Annonce

Annonce

Svar: Køresyge - 6 mdr.


13. oktober 2017

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Camilla

Tak for dit brev :)

Det lyder ganske rigtigt som om, at jeres dreng græder og er ked af at køre bil, fordi han bliver køresyg. Det er rigtig fint, at I har fundet ud af, at det er her problemet ligger, og det er også nogle rigtig gode ting, I har forsøgt jer med...

Prøv at lægge mærke til, hvordan han reagerer, når I kører i bilen. De første tegn på køresyge vil ofte være, at han begynder at svede mere især på panden, han bliver rød i hovedet til at starte med og efterfølgende bliver han bleg. Herefter vil han ofte begynde at sidde og synke sit spyt - og så kaster han op.... Det kan derfor være en god idé at stoppe bilen, allerede når I ser disse tegn, eller I kan åbne vinduet og få lidt luft ind til ham eller forsøge at få ham til at kikke frem og ud, hjælpe ham med at se sig lidt omkring, så I måske kan forebygge, at det udvikler sig videre...

Det er dog naturligt svært med små børn... og det lyder som om, at I allerede har forsøgt det hele. Han er nok for lille til at få medicin mod køresyge, det må I tale med lægen omkring. Alternativet er et seaband, som I allerede forsøger...

Det er godt, hvis I kan køre små ture, hvor han kan sidde ved siden af en af jer, blive afledt og underholdt og opleve ikke at blive dårlig. Så I holder fast i, at det at køre bil ikke nødvendigvis er forbundet med noget ubehageligt, men kan være okay...

Med hensyn til autostol, så vil de autostole som går fra vægtklasse 9-18 kg ...


Annonce

... findes både bagudvendt og fremadvendt, og generelt gælder, at barnet bør sidde i en bagudvendt autostol så længe som muligt. Det handler om sikkerhed.

Når barnet sidder bagudvendt, så er barnets hoved og nakke bedre beskyttet ved en frontalkollision i forhold til en fremadvendt. Det er dog ikke sådan, at en bagudvendt autostol så også er det bedste valg, hvis man har en sidekollision... TÆNK tester jævnligt autostole:)

I skal vurdere ud fra mange forskellige ting, når I vælger autostol, og hvis I mener, at det vil være bedre for jeres dreng at vende fremad, fordi han så ikke bliver køresyg, så kan det være et godt valg for jer. Det spiller naturligt også ind, hvilken bil I har, hvilken stol I vælger - nogle gange kan børn godt sidde bagudvendt og stadig kikke ud af vinduerne. Andre gange har de betydeligt mere udsyn, hvis de sidder fremadvendt... Der findes også biler, som har Isofix, hvilket giver andre valgmuligheder... Der findes f.eks. også autostole, som er vendbare. Det vil sige, at autostolen kan drejes og vende fremad I takt med, at han bliver større.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Der er, så vidt jeg ved, kommet nogle nye anbefalinger, som lyder, at børn så vidt muligt bør sidde bagudvendt, til de er 15 måneder, også selvom de i princippet kan vende fremad, fra de vejer minimum 9 kg (svarende til gns. 9 mdr)...

I kan læse mere om autostole og anbefalinger på autostol.dk

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce