Svar: Min søns udfordringer

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din ældste dreng :)

Jeg ved fra dine tidligere breve, at børnehaven tidligere har foreslået jer kontakt med en børnepsykolog. Jeg ved ikke, hvordan det er gået med dette, men jeg tænker, at det vil være rigtig godt, at du netop taler med en sådan om den bekymring du har omkring din drengs adfærd. Det kan også være en god idé, at du taler med jeres læge omkring din bekymring - lægen vil kunne henvise jer videre, hvis det skønnes relevant.

For at få en autisme diagnose skal barnet henvises til en børnepsykiatrisk undersøgelse. Den vil normalt foregå ambulant - det vil sige, at I ikke skal indlægges. Undersøgelsen bliver lavet i samarbejde med jeres dreng og jer forældre, og ofte vil man også inddrage lærere fra skolen. Nogle gange vil man også observere barnet i skolen for at få et indtryk af, hvordan barnet fungerer i hverdagen.

Man vil have flere samtaler med jer forældre, og man vil også undersøge jeres dreng - både via samtaler men også via specifikke undersøgelser/tests. Der findes autismespecifikke undersøgelser, og de laves netop på børnepsykiatrisk afdeling.

Hvis man har mistanke om, at barnet har nogle vanskeligheder indenfor f.eks. autismeområdet, så vil man også inddrage kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og/eller socialforvaltningen for at få yderligere info til en samlet vurdering og til sidst vil man så tværfagligt lægge nogle planer for, hvad der fremadrettet skal ske. Hvilke hjælpe- og støtteforanstaltninger din dreng og I som familie kan have behov for.

Der er især tre områder, som man ser på, når man skal vurdere, hvorvidt barnet kan have autisme og kræver yderligere undersøgelse:

- Barnet skal have begrænset evne til at forstå og indgå i socialt samspil.
- Barnet skal have begrænset evne til social kommunikation.
- Barnet skal have en særlig adfærd, der er præget af rutiner, og/eller gentagelser, som viser sig i leg, interesser, aktiviteter og bevægelse.

For at få stillet en diagnose som autisme, så skal din dreng altså udvise forstyrrelser inden for disse kerneområder. Og hvilken autismediagnose han evt. får vil så afhænge helt af symptomernes sværhedsgrad og hans alder...

Du fortæller, at din dreng er sandsynligvis er særligt sensitiv, hvilket du også selv er, og at de i børnehaven har været meget opmærksomme på at møde ham som dette - og det har han profiteret rigtig godt af. I skolen er situationen dog en anden. Her er der ikke ...

---

---

... helt samme rammer, lyd niveauet er højere, han har ikke samme kontakt til en lærer som han har til en pædagog i børnehaven, og der stilles en del krav til sociale kompetencer - han skal kunne finde ud af at lege med de andre, være stille i timerne, række hånden op når læren stiller spørgsmål osv. Og du fortæller, at det faktisk går godt i timerne, han kan fint følge med fagligt og vil gerne lære - men det lyder som om, at det er svært med relationen til de andre børn, han driller, skubber, blander sig på en dum måde osv. Og her skal han naturligvis hjælpes til at finde ud af, hvad andre synes om og hvad andre bliver kede af...

Ud fra det du fortæller, så lyder det ikke som om, at lærerne er bekymrede, og de ser ikke de tegn, som du ser - men når det er sagt, så skal du naturligvis lytte til den bekymring du har. Du er jo den, som kender din dreng bedst. Derfor vil det være en god idé at du taler med skolen, jeres læge, PPR - du kan evt. også tale med sundhedsplejersken på skolen omkring din bekymring... Du skriver, at holdningen du møder er, at der skal tid og opdragelse til - og dette skal du naturligvis drøfte med skolen og også tale med dem om, hvad man så kan gøre for at hjælpe jeres dreng. Hvad skolen kan gøre, og hvad I kan gøre derhjemme.

De fleste kommuner (skoler) har f.eks. en AKT-lærer eller vejleder. AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. Det er en person, som kan iværksætte forskellige initiativer, der kan hjælpe din drengs trivsel og psykiske undervisningsmiljø, vejlede og supervisere - både din dreng og lærerne. Det vil sige, at AKT-vejlederen f.eks. også kan gå ind og se på klassens sociale samspil, ligesom personen kan give forslag til hvordan lærerne kan differentiere undervisningen, så din dreng bliver mødt på en måde, hvor han ikke forstyrrer de andre elever - hvis han f.eks. forstyrrer i timerne...

---

---

Dansk Psykologisk Forlag har lavet en bogserie til børn og her er blandt andet titlen "Skal vi være venner? - Sara og Rune lærer om sociale kompetencer". Den er for børn i alderen 4-8 år, og det vil være en god idé at du læser den højt for din dreng og taler med ham om, hvordan man får venner og hvordan man holder fast i dem man har - på en god måde :) Bagerst i bogen er skrevet et efterord til de voksne, som du med fordel kan læse, før du læser bogen højt for din dreng.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat og stort knus med på vejen :)

Og rigtig god jul til jer alle!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---