Annonce

Annonce

Svar: Forkølelse og søvn - 9 mdr.


4. december 2017

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Øv.. det er rigtig svært med efterår- og vinterperioden, fordi det ofte betyder forkølelse, utilpashed, sygdom... og dermed ofte påvirkede søvn- og spisevaner. Det er desværre helt normalt, at din dreng sover rigtig dårligt i øjeblikket. Når næsen er stoppet, så er det svært for ham at trække vejret optimalt, og hans søvn bliver naturligt afbrudt. Det er også svært for ham at spise særlig meget, appetitten bliver påvirket og han vil måske helst drikke lidt lun mælk, fordi det er let og det løsner - men han har brug for at spise for også at sove godt...

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at holde fast i en dagsplan, som sikrer ham mange små måltider dagen igennem. Hans immunforsvar skal blandt andet styrkes via kosten, så jo mere varieret mad du kan give ham, jo bedre er det. Og så betyder det kke så meget, hvis shan ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste...

En dagplan kan se således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med små stykker frikadelle (kød eller fiskedelle), ½ hårdkogt æg, godt kogte pastaskruer eller lignende rester fra aftensmaden. Må også meget gerne tilbydes varm mad til frokost - det kan være hjemmelavet eller det kan være en middagsret fra glas. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med lidt smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Det kan også være at han vil synes om lidt frugtgrød med lidt mme. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov.

Tilbydes en godnatgrød, som fast del af putteritualet - ca kl 19.30. Får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Når du putter ham om dagen så prøv at sætte ham i barnevognen og tril en tur, hvor han starter med at sidde op. På den måde kan du anerkende hans lyst til at opleve, følge med i hvad der sker omkring jer. Han kan mærke vinden i ansigtet og I kan kikke på ting I kører forbi "se fuglen - pip-pip", "hov der var en hund, vov-vov", "det var en stor bus - bbrrr siger bussen" osv. Og læg ham først ned, når han tydeligt viser sig parat.

Om aftenen kan du forsøge at udnytte det at han tilbydes flaske - han må gerne få sin flaske direkte i sengen, når blot du eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det er en god ide at han sover med hovet let løftet, når han er så forkølet som han er, så det må du gerne bibeholde. At få flasken i sengen gør, at I kan undgå skiftet fra din favn og ned i seng, som han lyder til at protestere lidt imod, og samtidig kan det måske være en måde at hjælpe ham til at sove, uden at du behøver svøbe ham...

Et bad om aftenen kan hjælpe ham til fysisk ro, især hvis det ligger ca 1 time før han puttes og afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med ...


Annonce

... lidt creme osv. Og så afsluttes med en godnatgrød. Grøden fylder ham lidt ekstra op til natten og sikrer, at han kan sove bedre og mere sammenhængende nattesøvn.

Og så er det rigtig fint, at du forsøger at hjælpe ham ind i søvnen ved at sidde og holde hænderne på ham, stryge stille og roligt op af ryggen og ned over blenumsen - og han må gerne sove på mave med den alder han har. Og hvis han så bliver ked af det, så kan du tage ham op, berolige og betrygge og når roen atter falder over ham, så prøve at putte ham tilbage i sengen og hjælpe ham ind i søvnen der.

Du skal naturligvis forsøge at holde hans luftveje rene, så det kan være en god idé at rense hans næse før han skal sove. Det kan være med lidt saltvand og evt. en næsesuger. Du kan smøre huden omkring hans næse med lidt salve eller vaseline, hvis han bliver rød og irriteret.

Han har naturligt stadig brug for sine 3 flasker i døgnet, men han må også godt få lidt te, nu hvor han er så forkølet og hoster. Du kan derfor godt give ham lidt lun te om formiddagen eller om eftermiddagen sammen med hans mellemmåltid. Det skal være mild koffeinfri te f.eks. kamillete. Og han kan drikke det af en kop.

Du skal holde øje med ham. Hvis du har på fornemmelsen at han har ondt, får feber, at forkølelsen sætter sig på hans ører og giver ham mellemørebetændelse eller hvis hans hoste udvikler sig, så er det vigtigt at du kontakter jeres læge. Børn i jeres drengs alder kan godt få astmatisk bronkitis på grund af forkølelsesvirus, nogle børn får også falsk strubehoste, andre får RS-virus, som kan give åndedrætsbesvær og sejt slim... Det er helt normalt, at han hoster i forbindelse med at han er forkølet - snottet løber tilbage i halsen og irriterer og så hoster han... Men du skal være opmærksom på om det ændrer sig og bliver værre, fordi han så skal ses af lægen.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Du skriver, at han har et utroligt energiniveau - og det er et rigtig godt tegn. Så længe han kan lege, øver sig motorisk og bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt, selvom han er forkølet, så lyder det okay :)

Det er desværre ikke sådan, at stor motorisk aktivitet giver bedre søvn om natten. For din dreng øver sig hele døgnet - han kravler, rejser sig ved tingene, sætter sig op, triller omkring... og han øver sig både når han er vågen og når han sover. Derfor vil han om natten få lagt sig i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra, og hvor han har brug for at du hjælper ham med at blive lagt rigtigt igen. Og det må du gerne gøre, det er fint at hjælpe ham med stillingskift - men prøv at undgå flaske i munden, når du hjælper ham og prøv om du kan lulle ham videre i søvnen i sengen, hvor han er, og ikke tage ham op, vugge ham eller gå rundt med ham, hvis du kan undgå det :)

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og sygdom" - I den kan du læse meget mere om de forskellige sygdomme, hvordan du styrker din dreng immunforsvar, måler temperatur, giver ham medicin, hvornår han må komme i institution, når han er syg og meget mere. Du kan også have glæde af "Helens bog om børn og søvn", hvor jeg beskriver den udvikling din dreng går igennem netop nu og hvordan det påvirker søvnen...

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god bedring - og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Pudse eller puste næse - hvornår

Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce