Annonce

Annonce

Svar: På ferie i Danmark


7. november 2017

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Hej med dig

Dejligt at høre, at du kan bruge mine tidligere svar :)

Det lyder rigtig dejligt med lidt sommerferie i Danmark sammen med bedsteforældre. Jeg ved ikke, hvor lang ferie du/I har mulighed for at holde sammen, men jeg vil umiddelbart anbefale, at I holder mindst 3 ugers sammenhængende ferie - mere vil være ren luksus, men 3 uger vil være godt.

Den første uge vil gå med at komme sig over jetlag, vænne sig til Danmark, finde ud af at forholde sig til nye vaner, rutiner, nyt miljø - og det vil naturligt ofte være en lidt stressende tid, hvor din datter måske kan virke lidt rastløs...

Anden uge vil gå med at finde roen i alt det nye. Begynde at have overskud til at lære bedsteforældrene bedre at kende, nyde at være sammen med hinanden. Hun vil her netop ofte begynde at slappe mere og mere af og kunne nyde tiden sammen med bedsteforældre.

Feriens 3. uge vil sandsynligvis være den mest afslappende for jer - dog afhængig af, hvorvidt I forlænger ferien yderligere, eller om du begynder at indstille dig på, at I her skal af sted igen og derfor begynde at pakke og måske signalere lidt stress - hvilket din datter naturligt vil registrere...

Jo længere ferie I holder, jo mere genkendelighed vil der være og jo mere ro, vil der naturligt falde over din pige, jo mere vil hun finde overskud til at være i nuet og nyde det hele, opleve det hele. Jo kortere ferien er, jo mere stressende en periode vil det være for hende.

Derudover så skal du medtænke, at hun ikke har behov for at besøge en masse familie og venner - selvom mange sandsynligvis gerne vil have besøg eller mødes jer med, når I endelig er i Danmark.. Hun har ikke behov for en masse ture eller besøg hos andre, men vil ...


Annonce

... have størst glæde af blot at være sammen med dig og dine forældre. Det er vigtigt at have dage uden for mange planer.

Når hun er 14 måneder kan det sagtens være hyggeligt med en tur i zoologisk have eller lignende, men hun vil synes, at det er mindst lige så spændende, hvis I løfter en sten eller en træstub og kikker på det mylder af insekter, som kommer frem. For hende vil det være lige så rart med rolige dage og "små" oplevelser.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kan have en fast base i Danmark. Det vil sige forsøge ikke at flytte for meget rundt. Måske kan I bo hos dine forældre, det kan være, at I alle tager i sommerhus eller lignende. Men det er godt, hvis I har et fast sted og ikke flytter rundt, imens I er her. Det vil være dejligt, hvis I og dine forældre kan lave almindelige hyggelige ting sammen - hun kan være med til at bage boller, hun kan lege med vand og sand i haven, I kan hoppe i en vandpyt, tage en tur til stranden osv. Men stille og rolige ting, og hverdagene må gerne ligne hinanden... at I står op, spiser morgenmad sammen, leger i haven, spiser frokost, sover middagslur, tager til stranden om eftermiddagen, måske op at handle eller bare er hjemme og leger i haven igen... stille og rolige dage, hvor fokus blot er på at være sammen og ikke på, at der skal ske en masse :)

Det vil være rigtig godt, at du medbringer f.eks. dyne og sovebamse eller lignende, som hun plejer at blive puttet med, så hun især omkring søvn oplever genkendelighed. Men ellers er det vigtiste, at hun har sin mor omkring sig, og at hun mærker, at du nyder ferien og synes alt er hyggeligt og rart. Hun spejler sig i dig :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce