Brev:
Skal vi lave en nummer 2?
Hej Helen.
Jeg er sådan i tvivl om min kæreste og jeg skal satse på at få et barn mere. Vores datter er næsten lige blevet 3 år og fungerer rigtig godt.
Jeg bliver snart 38 og min mand er 35 år. Vi har det sidste halve år haft mange op og nedture i vores forhold/man kan vel nærmest kalde det en krise. Vi har gået ved en parterapeut og en sexolog, og det har gjort os godt, men ikke løst alt. Min kæreste har nogle seksuelle behov jeg efterhånden kun sjældent har lyst til at opfylde, og jeg har et behov for større nærhed som han kun sjældent lever op til. I det hele taget finder jeg ikke vores parforholdskvalitet specielt høj. I perioder lider vi hver især under at vores behov ikke bliver mødt af den anden.
Det skal også lige nævnes at min kæreste med stor sandsynlighed er på autismespektret/asperger. Men han er i den gode ende, og kan nogenlunde passe sit (gode) job og i nogen grad sine pligter herhjemme. Han synes de fleste dage at det er lidt hårdt, og har brug for at koble af (med sin computer), hvilket jeg er nødt til at tage hensyn til, ellers bliver han for presset og stemningen bliver dårlig, hvilket jeg ikke har den store tolerance overfor. Også ift. vores datter, er jeg meget opmærksom på hvilken stemning hun oplever imellem os. Vi er nu nået dertil hvor vi vil prøve at få ham udredt, og få noget hjælp til at håndtere den mulige diagnose, samt redskaber så han forhåbentlig kan få en lidt nemmere hverdag.
Vores plan var egentlig at vi her i efteråret ville lave en baby, både fordi jeg ikke rigtigt kan forlige med tanken om ikke at prøve at være gravid og føde og have en lille en igen. Selve ordet BABY er begyndt at smage rigtig godt ☺️. Selvfølgelig også fordi jeg ønsker en bror el søster til vores datter, da jeg synes hun virker parat, og jeg så godt kunne tænke mig at opleve hende som storesøster. Men også rigtigt meget fordi jeg ikke ønsker at hun skal føle sig alene i livet (vi har ikke en specielt stor familie og ingen i familen har børn bare nogenlunde i nærheden af ...
... hendes alder). Vores gode venner som er tæt på, har heller ikke børn (på hendes alder), så jeg tænker også ift. ferier og rejser fremover. Jeg har sådan på fornemmelsen at jeg vil have dårlig samvittighed resten af mit liv hvis hun ikke får en bror el søster.
Jeg tænker selvfølgelig meget over at min kæreste og jeg vil komme til at føle os endnu mere pressede, og hvordan vi vil håndtere det.. plus det faktum at jeg vil være meget beskæftiget med det spæde barn, og dermed stille endnu større krav til min kæreste ift. at se vores store barn og hendes behov (han kan være temmelig distræt, og reagerer tit først 3 el. 4 gang hun henvender sig til ham). Jeg siger til mig selv at hvis vi får et barn mere, så må jeg virkelig slappe af omkring rod og rutiner, og acceptere at ting vil fungere anderledes for en stund, fordi min kæreste ikke har de samme behov for orden osv osv. Og acceptere at det vil være to ekstra hårde år, hvorefter det forhåbentlig vil blive nemmere igen, og børnene vil begynde at få gavn af hinanden.
På den ene side tænker jeg, at det er for skrøbeligt et fundament at lave et barn mere på, og tænk nu hvis det ender med at splitte os som familie.. på den anden side tænker jeg, at der er en sandsynlighed for at min kæreste og jeg alligevel ikke bliver sammen resten af vores liv, men hvis vi får et barn mere vil vores datter i det mindste have en bror el søster.
Synes du det lyder helt vanvittigt at få er barn mere velvidende at man måske ikke holder sammen forevigt? Det kan også være vi gør jo, jeg ved det ikke.. nogle gange tænker jeg at hvis vi nu bare kan have det rimelig godt og fornuftigt de næste 4 år, så kan nummer 2 barn nå at blive 3 år, og så kan vi gå fra hinanden hvis vi ønsker det, og klare det godt hver især fordi børnene er relativt store. Det skal tilsidst nævnes at jeg synes min kæreste er en god og kærlig far! Omend han ikke altid hører/ser hende, og ikke altid er god til at forstå hvorfor hun reagerer som hun gør.
Hvad tænker du mon omkring det?
Kærlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre