Svar: Baby vågner ofte om natten
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev :)
Det er rigtig vigtigt, at I får skruet ned for indtaget af mælk om natten og får skruet op for indtaget af mad og mælk i løbet af dagen... Så længe jeres dreng drikker så meget mælk om natten, har han naturligt ikke plads til mere rigtig mad i maven om dagen, og det er en forudsætning for at kunne undvære mælken om natten, at han spiser nok hele dagen igennem...
Det gør ikke noget, hvis han lige nu ofte kun spiser 5 skefulde grød af gangen, når han tilbydes skemad. Men han skal tilbydes skemad mange gange dagligt, og det er netop vigtigt, at han spiser lidt men tit, så han fyldes tilstrækkeligt op med både skemad og mælk.
Jeg kan ikke helt ud af jeres brev se, hvor mange gange han tilbydes skemad dagligt, det lyder som om, at I tilbyder ham grød en gang dagligt. Dette skal øges nu, så han tilbydes skemad to gange dagligt - frokost og aften. Sammen med skemaden skal han have vand af kop. Når han lige om lidt bliver 6 måneder, så skal I øge hans antal af skemåltider, så han i denne alder også tilbydes morgengrød. Det betyder, at han skal have 3 hovedmåltider dagligt - morgen, frokost og aften. Og så skal han fortsat tilbydes frugtmos, dette skal gives som mellemmåltider formiddag og eftermiddag.
I fortæller, at han ikke har nogen rytme i løbet af dagen, og det er meget forskelligt, hvor mange lure han sover. Nu må I meget gerne begynde at hjælpe ham til en mere fast rytme, så han tilbydes skemad til faste tidspunkter hver dag, tilbydes flaske til faste tidspunkter, er aktiv og leger til fast tid og puttes på faste tidspunkter. Og I skal starte om morgenen. Det vil sige, at hvis han ikke vågner af sig selv om morgenen, så må I meget gerne vække ham. Hvis han lige nu fast vågner og starter dagen kl 06, så er det fint, så holder I fast i dette.
Da det lyder som om, at han ofte starter dagen omkring kl 06, så vil han naturligt nok have en ret tidlig rytme, altså sove formiddagslur og middagslur forholdsvist tidligt, og derfor vil han sandsynligvis også have behov for en 3. lur sidst på dagen lidt endnu.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at arbejde på en rytme, hvor han tilbydes mad og vand af kop, når han vågner og så altid tilbydes en flaske, før han skal sove. På den måde ...
... sikrer I plads i maven til begge dele, og sikrer at han får både mad og mælk nok hele dagen, så han ikke behøver søge det om natten.
En dagsplan for et barn på 6 måneder, lavet ud fra jeres beskrivelse af søvn og tidspunkter, kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre, starter dagen ca kl 06
Morgen 07: Tilbydes havregrød, vand af kop.
Flaske og puttes til første lur måske kl ca. 8.30
Formiddag 9.30-10: Tilbydes lidt frugtmos og frugt i net som nu, vand af kop.
Frokost 11-11.30: Tilbydes grøntsagsmos, ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop. Hen af vejen begyndes også med kød og fisk i mosen....
Flaske og puttes til middagslur - måske ca kl 12.30...
Eftermiddag 15: Tilbydes frugtmos og frisk blød frugt, vand af kop.
Flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften 17.30: Grøntsagsmos, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 18.30-19
Sen aften 22: Flaske
Midt nat 02: Flaske, som stille og roligt skal trappes ud....
Det betyder altså, at I lige nu skal begynde at tilbyde jeres dreng skemad både til frokost og til aften. Og når han bliver 6 måneder, så skal I indføre endnu et skemåltid, det vil sige morgenmaden. Hen af vejen så skal I forsøge at passe mellemmåltiderne ind og flasken skal hele dagen igennem gives som en fast del af hans putteritual...
Det kan godt være nødvendigt, at I om natten skruer gradvist ned for mælken i flaskerne, så han ikke længere får 200 ml af gangen, men får 180, 160, 140 ml - samtidig med at I sætter mængden af skemad op om dagen. Flasken kl 22 må I meget gerne lade indeholde 200 ml, så han får den ekstra mælk før natten. Og tanken er, at i takt med at han begynder at indtage mere rigtig mad om dagen, drikker mere vand af kop, stadig får sine flaske før hver lur osv. så hans indtag om dagen øges, så vil hans indtag om natten naturligt blive nedsat, så han begynder at kunne trappe helt ud af natflaske og dermed begynder at kunne sove igennem...
Jeg håber, at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej - derudover vil jeg anbefale jer min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides I igennem skemaden fra 4-18 måneder, der er opskrifter, dagsplaner osv.
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







