Annonce

Annonce

Svar: Yoghurt, flasker og godnatgrød


27. september 2017

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Anne

Tak for dit brev - det er kun dejligt også at kunne hjælpe jer, som f.eks. bor i Kina :) Og jeg vil naturligvis meget gerne svare på dine spørgsmål.

Ad 1) Med hensyn til yoghurt, så anbefales det, at man så vidt muligt giver neutrale produkter og selv søder med frisk frugt og bær. Når du skal vælge surmælksprodukter til din datter, så vil det være rigtig godt, hvis du kan finde produkter, som indeholder ca. 3.5% fedt og ikke mere end 3.5 gram protein pr. 100 gram. Og kan du ikke finde produkter uden sukker, vil det være rigtig godt, at sukker ikke udgør mere end 10 gram pr. 100 gram.

Da I bor i Kina vil der naturligvis kunne være produkter, som vi ikke har i Danmark og omvendt, og anbefalingerne kan også godt være anderledes, end de er i Danmark. Derfor må du prøve at finde balancen mellem, hvad der anbefales, hvor du bor og hvad der anbefales her - og så tage udgangspunkt i de forskellige produkter du kan købe, og den mad, som du selv kan lave :) Det vigtigste er, at din datter er glad for mad, glad for at spise og spiser lidt fra alle fødevarer grupper.

Ad 2) Når det anbefales at sætte antallet af flasker ned, så er det fordi mælk fylder en del i maven, og det tager hurtigt pladsen op for rigtig mad. Og med den alder din datter har nu, så er det vigtigt, at hun spiser varieret og spiser rigtig mad, familiemad. Hun vil naturligt i takt med at hun bliver ældre, begynde at være lidt mere selektiv i sine madvaner, og det bliver let at lukke munden og afvise maden - især hvis hun i stedet for mælk. Derfor er det vigtigt, at du holder fast i, at hun "kun" skal have 2 flasker og ellers sagtens kan spise rigtig mad :)

Du må meget gerne bibeholde amningen tidlig morgen. Du fortæller, at du oplever det som "boost af antistoffer", og det er helt fint. Det lyder ikke til at tage pladsen væk fra morgenmaden, men hjælper jer til at sove lidt længere, og det er naturligvis helt okay:)

Flasken omkring midnat, kaldes ofte drømmemåltid eller dream-feed. Og mange børn (og forældre) nyder den, fordi det giver mulighed for sammenhængende nattesøvn efterfølgende. Da din datter ikke har efterspurgt mælk omkring midnat i flere måneder, så skal du naturligvis ikke begynde at vænne hende til dette nu :) Du kan derfor godt vælge at tilbyde hende flasken om morgenen, efter morgenmaden, hvis det er den du skønner, at hun har mest glæde af. Umiddelbart vil jeg dog anbefale, ...


Annonce

... at du tilbyder hende flasken før hendes middagslur, fordi hun så måske vil sove en lidt længere lur midt på dagen, hvilket kan være rart for hende.

Når hun er mellem 12-18 måneder, vil hun sandsynligvis begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt, og det vil her være en længere middagslur. Derfor kan der være noget fornuftigt i at hjælpe hende til at sove en længere lur midt på dagen nu og lade formiddagsluren være den korte lur.. og derfor har flasken før middagsluren nogle gange en god effekt... MEN, igen - hvis du oplever, at hun vil trives bedre med en morgenflaske, så er det naturligvis helt okay. Det er også kun en kort periode, når hun bliver 12 måneder, vil det være rigtig godt, at du trapper helt ud af denne flaske, så hun kun får flaske om aftenen. I løbet af nogle måneder, så skal hun også trappes ud af den. Og så kan du stadig amme hende tidlig morgen, så længe du synes det fungerer for jer, og I begge er glade for det :)

Med hensyn til godnatgrød, så anbefaler jeg ofte denne, dog tidligst fra 8 måneder, netop fordi det kan virke modsat hensigten, hvis man giver den tidligere - det kan give ekstra uro om natten. Og som du skriver, er det netop vigtigt, at fylde hende op hele dagen igennem :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Men, børn i din datter alder vil ofte gerne spise selv, - og det skal de naturligvis have lov til. Det kræver dog stor koncentration at spise med fingrene og med en gaffel, finde ud af at koordinere sine bevægelser osv., og det betyder, at mange børn bliver trætte, før de egentlig har fået mad nok. Og for at sikre, at de derfor ikke går sultne i seng, så kan det være en god idé med en godnatgrød.

Samtidig kan det at få grød i maven før man skal sove, være med til at give lidt fysisk ro, især hvis grøden ligger efter et aftenbad. Hvis man har et barn, som er motorisk meget urolig og som har svært ved at koble fra, finde roen og falde i søvn, så kan en god aftenrutine derfor være aftensmad, bad, godnatgrød og i seng... Min tanke med bad og godnatgrød hos jer var, at jeres datter med netop dette måske lettere ville kunne overgive sig til søvnen, uden at være i favn og uden at behøve bevægelse... MEN - hvis du synes, at det fungerer uden, og lillepigen fint falder i søvn og sover godt, så behøver du naturligvis ikke ændre på jeres rutiner. Man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget, som fungerer :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce