Annonce

Annonce

Svar: Baby 3 1/2 måned, søvn om dagen!


12. september 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Villads og Viktors mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lillebror, og de første måneder I har haft sammen... Det lyder rigtig hårdt, og jeg kan godt forstå, at I har valgt at lade Villads sove i jeres favn, har hoppet med ham osv. - hvad som helst for at stoppe gråden, og det er helt okay :) Det er netop rigtig godt, at I har prioriteret nærheden og den fysiske kontakt, når han har været så ked af det, som han har.

Han har dog en alder nu, hvor det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at vænne ham til at sove, uden at han behøver være i favn, og det vil også være rigtig godt, hvis I kan forsøge at lave lidt rytme og indføre lidt faste rutiner i løbet af dagen.

Villads er nu 3.5 måned gammel, og det betyder, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med ham - både mentalt og fysisk. Det er naturligt, at han stadig viser et stort behov for tryghed. Det er naturligt, at han sover bedst, når han ligger i din favn, eller når han trilles i sin barnevogn, det at kunne mærke dig tæt på og det at være i bevægelse minder om tiden i livmoderen og det gør ham tryg. Men det skal til at ændre sig nu og det er naturligvis uholdbart i længden, hvis han ikke kan sove for sig selv, eller hvis du er nødt til at gå i timer med ham i barnevognen for på den måde at holde ham sovende...

Det vil være en rigtig god idé at svøbe ham eller du kunne overveje om en sovepose ville være en god idé for jer. Det kan være en voksipose, duni-duo, drømmepose, slee-bee osv. De fås i mange priser og kvaliteter. Det at være puttet i en sovepose vil hjælpe ham til at holde fysisk sammen på sig selv, han vil føle sig omsluttet, men det vil være af posen og ikke af dine arme. Samtidig vil den være genkendelig for ham, så han på sigt i princippet vil kunne sove hvor som helst, når han puttes i sin pose ...

Når du lægger ham fra dig, så skal det være inden han falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at han bliver flyttet. Det er synd for ham, hvis han sover godt og idet han så lægges ned, så oplever han et skift og bliver forskrækket fordi han pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt, at han lige når at følge lidt med i, at han rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det kan være svært helt at finde det rette tidspunkt, men det kan godt lade sig gøre :)

Se på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng eller ned i barnevognen.

Du kan evt. tilbyde ham en sut, og du må også meget gerne give ham en klud ved hans ansigt. Han er alt for lille til at kunne bruge en putteklud bevidst, men det at kluden følger med fra di favn og ned hvor han skal sove, kan være med til at gøre ham tryg. Især hvis den dufter af dig, så minder det lidt om at ligge i din favn og kunne mærke dit tøj ved sit ansigt...

Put ham stille og roligt fra dig, så skiftet ikke sker for hurtigt. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i barnevognen, så vug/tril den lidt frem og tilbage, hvis han ligger i sengen, så kan du evt. købe et par brio-bedrockers, så du kan vippe sengen lidt og lulle ham i søvn på denne måde :)

Det er rigtig godt, hvis mælk kan indgå som en fast del af hans putteritual. Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes flaske, hver gang han skal sove. Det vil for det første være med til at gøre, at han kan sove en lidt længere lur og samtidig vil det være godt for rytmen fremadrettet - når han i løbet af de ...


Annonce

... næste par måneder begynder med skemad, vil det være rigtig godt, hvis han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner, og så får flaske, før han skal sove lur. Så på den måde vil flaske fortsætte som del af putteritualet fremover.

At han får flaske har også den fordel, at I nogle gange kan vælge at give ham flasken, der hvor I ønsker, at han skal sove - f.eks. i barnevognen. Du fortæller, at I putter ham i barnevognen om dagen, han falder fint i søvn, men vågner 5-10 minutter efter I stiller vognen.. Og du fortæller også, at I bruger meget lang tid på at gå med ham på armen, for at få ham til at sove, men "når han så bliver lagt i barnevognen slår han øjnene op og spræller med alle dele af kroppen". Og for at undgå dette, - at han vågner, reagerer på skiftet fra favn og ned i barnevognen, så kan det ud over at putte ham i en sovepose, faktisk også være en god idé at tilbyde ham flasken direkte i vognen. På den måde kan du undgå det skift, som han lige nu reagerer så voldsomt på.

Nogle gange kan løsningen også være, at du skifter ham, putter ham i sovepose og tilbyder ham noget af flasken i din favn, lægger ham i barnevognen og tilbyder resten af flasken efter han er puttet... Så han både får mælk i din favn og der, hvor du ønsker, at han skal sove.. du må forsøge dig lidt frem.

Det vil være rigtig godt, hvis du nu kan arbejde på en rytme med 3 lure dagligt. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen/først på aftenen. Alt efter hvor tidligt/sent han starter dagen vil resten af dagen følge efter. og mange børn har i 3-4 måneders alderen en sen søvnrytme, hvor de derfor sover meget sent hele dagen igennem. Det er f.eks. ikke unormalt, hvis han sover sin 3. lur kl 18.. og måske først går i seng til natten omkring kl 22. Dette ændrer sig igen, når han bliver ældre.

Du kan derfor godt hjælpe ham til mere rytme i løbet af dagen, men hvordan tidspunkterne vil være afhænger helt af, hvordan han virker til at trives bedst og her er du nødt til at se på ham og prøve at vurdere hans behov. Gennemsnitligt vil de fleste børn i denne alder dog have brug for ca 15 timers søvn i døgnet, ofte fordelt sådan, at han f.eks. sover 10 timer om natten og 5 timer om dagen, fordelt på 3 lure. Sover han længere nattesøvn, vil dagssøvnen naturligt være kortere og modsat... Men så har du lidt at gå ud fra :)

En skitseret dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre

Vågner, dagen starter, leger, tumler, pludrer

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Vågner, kommer op og leger, pludrer, tumler og hygger. Nogle gange kan det være en god idé at lægge et bad ind her, fordi badet kan stimulere han ekstra godt både motorisk og mentalt, det er med til at forlænge hans vågenperiode lidt og kan være med til at give en længere og god middagslur...

Frokost: Flaske og puttes til middagslur

Vågner, kommer op og leger, pludrer hygger

Eftermiddag/først på aftenen: Flaske og sover dagens 3. lur, som ofte er dagens korteste lur

Aften: Har ofte en vågenperiode i løbet af aftenen og puttetidspunktet afhænger af, hvornår han har sovet dagens 3. lur og hvor lang den er.

Flaske og puttes til natten

Sen aften eller først på natten: Flaske

Midt nat - ofte behov for en flaske, men det afhænger af, hvordan hans rytme er. Nogle børn trives med at sove deres længste søvnstræk først på natten, så han måske får flaske kl 20, igen kl 02 og 06. Går han sent i seng og puttes med flaske kl 22, så vil han måske først have brug for flaske igen kl 03...

Da han får flaske, så ved du præcist, hvor meget han indtager og kan derfor holde øje med, om han får sit behov tilstrækkeligt dækket, så du må tilbyde flaske, som han umiddelbart viser behov for - og det lyder jo ikke som om, at han mangler noget ;)

Jeg håber, at ovenstående hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce