Svar: Højt skrig

---

Kære Pernille

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Der er ingen tvivl om, at I forsøger at give jeres datter rigtig meget opmærksomhed og give hende følelsen af at være elsket og prioriteret i hverdagen - I laver rigtig mange ting sammen med hende, sætter ord på, hvor glade I er for hende, mor laver ting med hende alene, far tager hende med i svømmehallen osv. Det er alt sammen super godt, og det skal I narturligvis blive ved med!

Der er dog heller ingen tvivl om, at jeres datter trods alt dette, nok bruger sine skrig til at få opmærksomhed. Hun har fundet ud af, at når hun skriger, så gør det noget ved andre, og det er naturligt spændende at undersøge. Hun har en alder nu, hvor hun naturligt forsøger at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre. Man siger, at 2årige er igang med at udvikle deres selvbillede. Det betyder, at hun er igang med at forholde sig til, hvem hun selv er - og hvordan hun påvirker andre. I oplever det sandsynligvis ved at hun begynder at sige "nej!" eller sige "det er min!". Hun kan godt sige "min, min, min!" om ting, der ikke er hendes...

Hun har en naturlig nysgerrighed, og vil naturligt afprøve ting igen og igen - også selvom I har sagt nej. Og det gælder f.eks. også det at skrige. Hun afprøver hypoteser for at lære og udvikles. Og hun afprøver f.eks. hypotesen: "Hvis jeg skriger, så siger mor nej?", ja det gør du. Ny hypotese: Hvis jeg gør det igen, så siger far også nej?". Ja det gør han. Ny hypotese: "Hvis jeg skriger, når der er andre voksne, siger de så også nej?"... Hun afprøver igen og igen og i mange forskellige situationer og sammenhænge, fordi hun lige nu forsøger at finde ud af, hvordan hun med sit skrigeri kan påvirke andre.

Nogle gange bliver det måske næsten til en leg for hende. Hun vil nogle gange godt kunne gøre det, fordi hun ved, at I siger nej, og hun synes det er sjovt, når hun så oplever, at I reagerer som forventer. Det er sjovt for hende at blive bekræftet i, at hun ved at gøre bestemte ting, at hun ved f.eks. at skrige impulsivt og ud i luften, kan få jeres fulde opmærksomhed, og faktisk er det jo et eller andet sted positivt, at hun har fundet ud af, at hun kan udnytte denne ...

---

---

... form for kommunikation (selvom vi godt kan være enige om, at anden kommunikation kan være bedre:))

Nogle gange tror jeg også, at hun bruger sit skrig bevidst, f.eks. hvis I er sammen med familie, venner osv. og mange taler sammen, kikker på lillebror og laver alt mulig andet end at se på hende - så ved hun, at hun ved at skrige, kan få alles opmærksomhed... Hun gør det ikke for at være irriterende eller imod jer eller andre, hun gør det, fordi hun er rigtig godt igang med at lære, hvad det hun gør, gør ved andre.

Det er naturligvis en balance I skal forsøge at finde. På den ene side, vil det være rigtig godt, at I anerkender hendes evne til kommunikation og evne at få jeres opmærksomhed på. Derfor kan I nogle gange sige "sikke du kan skrige, kan du også sige som en løve? En bjørn? En bil?" eller lignende eller I kan prøve at "skrige om kap", eller måske gå udenfor og lade hende "skrige så højt hun kan"...

---

---

På den anden side, så er det også vigtigt, at I siger fra, når det er for voldsomt, og når det generer andre. Her er I nødt til at tysse på hende, forklare hende, at I ikke vil have, at hun skriger - men forsøge at gøre det på en sød og omsorgsfuld måde. Give hende positiv kontakt, når hun ikke skriger, aflede hende og hjælpe hende væk fra situationen, hvor hun føler lyst til at skrige...

Det vil være rigtig godt, at I f.eks. siger "jeg vil ikke have, at du skriger nu" eller lignende, så I tydeligt markerer, at det her bryder I jer ikke om - fremfor at I siger "hold nu op med at skrige", "nu må du ikke skrige mere", "du skal ikke skrige nu" eller lignende. Kort og præcist - jeg vil ikke have det, så hun ikke er i tvivl om, hvad det er I mener. Og så naturligvis være opmærksom på, om I kan give hende opmærksomhed på de tidspunkter, så hun ikke behøver at skrige så meget...

Og når alt dette er sagt, så kan det også nogle gange være en idé at få tjekket hendes ører. Nogle gange når børn taler meget højt, bruger deres stemme i et højt toneleje eller skriger meget, så skyldes det, at de har væske i ørerne og faktisk ikke selv hører hvor højt det egentlig er....

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---