Svar: Vuggestuestart
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at din dreng har fået en vuggestueplads, og jeg kan godt forstå, hvis du har en del spørgsmål og er lidt usikker på det hele. Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, men det vil også være en rigtig god idé, at du kontakter institutionen og taler med dem om nogle af de praktiske ting.
Der er forskel på, hvad man skal medbringe i institutionen alt efter hvilken kommune man tilhører. Du kan f.eks. spørge til hvorvidt din dreng selv skal medbringe madpakke og frugt, du kan spørge om han selv skal medbringe bleer, hvad han skal have med af skiftetøj osv. Da han starter i vinterperioden vil han have brug for en flyverdragt, støvler, handsker, hue (elefant)... og du skal naturligvis tale med personalet om, hvorvidt børnene sover ude eller inde, om han vil være en del på legepladsen osv. - fordi det også spiller ind på, hvor meget tøj han vil have brug for. Han vil have brug for indesko/sutsko... det kan være nogle skridsikre skindfutter med den alder han har, og han vil have brug for et sæt skiftetøj - du kan evt. have et sæt liggende fast i institutionen, og han kan også have glæde af at have en ekstra trøje med, hvis det er lidt koldt en dag.
Det kan være en rigtig god idé at tale med personalet om deres rutiner i hverdagen, hvornår børnene leger, spiser og sover. og det vil være rigtig godt, hvis du hjemmefra kan forsøge at skabe nogenlunde samme rytme før din dreng starter i institutionen, så han allerede fra starten kan sove, når de andre børn sover, er parat til at spise, når det er spisetid osv. Da han starter 10.5 måned gammel, vil han måske have brug for en flaske med mme før middagsluren, og det kan være en god idé at tale med personalet om, hvordan I praktisk gør dette.
Det vil være en god idé at medbringe puttebamse, putteklud osv. hvis han er vant til at blive puttet med dette, så hans putterutiner er genkendelige og trygge - der vil ...
... være rigeligt at forholde sig til af nye ting og genkendelighed giver tryghed. Det er helt naturligt, hvis han endnu ikke bruger en bamse eller klud bevidst, men det kan stadig være en god idé at have et sådan overgangsritual, der også fungerer som bindeled mellem institution og hjem.
Så skal du også tale med dem om, hvordan du bedst afleverer ham om morgenen. Hvilket tidspunkt der vil være bedst og hvor lang tid han skal være der i starten. Det vil være godt at tale me dem om muligheden for at aflevere ham til den samme pædagog i starten, så han kan knytte sig til hende og ved hvem der tager sig af ham, når han savner sin mor :)
Du kan også spørge ind til deres værdier, rutiner, regler for forskellige ting. Du kan spørge ind til om de f.eks. har en "kostpolitik", "søvnpolitik", "hygiejnepolitik", "sygdomspolitik" - Og generelt kan du blot spørge, hvad de synes det er vigtigt, at du ved og hvordan de vil foreslå at I gør det hele, for at få så god en start som muligt :)
Det vil være en rigtig god idé, hvis du inden han starter har mulighed for at komme på besøg og bare være i institutionen sammen med ham, så han oplever den nye verden med fra sin trygge base - han vil spejle sig i dig, afkode om du synes det er rart og hyggeligt og hvis han fornemmer, at du er tryg og glad ved stedet og ved det hele, så bliver han også mere tryg... så at komme på besøg et par gange, før han rigtigt starter og skal prøve at være der alene, kan være godt givet ud.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og derudover vil jeg også anbefale dig meget at læse min bog "Ha en god dag, skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker. I den gennemgår vi blandt andet, hvordan man siger farvel på en god måde, vænner barnet til vuggestuen, træder ind i den nye verden som vuggestuen er, henter på en god måde, kommer godt hjem osv.
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god jul, når I kommer så langt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





