Annonce

Annonce

Svar: Tandbørstning ved tandfrembrud


11. oktober 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Det er især de dage, hvor tænderne bryder igennem tandkødet, at børn har ondt, og i den periode må du godt begrænse tandbørstningen lidt, og ikke arbejde for voldsomt med tandbørsten, der hvor tænderne bryder frem. Det er ofte tale om ca. 2 dage, så er tænderne brudt igennem, men din dreng kan naturligvis godt få flere tænder på samme tid eller få dem lidt forskudt...

Du skal prøve at tænke "hvordan kan jeg børste hans tænder, så det bliver okay for ham?", for tænderne skal naturligvis børstes, men det er vigtigt, at det ikke bliver en magtkamp imellem jer, og det er vigtigt, at han stadig synes om at få børstet tænder.

Det kan være nødvendigt, at du i perioder accepterer, at du måske ikke når hele munden grundigt igennem, selvom du ved, at det er vigtigt. Men fokus må være, at det er acceptabelt at børste lidt, fremfor at alle tænder skal børstes - og så skulle du gerne nå dertil, hvor du igen kan øge antallet af tænder og grundigheden, som du børster med.

Prøv at springe de steder over, hvor de ...


Annonce

... nye tænder bryder frem og prøv at ramme de tænder som allerede er oppe. Du kan også nogle gange være nødt til at fokusere på lidt forskellige områder alt efter om det er om morgenen eller om aftenen, at du børster.

Og så lyder det rigtig fint, at du også lader ham sidde og tygge på en tandbørste, så du prøver at gøre det lidt til en leg og dermed noget, som han synes er okay.

Børn i din drengs alder vil naturligt have tendens til at lukke munden sammen - som en ren refleks. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du også kan sige f.eks. "åbne munden skat" eller lignende og lade ham spejle sig i dig, så han af sig selv åbner munden op og ikke presses til det af dig.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Sæt ham evt. foran et spejl, så han kan se sig selv og hvad du laver og følge lidt med i hvad der foregår :)

Vælg en tandpasta, som har et fluorindhold på mellem 1000-1500 ppm og brug kun en mængde, der svarer til hans lillefingernegl. Lad ham gerne holde tuben i hånden imens, hvis det kan aflede lidt.

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce