Svar: Grønsager og klumper
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig fint med 3 hovedmåltider og 1-2 mellemmåltider til jeres datter, nu hvor hun er 6 måneder gammel. Og det er helt okay, at hun som udgangspunkt spiser mest "cremet" grød og mos og endnu ikke rigtig kan finde ud af mad med mere bid.
Det vil være en rigtig god idé, at du bibeholder den cremede grød og mos og så gør det gradvist grovere. I grøntsagsmos kan du tilsætte ganske lidt kød eller fisk - måske bare en tsk. til en dl. mos, så det bare giver en lille smule struktur, som kan mærkes med tungen og fornemmes i munden, men hvor hun stadig kan synke det uden problemer og spise mosen, som hun plejer. Og i grød vil det være rigtig godt, hvis du lader hendes cremede grød være basis og så blander med en lille smule flager, så hendes grød på samme måde gradvist kan gøres lidt grovere.
Det vil være super godt, hvis du giver hende mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt, bearbejde osv. Det er med til at styrke hende mundmotorisk og gør hende opmærksom på, at det er spisetid, så hun er mere klar til skemaden, når du så følger efter med den. Det kan være bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker (som også vænner hende til smagen af rugbrød), agurk eller det kan være en kartoffel båd fra ovnen eller ovnbagte rodfrugter skåret i mundrette stænger..
Da hun lyder til at være særligt glad for det lidt søde, og gerne spiser frugtmos, så kan det være en god idé at tage udgangspunkt i de lidt sødere grøntsager. Det kan være gulerod, ærter, græskar, majs, pastinakker, selleri, majroer og lignende. ...
... Du kan også købe "sweat potatoes" som er en særligt sød kartoffel. Hvis du bager grøntsager/rodfrugter i ovnen fremfor at koge dem, så trænger den søde smag ofte bedre frem.
Når alt dette er sagt, så er hun stadig kun 6 måneder gammel, og mange børn begynder først at kunne håndtere mad med mere bid i 7-8 måneders alderen, nogen senere, så det er også vigtigt at give hende tid :) Det er rigtig fint, at I tager udgangspunkt i jeres mad, lader hende smage mad, der smager af noget og giver hende en oplevelse af at spise med ved bordet, og at I spiser det samme. Og hvis hun kan sidde og sutte og gumle på fladbrød og lignende mad, og ved siden af så får cremet mos eller grød, så er det rigtig fint.
Nogle børn har også svært ved at finde ud af at bearbejde maden i munden, hvis alt kommer ind i munden med en ske. De forbinder skeen med mad, som skal synkes, og kan derfor ikke finde ud af det, hvis de med skeen pludselig får mad, som de skal tygge og bearbejde i munden. Her kan det være en løsning at give hende små bidder ind i munden med fingrene og senere med en gaffel, så hun ved at mad der serveres på denne måde kræver en anden bearbejdning i munden, og så lade mos og grød på skeen være i en konsistens som blot skal synkes...
Det vigtigste er, at hun forbinder det at spise med noget dejligt, hyggeligt og rart. Og at I tilbyder hende variation og tager udgangspunkt i jeres mad - hvilket det lyder som om, at I gør. Og så skal det med at tygge og bearbejde maden nok komme hen af vejen :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.