Svar: Far på barsel
Kære snart arbejdende mor
Tak for dit brev, og beklager svartiden, som skyldes, at jeg har været på babymesse de sidste dage :)
Det lyder rigtig fint, at du vil forsøge at tappe ned i amninger, nu hvor jeres datter er 9 måneder, og hvor far skal tage over i løbet af dagen. De fleste børn vil i 9 måneders alderen trives rigtig godt, hvis de ammes 3 gange i døgnet og når jeres datter bliver 10 måneder, vil det være rigtig fint, hvis du kan trappe ned til 2 amninger i døgnet.
Jeg vil derfor anbefale, at du lige nu ammer kl 19, 23 (forklaring følger) og tidlig morgen - og når jeres datter bliver 10 måneder, vil det være rigtig godt, hvis du kan springe amningen tidlig morgen over, så hun her starter dagen med morgengrød i stedet.
Du kan overveje, om hun kan have glæde af at få lidt mme af en kop før sin middagslur. Det kan serveres både lunt og koldt, og kan være et ritual som far indfører. Hun kan også få en banan sammen med mme, da det kan give lidt ekstra mæthed i maven og hjælpe hende til at sove en god middagslur.
Mellemmåltid kan være brødhapsere, frisk frugt og bær, frugtmos, frugtgrød. I takt med at hun bliver gradvist ældre kan hun også begynde at få lidt A38 (3.5%), men max 1/2 dl. og da du stadig ammer en del, så er der ikke umiddelbart grund til at tilbyde hende mælk på denne måde, så vent gerne til hun er 12 måneder.
Du/far kan også bruge rester fra aftensmaden som mellemmåltider. Det kan være kogte blomkål- eller broccolibuketter, ovnbagte kartofler, gulerødder, rodfrugter og lignende skåret i stænger, som hun selv kan sidde og gumle på. Det kan være godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, farsbrød og lignende. Hviket også sagtens kan bruges til frokost :) Hun må også gerne få æggepandekager, hårdkogte æg osv. en gang imellem.
Far kan også sagtens variere mellem færdiglavet babymad og hjemmelavet babymad, som han synes fungerer bedst. ...
... Det er rigtig godt, hvis hun spiser varierer, og hvis der både er mad i større stykker, som hun kan sidde med i hånden, små hapsere, som skal spises med pincet-greb eller gaffel og også stadig gerne grød og mos, så hun får noget på en ske.
Mit forslag til en dagsplan, som far også vil kunne følge, ser således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre. Denne amning trappes ud, når hun bliver 10 måneder.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med stykker af mad, gerne rester fra aftensmaden, får også stadig grøntsagsmos - hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.
Tilbydes evt. en banan og lidt mme af en kop og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Aften 17.30-18: Udgangspunktet er jeres mad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, måske lidt sovs. Vand af kop. Der skal være mad i stykker, hapsere og også moset mad.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød og får derefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca 19.30 - altså en lille smule senere end lige nu, men dette for at give plads til bad og godnatgrød, som er med til at sikre, at hun ikke behøver amning både kl 22.30 og 24...
Sen aften 23: Ammes og sover videre
Det er rigtig dejligt at far har prioriteret at holde barsel og den tid er guld værd for både far og datter, det kommer aldrig dårligt igen :) Jeg vil anbefale dig meget, at du giver far min bog "Helens bog til far".
Det er naturligt svært pludselig at skulle starte på arbejde og være væk hjemmefra hele dagen. Men far har højst sandsynligt helt styr på det, og det skal nok komme til at gå godt:)
Knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











