Brev:

Pige på snart 2 år sover dårligt

Kære Helen.

Nu ved jeg ikke, om du måske kan huske os fra et foredrag i Kolding, ved dagplejen, sidste år, hvor der desværre ikke var tid til, at du kunne høre om og muligvis afhjælpe vores situation med vores datter, som sover rigtig dårligt.
Siden da har vi prøvet vidt og bredt, men der er stadig meget lang til målstregen. Så vi beder til, at du kan hjælpe os nu. Beklager på forhånd den lange roman, men føler det er vigtigt, at du får hele historien med:

Vi har en datter, Anna, på næsten 2 år (d. 28/10).
Vi havde en hård opstart med amning, og dermed både dårlige spise og sove rytmer de første mange måneder. Først håbede vi på, at når hun begyndte med mere fast føde, så ville hun sove bedre igennem. Det skete så ikke, og nætterne gik med gennemsnitligt 10-15 opvågninger enten pga. amning eller bare gråd, hvor vi næsten ikke kunne trøste hende igen. En del af forklaringen har vi tillagt, at hun fik tænder meget tidligt. Hun havde alle tænder, undtagen de bagerste 2-års kindtænder allerede da hun var 11 måneder.

Siden da har tingene selvfølgelig ændret sig positivt med alderen. Det sidste godt halve år, dvs. siden hun var 1 år og 3 måneder har vi skiftevis haft gode perioder med 2-3 opvågninger pr. nat og dårlige perioder med 4-8 opvågninger.

Vi har haft hende tjekket igennem fysisk på børneafdelingen, hvor intet var galt. Vi har prøvet kiropraktor og zoneterapi, og intet har haft en indvirkning.

Hun går i dagpleje og er det gladeste barn i de vågne timer – dog lidt pylret efter en dårlig nat. Men ellers trives hun og udvikler sig lige som hun skal. Hun spiser fint og varieret, dog ikke ret meget.

Og hun sover fast 1 lur til middag, fra kl. 12/12.30 i ca. 1,5 – 2 timer, hvor hun sover fint.
Vi har umiddelbart en god aftenrutine, hvor hun er i bad hver 2. dag, hvor vi rigtig hygger med det, og ellers synger vi en del sange, leger mere stille lege og læser lidt bøger og jeg nusser hende på fødder og kroppen, når sengetid nærmer sig. Så skifte ble, nattøj på, børste tænder og så går vi ...

... i seng, hvor jeg enten nusser hende lidt eller holder i hånd, mens vi synger godnatsang. Så siger vi godnat og jeg går ud af rummet.

Sengetid er meget fast mellem 19/19.15. Hun er faktisk dygtig til at falde i søvn, men efter 30-45 minutter starter det så med, at hun vågner. Hun sover med sut, men har den ofte i munden, når hun vågner, så det er ikke manglen på den der får hende til at vågne. Hun sover på sit eget værelse, som ligger lige ved siden af vores. Og hun har fast sine bamser, som hun er rigtig glad for.

Vi har selvfølgelig også prøvet de fleste forskellige metoder i noget tid, for at se om det havde en virkning:

- at lade hende græde
- at lade hende sove i vores seng. Hvilket ikke virker, da hun bare tror vi skal lege.
- at hun sover i sin egen seng, men på vores værelse
- give hende noget at spise lige før sengetid, for at teste, om det var pga. sult

I de gode perioder, vågner hun kun kort og efter en tår vand lægger hun sig til at sove igen. De andre nætter græder hun og råber ”nej, nej” og tonser rundt i hendes seng. Der kan det være svært at komme igennem til hende, og det tager noget tid før hun falder til ro igen. Prøver jeg at tage hende op, laver hun flitsbue og vil ned i sengen igen. Og så går der alt mellem 30-60 minutter, og så starter vi igen. Det eneste jeg kan tænke på som en dårlig vane er, at vi giver hende vand af og til når hun vågner. Men har dog svært ved at tilskrive alle opvågninger til det.

Min egen vurdering er, at det er en kombination mellem dårlig vane og drømme. Altså at hendes krop nærmest har vænnet sig til at vågne efter hver søvncyklus. Samt at hun bearbejder alle de indtryk, hun får i løbet af dagen.

Men håber virkelig, at du har et forslag til, hvad der kan være galt, og hvad vi kan gøre anderledes. For jeg må indrømme, at vi er ved at være kørt helt ned, og selvom vores datter generelt virker glad og tilfreds kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, at det heller ikke er sundt for hende.

Venligste hilsner
fra de desperate forældre.

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: