Svar: Regntøj med foer eller termotøj
Hej med dig
Tak for dit fine spørgsmål :)
Der er ikke nogen faste regler eller retningslinjer for, hvad man skal vælge. Det er helt individuelt, men jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Du skal overveje, hvor meget din dreng har behov for regntøj eller tøj, der er vand- og vindtæt. Hvis I f.eks. cykler til og fra institutionen, så har han måske mere brug for regntøj, end hvis I kører i bil. Det samme gælder, hvis han er i en institution, som prioriterer udeliv fremfor indeliv, og børnene derfor er udenfor uanset vind og vejr...
Jeg er enig med dig i, at regntøj med foer kan give mere bevægelsesfrihed, og man kan købe regntøj med foer, der både er vandtæt, vindtæt og åndbart - og netop det sidste er vigtigt at tage med i betragtning. For problemet med regntøj er ofte, at det kan være svært at ånde tilstrækkeligt i det, så når regnbygen stopper, så bliver det hurtigt for varmt at have på, og så kan det være dejligt at have en termojakke under, så man kan tage regnjakken af. Regnbukser kan være praktiske, når børn leger ude og gynger, sætter sig på rutsjebaner, bruger løbecykler osv. som er blevet våde efter en regnbyge... men bukserne kan naturligvis også blive meget varme, hvis de ikke er åndbare.
En regnjakke med foer f.eks. fleecefoer, og som samtidig er vindtæt og åndbar, kan også være god at bruge som overgangsjakke, før I skifter til flyverdragt. På den måde kan den måske bruges i længere tid end en termojakke kan. Modsat, så kan termojakken, som du skriver, ofte også bruges som en overgangsjakke, fordi den er let og stadig luner lidt... Det afhænger egentlig også lidt af, hvordan vejret viser sig at være - nogle gange er efteråret jo meget koldt og man skifter hurtigt til flyverdragt, andre gange er efteråret mildt og der er behov for en overgangsjakke/dragt i længere tid, før man skifter til vinter-flyverdragten...
Regntøj er ofte enten lavet af Polyester eller Polyurethan ...
... (PU). Hvis regntøjet er lavet af PU, så er det vandtæt, men ikke åndbart, og det bliver derfor hurtigt varmt, når solen kommer frem igen. Regntøj lavet af PU føles ofte lidt som gummi. Hvis regntøjet er lavet af polyester, så virker det mere stofagtigt og blødt, og det vil være mere åndbart, men ikke så vandtæt, som hvis det er lavet af PU...
Du skal altså vælge lidt mellem åndbarhed og vandtæthed - man kan desværre ikke rigtig få begge dele...
Derudover vil det være rigtig godt, at der er stropper på buskebenene, og stroppen skal du sætte under gummistøvlerne. På den måde sikrer du, at der ikke kommer vand ind i støvlerne. Hvis han har buskebenene inde i gummistøvlerne, så kan der løbe vand ned af benene og ind i støvlen.
Der skal også være elastik ved anklerne og ved håndledene, så der ikke trænger vand ind under ærmerne og benene.
Det er også vigtigt, at der er reflekser på regntøj, så din dreng kan ses, selvom det bliver mørkt nu... Og derudover anbefales det, at du vælger regntøj, som ikke har snore i hætten. Det er vigtigt, at hætten kan sidde omkring hovedet, uden at blæse af.. men der bør ikke være snore, fordi det kan være farligt.
Når du vælger regnbukser, så anbefales det at du vælger en buks med smæk og seler. Det sikrer, at bukserne sidder højere, så han ikke bliver våd på maven. Det vil være godt, hvis der er elastik i taljen og ikke knapper, da han så kan slå sig på knapperne, hvis han falder...
Så... mange overvejelser at gøre sig omkring regntøj :) Du er nødt til at overveje, hvor meget han skal være ude i regnvejr, og hvad der tiltaler dig mest - åndbarhed eller vandtæthed. Og vurdere, hvor meget han reelt vil have brug for regntøj i hverdagen, ud fra, hvor meget I er ude, hvor meget han kommer ud i dagtilbuddet osv. Du kan også tale med personalet i vuggestuen om, hvad de foretrækker...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




