Svar: Pludselig begyndt at vågne
Kære Stephanie
Tak for dit brev og tak for dine meget søde ord, det varmer, og jeg er kun glad for at kunne hjælpe. Det er rigtig dejligt at høre, at du både har haft glæde af mine tidligere svar til dig, men også har glæde af at læse de svar, som jeg giver andre :)
Og nogle gange er det rigtig rart at få at vide, at der er tale om en fase. Det er en periode, og det ændrer sig igen... sådan kan det også godt være nu, men desværre ikke helt, og det er derfor vigtigt, at du forsøger at hjælpe din datter på en måde, som vil fungere for jer begge fremadrettet :)
Desværre kan sygdom ødelægge alle ellers så gode søvnrutiner og vaner. ØV! Og der er ingen tvivl om, at jeres datter pludselige opvågninger nok hænger sammen med, at hun har været syg. Hun har været forkølet, måske haft ond i ørerne, næsen er klottet til, og det har været svært for hende at trække vejret helt optimalt - og hun er blevet vækket af smerter og ubehag. Og det husker kroppen. Derfor kan hun i en periode godt blive ved med at vågne, fordi hun har en kropslig erfaring med sig om, at det gør ondt at sove eller det er ubehageligt at sove.. og det tager tid at vænne tilbage til den gamle erfaring igen - at det er trygt og dejligt at sove :)
Får hun godnatgrød? Det er vigtigt at sikre, at hun ikke vænner sig til at skulle have mælk af to omgange, altså to flasker, fordi hun reelt er sulten. Derfor kan det være en god idé at tilbyde hende en godnatgrød som en fast del af hendes putteritual. Og måske skal hun puttes en lille smule senere, end hun bliver det lige nu...
En aftenrytme kunne se således ud:
Aften 17.30: Aftensmad, spiser samme mad som I andre - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad, Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov, får nattøj på...
Tilbydes godnatgrød ca kl 18.30-18.45, evt. med mme af kop. Får derefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca. kl 19...
Sen aften 23: Drømmeflaske...
Med den alder hun har nu, vil det være passende med to flasker i døgnet. De kan ligge før middagslur og aften eller de kan ligge aften og sen aften. Det jeg her kalder drømmeflasken.
Jeg kan ikke ud af dit brev se, om din datter får flaske kl 19, og igen kl 21 og derefter så sover hele natten igennem. Hvis hun gør det, så kan du også vælge at lade det være ...
... sådan og så sige, at det er okay, at hendes to flasker ligger med så kort tidsinterval, som de gør... Du kan altså godt vælge at give flaske kl 21, hvor hun melder sig selv, fremfor kl 23, hvor hun måske sover godt.
Det kan også være, at hun har en mild form for natteskræk. Det ses ofte først omkring 1.5 års alderen, men det kan faktisk godt opstå i jeres datters alder, og det opstår ofte netop først på natten - altså ofte før klokken er 02... Mareridt opstår hen mod morgenstunden og ses ofte først hos noget ældre børn (fra 3 års alderen).
Man mener, at natteskræk kan skyldes et umodent nervesystem, eller at det lille barns hjerne er meget umoden. Det betyder, at barnet kan have rigtig svært ved at bearbejde alle dagens oplevelser og stimuli, og barnet har svært ved at lukke helt ned under søvn. Derfor slipper sanseindtryk igennem, samtidig med at barnet motorisk også har svært ved at slappe af i kroppen. Derfor vil barnet ofte reagerer med fysisk uro - sætte sig op, slå, skubbe, fordi barnet ikke er i stand til hjernemæssigt at "lukke helt ned" under søvn... Og er jeres datter f.eks. startet i vuggestue eller dagpleje, så giver det naturligt en del nye oplevelser, som hun så kan have svært ved at kapere, og hvor det så påvirker jeres nætter.
Børn der vågner med natteskræk vågner ofte med et skrig. Og når du kommer ind til hende, så vil hun ofte sidde op, og vil også se vågen ud - men natteskræk opstår i søvne, og derfor vil hun ofte ikke op til dig, vil ikke krammes, vil ikke trøstes, men afviser fysisk kontakt... Og her synes jeg ikke helt, at situationen passer på jer. Som jeg læser dit brev, så vil hun gerne op, vil gerne trøstes og holdes om. Så måske vågner hun af drømme - hun har jo masser af drømmeaktivitet og har brug for at mærke dig, fornemme at hun ikke er alene. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du er henne, når hun ikke kan se dig...
Hvis hun tydeligt har brug for dig, når du kommer ind til hende, så skal du naturligvis tage hende op, trøste, berolige, betrygge og være der for hende. Og hvis hun har brug fr sin flaske igen, så må det være sådan. Prøv dog om du stille og roligt kan minimere mængden af mælk i flaske nummer to, så hun ikke vænnes til at skulle drikke en masse mælk kl 21, men gradvist vænnes til at det er okay at sove videre uden...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











