Svar: Kaster med mad

---

Hej med dig

Tak for dit brev :) Der er en lille smule forskel på, om det er maden ved middagsbordet eller legetøjet din dreng smider med, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)

Når I sidder ved middagsbordet, så er der rigtig mange ting, som jeres dreng naturligt vil undersøge - han er interesseret i at undersøge maden, og han er også interesseret i at finde ud af, hvordan du og far reagerer på det han gør. Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og han afprøver hypoteser: "Hvad mon der sker, hvis jeg smider maden på gulvet?" - Han prøver og du siger nej. Ny hypotese afprøves "hvis jeg smider med mad, så siger mor nej?"- ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg smider med mad, så siger far også nej?" - ja det gør han.... og på samme måde afprøver han hypoteser i forhold til sit legetøj og smide med dette.

Hans udforskningstrang er stor, og det skal du naturligvis anerkende. Det betyder dog ikke, at du/I ikke gerne må have nogle regler ved middagsbordet, det må I naturligvis gerne. Men det er vigtigt, at I giver ham mulighed for at lege, undersøge og finde ud af verden uden for middagsbordet. Det betyder, at hvis han lige nu synes, at det er spændende at skabe lyd og derfor banker sin tallerken hårdt i bordet eller smider den på gulvet, så anerkend hans lyst til at udforske lyd ved at give ham en tromme, et hammerbræt eller andet, som han kan lave lyd med.

Hvis han synes, at det er sjovt at vælte sit glas, så vandet løber ud over bordet, så giv ham legetøj i hans badekar, små bøtter, en vandkande osv. så han får sin lyst til at lege med vand stillet et andet sted...

Hvis han synes, det er mere spændende at mase maden ud mellem fingrene, tørrer fingrene rundt i håret og rører ved maden i stedet for at spise den, så kan I anerkende hans lyst til at mærke og fornemme ved at du f.eks. bager boller og lader ham sidde med bolledej i hånden, eller du kan lave fingermaling eller lignende med ham, I kan lege med sand, vand osv.

Det er vigtigt, at du sørger for en fast dagsrytme, så du er sikker på, at han faktisk er sulten og parat til at spise, når I sidder ved middagsbordet. hvis han ikke er sulten og parat til at spise, så vil hans lyst til at lege med maden naturligt være større....

Det er også godt, hvis du kan appellere til hans selvstændighed og selvhjulpenhed ved at lade ham selv deltage - han kan, med den alder han har nu, måske selv begynde at klatre op på sin høje stol og sætte sig til rette. Han kan være med til at dække bord. Han kan måske få en lille kande, så han selv kan hælde vand op i sit glas. Jo mere inddraget han føler sig, jo mindre tendens til han ofte have til at lege ved middagsbordet...

Prøv også at have fokus på maden og det at spise - og ikke på det, som han gør forkert. Så i stedet for at sige "nej", "lad nu være", "stop det!" og lignende, så prøv at sætte ord på, at I godt kan lide maden. "Mmmm Mam-Mam mmm, smager godt". Prøv at sige det, I gerne vil have ham til "ind i munden skat, ind i munden". Prøv at dele mad - "må mor smage din frikadelle?", "Vil du prøve at smage min mad?" eller lignende. Så fokus hele tiden bliver på det at spise maden fremfor at lege og kaste med den.

Og når dette er sagt, så er der naturligvis også situationer, hvor I er nødt til at sige nej. Han må ikke kaste med maden eller med sit legetøj... Han er dog så lille, at han ikke forstår ...

---

---

... hvorfor. Han ved ikke, at legetøj koster penge og at det kan gå i stykker, når man smider med det, eller at I synes, at mad rundt i hele huset er noget griseri.. Alt det skal han stille og roligt lære, og det er svær læring, som naturligt vil gøre ham frustreret. Det er svært, når han oplever, at det han gerne vil, og det som han synes er sjovt, ikke nødvendigvis er en glæde, som I deler.

Det er altid en god idé at overveje sit nej. Det er vigtigt, at I lytter til jeres søn og prøver at finde ud af, hvad det er, han gerne vil - og her overvejer, hvorfor I vil sige nej. Nogle gange siger vi voksne nej, fordi vi er trætte og ikke rigtigt har overskud til det barnet vil, og en dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej, hvilket ikke er særlig rart for hverken barnet eller forældrene... Nogle gange er der måske ikke noget i vejen for, at det bliver et ja, og hvis jeres dreng nogle gange oplever at få et ja, så vil han også bedre kunne acceptere et nej andre gange.

Når han f.eks. kaster med sit legetøj, så er det en rigtig god idé at sætte ord på jeres nej. "Jeg vil ikke have du kaster med legetøjet, det går i stykker", så han hører, at her har du en grænse/regel, og han får en kort forklaring. Det er dog også en god idé at tilbyde et alternativ - "se her, hvis du gerne vil kaste, så kan vi kaste med din bold". Så du ikke bare siger nej, men viser ham, hvad man gerne må kaste med.

Nogle gange kan en løsning også være, at I tager overtøj på og går udenfor, så der er plads til at kaste med ting og bruge sig selv motorisk... og så han lærer, at man godt må kaste med visse ting udenfor, selvom man ikke må det indendøre :)

Det kan også være en god idé at lade en handling følge med dit nej - så hvis han kaster med legetøj, så kan du samtidig med at du siger nej, fjerne legetøjet. Det gælder faktisk også ved middagsbordet, hvis han kaster med maden. Her kan du afslutte måltidet og anerkende, at han nok ikke er mere sulten og derfor sætte ham væk fra bordet, så han kan lege med sit legetøj i stedet for at lege med maden...:)

---

---

Men når det er sagt, så skal du også finde ud af, hvorfor han kaster med sit legetøj. Det kan skyldes, at han mangler ord, og når han ikke kan sætte ord på, at han f.eks. føler sig overset, er ked af at en leg bliver afbrudt, fordi I skal noget andet, eller måske bliver frustreret over at han ikke kan få legetøjet til at gøre det, som han gerne vil... så reagerer han med at kaste sit legetøj - og her er det vigtigt, at du forsøger at finde ud af, hvad der ligger bag hans handlinger. Så du samtidig med at du forklarer, at han ikke må smide med legetøjet, også lytter til ham og prøver at møde ham og den frustration og de følelser som han har - som udløser behovet for at kaste med legetøjet.

Nogle gange har han brug for at du viser ham, hvordan han kan lege med legetøjet i stedet for, nogle gange har han brug for at du sætter de ord på, som han mangler "øv driller togskinnerne, det er også dumt", og tilbyder din hjælp "kom så hjælper jeg dig, se her..."...

Nogle gange har han brug for at du sætter dig med ham, taler beroligende til ham, rummer hans frustration.. når han mærker, at du er rolig, så bliver han også selv mere rolig. Han bruger dig som et spejl :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Derudover vil jeg også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse" - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---