Svar: Snotsuger
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Vi har i næsen små hår, der opfanger bakterier, virus, støv, pollen og andre partikler og sørger for, at det ikke trænger ned i lungerne. Når der dannes snot, så kan vi fjerne dette og få de forskellige partikler ud af næsen, andre gange så synkes det og kommer ned i mavesækken. Så man kan sige, at det at vi danner snot er en måde, hvorpå vi holder vores luftveje rene - og små børn der ikke kan pudse næse, må gerne hjælpes af med snottet.
Til spædbørn vil det ofte være en god idé at opbløde snot eller størknede bussemænd med lidt saltvand, og så kan det ofte fjernes med snippen af en stofble eller lignende. Det kan også nogle gange hjælpe at kilde barnet lidt under næsen med snippen af en stofble, fordi når barnet så nyser, så renses næsen helt automatisk.
Med den alder din dreng har, vil det stadig være svært for ham at finde ud af at pudse næse og dermed få snotten ud af næsen. Her kan du også nogle gange være heldig at det kommer ud, hvis han nyser, men du kan også bruge en snotsuger/næsesuger. De sælges ofte på apoteket, i Matas og i større supermarkeder.
Det er en lille ballon med en tut i enden. Og du gør det, at du trykker ballonen ind, ...
... sætter tutten op til hans næsebor, slipper ballonen og snottet suges ud. Det fungerer ofte ret godt. Det vigtige er, at du ikke stikker tutten af næsesugeren op i næsen - du bør ikke stikke noget op i næsen på din dreng - da du så kan irritere slimhinden i næsen. Den skal sættes lige i kanten af næseboret.
Det er også vigtigt, at du ikke suger ham i næsen hele tiden, for jo mere du suger, jo mere slim kan der også dannes. Derfor skal du kun suge hans næse, når han har behov for det - lidt ligesom når du selv pudser din næse...
Nogle gange kan du også med fordel bruge saltvand i hans næse med den alder han har, igen for at løsne evt. snot i næsen - og så kan du evt. bruge næsesugeren bagefter.
Husk at vaske hænder på dig selv og på din dreng, når du renser hans næse, for at nedsætte risikoen for smitte med forkølelse.
Jeg vil anbefale dig mig bog "Helens bog om børn og sygdom". I den kan du læse meget mere om forkølelse, hvordan du lærer dit barn at pudse næse, hvordan du forebygger sygdomme, hvornår din dreng må komme i dagpleje/vuggestue i forbindelse med sygdom osv. Bagerst i bogen er et sygdomsregister :)
Fortsat held og lykke med ham - og hils i mødregruppen fra mig :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






