Svar: Putteritualer - Plan B

---

Kære mor i vildrede

Tak for dit brev, det er rigtig fint at du skriver tilbage, og jeg vil meget gerne uddybe:)

Med hensyn til at ramme det rigtige puttetidspunkt, så er det her meget vigtigt, at du forsøger at følge en fast dagsplan. Det vil sige, at din datter bør starte dagen til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Hun skal have faste spisetider, aktivitetstider og sove på faste tidspunkter i løbet af dagen. Jo mere fast dagsrytme hun har, jo lettere vil det blive for dig at finde ud af, hvornår det rette puttetidspunkt er.

Derudover, så skal du forestille dig, at der kører et søvntog. Det vil sige et tog, der kommer med søvnhormonerne, og som derfor gør hende parat til at sove. Og derfor handler det om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på det næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det lige så frustrerende - det er altså bare frustrerende, at vente og hvis toget ikke er der, så kan man ligeså godt udnytte tiden og lave noget andet imens.

Hvis det lykkes dig at putte din datter, så hun sover inden for ca. 10-15 minutter, så har du ramt søvntoget. Så nåede du at springe på toget, da det kom forbi. Men hvis putningen f.eks. tager en time, hvis hun tydeligt er legelysten, frisk og ikke virker træt og parat til at sove, ja så er tidspunktet ikke rigtigt, så har du ikke ramt søvntoget. Så er du enten for tidligt eller for sent på den.. Og så er løsningen at afbryde hele seancen og vente på at næste tog kommer forbi.

Og det betyder, at der ikke er nogen grund til at blive på værelset, da det kun vil gøre dig og din datter ekstra frustreret og trække tiden unødigt ud. Så må du tage hende tilbage i stuen, sætte dig med hende, lade hende sidde og putte med dynen eller lignende og så må du se på hende og lægge mærke til hendes træthedssignaler og så putte hende, når hun atter virker parat. Søvntog kører ofte efter 20 eller 40 minutters køreplaner, så det vil være en god idé at holde øje med hendes træthedsignaler efter 20-40 minutter :)

Når du putter hende og hun græder, så er det også vigtigt, at du forsøger at afkode gråden og hvad det handler om:

Hvis hun græder en overtræt gråd, klynker og tydeligt virker rigtig træt, så vil det være rigtig godt, at du ikke tager hende op, men i stedet med dine hænder, nærhed osv. på kroppen hjælper hende med at koble fra og falde i søvn i sengen. Her vil hun ofte græde kortvarigt og derefter overgive sig til søvnen, netop fordi hun er rigtig træt, overtræt.

Hvis hun græder ulykkeligt, rejser sig og strækker armene op mod dig og signalerer "tag mig op, gå ikke fra mig", så skal du naturligvis tage hende op, trøste, berolige og betrygge og så forsøge at putte hende tilbage i sengen igen, når der atter er ro på hende, så du ved at være der stadig hjælper hende med at finde roen ...

---

---

... og overgive sig til søvnen.

Men så kan hun også nogle gange have det man kan kalde protest-gråd, en slags "jeg vil ikke sove nu, jeg vil hellere lege-gråd". Og her kan du nogle gange godt vælge at gå kortvarigt fra hende. Ikke fordi hun skal græde sig i søvn, men fordi du ved at gå med dit kropssprog signalerer, at det er sovetid og ikke legetid nu. Hvis du bliver siddende, så kan hun opfatte dette som mulighed for leg og ved at gå, så viser du hende, at der ikke skal leges. Det er her vigtigt, at du kun er kortvarigt væk og du bør også gå tilbage til hende selvom hun ikke græder. Det er netop ikke meningen, at hun skal blive ulykkelig. Og ofte vil det også være sådan, at du kun behøver gå fra hende måske 2 gange, så forstår hun godt, at du ikke synes I skal lege og hoppe rundt og så kan du sætte dig hos hende og hjælpe hende med at falde i søvn med dine hænder, nærhed osv.

Med hensyn til flaske i sengen, så skal denne gives så tæt på overgivelsestidspunktet til søvnen som muligt. Så du - når hun slipper flasken - faktisk ikke behøver sidde og nusse særlig længe, fordi hun hurtigt falder i søvn.

Det er helt naturligt, at hun har brug for at du er der. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun kan ikke forholde sig til, at du er lige ude på den anden side af væggen, hun forstår ikke, at du er i stuen og hun er på værelset - når hun ikke kan se dig, så føler hun sig naturligt alene. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, og hun ved derfor ikke, når du går, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage, hun mærker bare at du er væk. Derfor er det vigtigt, at du viser dig tilgængelig, så hun føler sig tryg ved at sove.

---

---

Det er dog rigtig godt, hvis hun falder i søvn i sin seng, så hun forbinder sin seng med stedet hvor hun sover og ikke falder i søvn i din favn. Netop fordi hun gradvist de næste måneder frem skal lære, at hun godt kan ligge alene i sin seng og sove - og at du er ved siden af hende, kan høre hende, reagerer på hende, kan kaldes på.. De fleste børn vil omkring 16 måneders alderen begynde at få lidt fornemmelse for, at vi ikke forsvinder fuldstændig, selvom de ikke kan se os :)

Det betyder også, at du om natten skal forsøge at hjælpe hende videre i søvnen i sengen og så vidt muligt uden at tage hende op, uden at vugge hende osv. Prøv at hjælpe hende med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Hvis hun har brug for at komme op, så må du naturligvis tage hende op, men når hun atter er rolig, så forsøg at få hende tilbage i egen seng igen, så hun lærer at sove i sin seng og ikke i din favn.

Med hensyn til godnatgrød, så kan du også lave klatkager, hvis hun vil spise dette selv. Du kan også prøve med små bløde bidder af en banan, som hun måske selv vil spise.... evt. med lidt mme af en kop sammen med :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---