Annonce

Annonce

Svar: Jern til baby på +6mdr


10. november 2017

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Marie

Tak for dit brev :) Det er rigtig godt du skriver.

Der kom i 2015 nye anbefalinger omkring mad til børn - og din datter skal ikke have jerndråber, men skal sikres jern via kosten. Min bog "Helens bog om børn og mad" er genoptrykt mange gange, og de udgaver, som er kommet før 2015 har naturligt ikke de nyeste retningslinjer med. I de udgaver, der er trykt efter 2015, vil der stå "ny revideret udgave" på forsiden... bogen er sidst ført ajour her i 2017.

Omkring jerntilskud, så er de nyeste retningslinjer sådan, at jerntilskud anbefales til for tidligt fødte børn og til børn medlav fødselsvægt (<2500 gram). Hvis barnet er født til tiden og har en fødselsvægt på mere end 2500 gram, skal der ikke tilbydes jerntilskud, men skal fra 6 måneders alderen tilbydes en jernholdig overgangskost. Det anbefales også, at børn der bliver ammet eller delvist ammet og som har behov for yderligere mælk, tilbydes modermælkserstatning i 6-12 måneders alderen, og at man først introducerer komælk fra 1 år (jernindholdet i komælk er meget lavt).

Da du ammer, er det ekstra vigtigt, at du sikrer din datter jern via overgangskosten, og det gør du ved at følge disse retningslinjer:

- Hjemmelavet grød bør laves på forskellige typer grød og mel og tilsættes modermælkserstatning. Der kan varieres med jernberigede færdiglavede grødprodukter.

- Det er en god idé at tilbyde barnet frugt i hånden eller frugtmos som topping på en grød, fordi det kan øge optagelsen af jern.

- Grøntsagsmos tilsættes fra 6 måneders ...


Annonce

... alderen kød eller fisk og modermælkserstatning. Kartofler og forskellige typer grøntsager indeholder også C-vitamin, der øger jernoptaget, og der bør varieres mellem de forskellige typer grøntsager.

- Mængden af kød og fisk øges i takt med at barnet bliver bedre til at spise mad med mere bid og grovere konsistens.

- Det vil være fint at variere mellem forskellige typer kød fra f.eks. okse, kalv, svin, lam, kylling, høne, kalkun, and - og også af og til give indmad som hjerter og lever.

- Det er også godt at variere mellem forskellige typer fisk, så barnet både får de fede fisk som makrel, sild, laks - og de mere magre fisketyper som torsk, rødspætte, ising, lange mv. Giv også gerne torskerogn, rejer og muslinger en gang imellem. Børn må ikke længere få tun, heller ikke tun på dåse.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

- Fra 6 måneders alderen kan man også give æg som del af en varieret kost. Æg kan være hårdkogte, eller de kan bruges i farsretter, som æggepandekager eller lignende. Anden brug frarådes. Hvis ægget ikke med sikkerhed varmes helt igennem, bruges pasteuriserede æg.

- Brød med pålæg kan ofte gives fra ca. 8 måneder, og det er vigtigt at variere mellem forskellige typer af kød og også gerne bruge grøntsagspålæg. Barnet må også gerne få frugt til måltiderne.

- Hvis amning er ophørt inden 4 måneder, så fortsætter barnet med modermælkserstatning indtil 1 års alderen. Modermælkserstatning er tilsat jern og er et godt og vigtigt tilskud i forhold til jern.

Jeg håber, at dette giver lidt overblik - fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce