Svar: Har der været for mange skift?

---

Kære vædderens mor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker om, hvor meget dit hjerte bløder, når du bare kan mærke, at din lille dreng ikke er glad på samme måde, som du oplevede tidligere - og ja, jeg forstår det godt. For der er jo ikke noget du hellere vil end at sikre ham det allerbedste - og når han har det godt, så har du det også godt. Desværre så er det nogle gange sådan, at det bedste af mange forskellige årsager ikke kan lade sig gøre og så sker der bare ting, som vi ikke er herre over.

Der er ingen tvivl om, at den dagpleje jeres søn skiftede til var rigtig god. Det var et rigtig dejlig sted, og han klarede sit første skift rigtig fint - men hun ville ikke være dagplejer og søgte nyt arbejde, og det havde ingen af jer kunne forberede jer på, og det ville naturligvis have været dejligt, hvis han havde kunne fortsætte der, men sådan skulle det ikke gå... Og jeg forstår godt jeres beslutning om at starte i vuggestue. Det lyder til at være et rigtig dejligt sted og det rette valg. Det var måden at lade ham undgå flere unødige skifte, han kan fortsætte i samme institution, når han skal i børnehave og det er et sted med dyr, naturlegeplads osv. som han allerede nu sætter stor pris på. I har valgt ud fra mange gode overvejelser - og faktisk så er han glad for stedet og pædagogerne er glade for ham - og det lyder derfor som om, at det har været det rigtige valg! Der var jo ingen garanti for at han ikke skulle flytte dagpleje igen, nu kan han være det samme sted, og det et sted, som han er glad for :)

Så... hvad så nu. Jeg tænker, at du har helt ret i, at der har været lidt for mange skift på lidt for kort tid. Det er en stressfaktor for ham, hver gang han skal skifte og undersøgelser viser, at børns stresshormoner er voldsomt forhøjet, når de starter i dagpleje/vuggestue - faktisk op til 2 måneder efter. Så jeres dreng har nærmest kun lige nået at finde sig til rette for så at skulle skifte igen - og det reagerer han på. Og faktisk er det jo et sundhedstegn at han reagerer og du skal prøve at se det sådan - og så hjælpe ham med at komme igennem det og igennem den svære situation.

Det er super vigtigt, at I forsøger at hjælpe ham til ro i hverdagen. Det vil sige, at han lige nu skal i vuggestue og det er også fint at I er sammen med mormor og morfar, som han kender rigtig godt, er tryg ved og som elsker ham højt! Men I skal forsøge at minimere aftaler i hverdage, undgå alt for mange aktiviteter ud af huset, undgå for mange gæster osv. i øjeblikket. Der skal være ro på derhjemme og i hverdagen.

Det er ekstra vigtigt, at du lige nu hjælper ham til en rytme så ens som muligt både derhjemme og i vuggestuen. Altså at du forsøger at hjælpe ham til at spisetider, sovetider, tidspunkter for leg og aktivitet ligner hinanden så meget som muligt, så der ikke er forskel på hverdag og weekend. Jo mere ens rytmen er, jo mere overskud vil det give ham. Og det er vigtigt, at han får sin søvn og sover godt i øjeblikket. Det er en god prioritering med middagslur og en god nattesøvn.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på at du virker som et spejl for din dreng - hvilket jeg kan høre, at du også overvejer :) Han spejler sig i dig - ikke kun når du afleverer ham og hente ham, men også i hverdagen. Jo mere rolig og glad han mærker, at du er, jo mere overskud du har, jo mere rolig og glad bliver han også. Hvis han mærker din uro, utryghed, ...

---

---

... at du stresser over eller i forskellige situationer, så reagerer han på dette.

Det kan også godt være, at han i øjeblikket vil "gå lidt tilbage" i sin udvikling. At ting han tidligere har kunne, kan han pludselig ikke, - og det er okay. Prøv at undgå for mange krav, som det kan være svært for ham at håndtere og hjælp ham lidt mere, end du ellers ville. Samtidig med at du naturligvis skal anerkende hans alder og spirende selvstændighed og lyst til at gøre flere og flere ting selv. Prøv at guide og støtte ham i hverdagen så han oplever at du hjælper samtidig med at han få små succesoplevelser og en følelse af at han kan flere og flere ting.

Når han bryder sammen med sit "ææææeeee!", så er det jo rigtig svært at vide, hvad det præcis betyder - og I kan begge have ret. Det kan både være udtryk for "hvor har du været, hvorfor gik du fra mig?" og det kan være udtryk for "hvorfor skal jeg hjem nu, det gik jo lige så godt".. I kan begge have ret. Det man kan sige er, at uanset om det er det ene eller det andet, så vil det være rigtig godt, at jeres reaktion er forståelse, imødekommenhed og en anerkendelse af at det er svært for ham at skifte situation. Det er svært, at forstår, hvor I går hen når I går - og det er svært at forstå, hvorfor man skal hjem igen, når det nu går godt.

Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

---

---

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.

Det vigtigste er, at jeres dreng er tryg ved pædagogerne og tryg ved stedet og de melder tilbage, at han er glad kort tid efter du er gået. Han leger, og virker til at trives rigtig fint i løbet af dagen - og når du henter ham, så er det også det indtryk du får, at han faktisk er glad for at være der - men han har rigtig svært ved skiftet. Og det er naturligt nok blevet forstærket af de ekstra mange skift, som han har oplevet de sidste måneder.

Derfor reagerer han voldsomt, da han ser mor og far i sommerhuset - fordi han fornemmer, at der nu sker et skift igen, og det kan han ikke overskue. Men da han finder ud af, at I bliver der og hygger jer sammen alle sammen, så falder han til ro og nyder det hele. Og det er sandsynligvis også dette som gør, at hans behov for mor er ekstra øget, så efter jeres sommerhus tur med mormor og morfar, så mærker han allerede søndag, at der er et skift på vej igen - og her klynger han sig mere til dig. Det er helt naturligt, at han bruger dig som sin sikre base, fordi han bliver usikker på, hvad der nu skal ske. Han er jo stadig så lille, at han ikke helt forstår det - og bliver usikker i situationen.

Du skriver "jeg tænker han virkelig har brug for omsorg" - og det tænker jeg også. Det er netop ved at være der ekstra for ham, give ham ekstra nærhed, tæt fysisk kontakt og ro i hverdagen, at I lige nu hjælper ham videre :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---