Svar: Min søn på 11 mdr afviser mad
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Jeg kan se, at det betyder meget for dig, at din dreng drikker mælk. Og mælk er naturligt også en vigtig kilde til kalk og forskellige næringsstoffer, men faktisk så behøver din dreng ikke mælk i løbet af dagen, og derudover så fortæller du, at du ammer ham om eftermiddagen og det meste af natten... Han får faktisk langt mere mælk end han behøver :)
Han er 11 måneder nu, og det vil være rigtig fint, hvis du kan nøjes med at amme ham to gange dagligt. Jeg vil anbefale, at du ammer ham aften og sen aften f.eks. kl 20 og 23.30. Og derefter skal han så sove uden yderligere mælk resten af natten, og om dagen skal han spise varieret kost og drikke vand.
Du skal ikke introducere mme eller flaske med den alder han har. Flaske bør trappes ud i 1 års alderen og det vil være synd at vænne ham til dette nu og så tage den fra ham om få uger. Derudover så får han rigeligt med mælk fra dig, hvis du kan nøjes med at amme ham de to gange dagligt, og så er det også vigtigt, at han lærer at drikke mere vand. Hvis du begynder at give ham mme, så øger du hans mælkeindtag - og det er netop vigtigt ikke at erstatte amning med flaske, men derimod skære ned i mængden af mælk. Fordi det store indtag af mælk fjerner lysten til mere rigtig mad. Og faktisk tænker jeg, at når han ikke spiser så meget om morgenen og ikke har særlig stor appetit i løbet af dagen, så hænger det sandsynligvis sammen med, at han dier så meget hos dig om natten.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Morgen 6.30-7: Havregrød eller klatkager som nu. Vand af kop.
Afleveres hos mormor og morfar
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 12.30: Må meget gerne få lidt varm mad til frokost. Det kan være rester fra aftensmaden eller dine forældre kan give ham middagsretter fra glas beregnet til babyer på 10-12 måneder. Kan også tilbydes lidt brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med ...
... kogte pastaskruer, stykker af pølse, ost, ½ hårdkogt æg og lignende. Vand af kop.
14-15: Tilbydes ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos eller måske en gammeldagsfrugtgrød med mælk (det kan godt være lidt mme).
Sover dagens 2. lur som nu.
Hentes og I kommer hjem - og forsøg at undgå amning her, men tilbyd i stedet lidt grønt, som han kan sidde med i hånden og gumle på, imens du laver aftensmaden klar.
Aften 18.30: Aftensmad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad sm smager af noget, mad med bid. Der skal være mad i hånden og mad han kan spise med en gaffel og derudover også moset mad, som du giver ham...
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes banan, frugt, pære eller lignende som nu og vand af kop. Får derefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca 20-20.30.
Sen aften eller først på natten 24: Ammes og sover derefter videre - og skal ikke ammes yderligere og næste morgen starter dagen med grød, klatklager eller lignende.
Du skriver, at du føler at din dreng søger brystet om natten, fordi han går sulten i seng, og det har du sandsynligvis ret i - men det er også sådan, at så længe du ammer ham så meget om natten, så vil han ikke føle sult om dagen og derfor ikke spise nok, så det er en dum cirkel at havne i. Derfor er du nødt til at skrue ned for amningerne om natten - evt. lade far sove med ham efter midnat, hvor du så sover i et andet rum, så du får skabt plads til mere rigtig mad i maven i dagtimerne. Ligesom det vil være godt, at du ikke ammer ham før aftensmaden, fordi mælken også her fjerner hans lyst til at spise om aftenen...
Det er rigtig godt, at han vokser og udvikler sig som han skal - og det skal du naturligvis holde fast i. Men du skal også finde roen i, at han nu er så gammel, at han faktisk ikke længere behøver al den mælk og det er naturligt, at han skal klare sig uden mælk hele dagen og også om natten...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor








