Annonce

Annonce

Svar: Mad og kræsenhed


3. oktober 2017

Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre, at der er styr på søvnen - krydser fingre for at det fortsætter! :)

Der er rigtig mange ting, som kan spille ind på jeres drengs spiselyst og jeg vil naturligvis meget gerne dele mine tanker med jer.

For det første tænker jeg, at jeres dreng har en alder nu, hvor han naturligt vil være langt mere selektiv i sit valg af fødevarer, end I tidligere har oplevet. Det er ofte meget svært at få børn omkring 2 års alderen introduceret for ny smag og konsistens og man taler om at børn i denne alder ikke er kræsne, men derimod har en fødevare-neofobi.

"Neo" betyder ny, og "fobi" betyder, at man er bange, så når børn har en neofobi overfor fødevarer, så er de bange for eller skeptiske overfor mad, som de ikke kender. Evolutionært kan man sige, at børn har kunne finde mad i naturen fra de var 1.5-2 år gamle, og deres neofobi har tjent som beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altså skulle være tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og sådan er det stadig.

Det vil derfor være en god idé, at I forsøger at servere mad, som I ved, at jeres dreng kender og som han generelt har været glad for og gerne vil spise. Undlad for mange nye ting - eller bedre - giv nyt sammen med fødevarer, som han er tryg ved.

Det vil også være en rigtig god idé, at I serverer maden adskilt, og dermed giver ham mulighed for at vælge imellem fødevarer. Det kan være en god idé at servere maden i en rumopdelt tallerken, og lægge forskellige fødevarer i hvert rum, så i det ene rum ligger frikadelle, i det andet kartofler, i det tredje grøntsager, i det fjerde lidt sovs at dyppe i - og så lade ham selv styre, hvad han vil spise og i hvilken rækkefølge og hvordan.

Det er også godt, hvis han får lidt mad af gangen. Det er lettere for ham at overskue og derfor lettere for ham at gå igang med at spise...

Det er super godt og også vigtigt, at I lader ham deltage i madlavningen, så godt han nu kan med den alder han har. Det vil også være en rigtig god idé at lade ham være med til at dække bord, sætte skåle med udskåret grønt osv. på bordet, så han på den måde mærker, at det med maden er noget I prioriterer - ligesom han ofte, som du selv skriver, vil spise lidt undervejs, når maden gøres klar og hvis han har spist lidt grøntsager før I sætter jer til bordet, så behøver du ikke blive frustreret over, hvis han ved bordet kun spiser kød eller pasta...

Det er også vigtigt, at tage hensyn til hans alder og selvstændighedsfølelse. Det er vigtigt, at han føler, at han selv styrer sine måltider. Det kan være en rigtig god idé, hvis I lader ham selv klatre op på sin høje stol, så han selv sætter sig til rette, når det er spisetid. Det er også en god idé, hvis I f.eks. kan købe en lille kande, så han selv kan hælde vand op i sit glas.. jo mere selvstyrende han føler sig, jo mere vil han ofte spise og synes om ...


Annonce

... at sidde med ved middagsbordet :)

Det kan være en overvejelse værd, om han afviser maden fordi det gør noget ved jer. Med den alder han har nu, så er han naturligt igang med at undersøge, hvad det han gør, gør ved andre - og det kan naturligt være spændende at finde ud af, hvad der sker, når man lukker munden, skubber maden væk eller siger tydeligt "NEJ!". Nogle forældre begynder at lave speciel retter til barnet, nogen lokker med belønning, nogen afleder med legetøj (eller iPad), nogen begynder at diskutere hen over hovedet på barnet, hvad næste træk skal være... Alt sammen naturligt spændende at undersøge, og det er her ret vigtigt, at I forsøger at tage det roligt og ikke gør et større nummer ud af, at han nogle gange afviser mad...

Det spiller ind, hvordan I selv har det med at spise. Nyder I mad, kan I lide mad og taler I om mad, fødevarer, prioriterer I mad i jeres liv? Vi er jo forskellige her - hvis vi som forældre selv er meget kræsne, eller hvis det at spise er noget, der bare skal overståes og ikke noget der prioriteres særlig meget, hvis vi har for travlt i hverdagen, hvis måltiderne virker stressende - ja det hele vil påvirke barnets spisevaner.

Faste spisetider er vigtigt. Børn har brug for at få mad på faste tidspunkter, de skal hjælpes til en rytme, hvor de også begynder at få lidt fornemmelse for, hvad det vil sige at være mæt og være sulten. Og hvis I har svært ved at ramme et fast spisetidspunkt om aftenen, fordi I f.eks. arbejder forskudt, kommer sent hjem nogle dage osv. så kan det faktisk også spille ind.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når alt dette er sagt, så lyder det jo som om, at jeres dreng trives. Han spiser godt i dagplejen, smager endda på forskellige fødevarer her. Han nyder at spise sammen med de andre børn om dagen. Han vokser som han skal, virker til at udvikle sig i rigtig god retning og lyder derfor ikke som om, at han ernæringsmæssigt mangler noget.. så til en vis grad skal I også forsøge at tage det roligt og ikke give hans afvisning af mad for meget fokus...

Det er helt okay, at du giver ham et godnatmåltid om aftenen, så han ikke går sulten i seng. Vær opmærksom på, at det godt kan være rester fra aftensmaden som en frikadelle sammen med en klapsammen rugbrød eller lignende. Det kan også være en portion grød eller havregryn med lidt mælk, lidt yoghurt eller banan. Vær dog opmærksom på at godnatmåltidet bør ligge væk fra aftensmaden, gerne adskilt af et bad. Det er vigtigt, at han ikke lærer, at han kan lukke munden for aftensmaden og få et godnatmåltid i stedet. Derfor skal de to ting serveres med afstand, men han må gerne få det:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro :)

Derudover vil jeg anbefale dig min bog "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind", som du kan læse højt for din dreng :) De kan begge være med til at øge interessen for forskellige fødevarer...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce