Svar: Søvntilbagefald - hvad nu?

---

Kære taknemmelige mor

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar, og alt egentlig forløb så godt og på en måde, som I alle tre oplevede som okay... :)

Jeg tænker, at I lige nu skal sikre jer, at jeres datter ikke vågner, protesterer mod søvnen, græder osv. fordi hun har ondt i ørerne eller andet. En ting er tandfrembrund, men det kan også være øreproblemer, og hvis hun har problemer med væske i ørene, så skal dette naturligvis behandles...

Derudover tænker jeg, at det lyder som om, at I er havnet i det store udviklingsspring, som ligger i 13-15 måneders alderen. Det man kan kalde for hendes separation-gentilnærmelses-fase, som ofte er sammenhængende med, at hun begynder at gå meget mere rundt og opleve verden mere og mere på egen hånd... I denne fade, vil hun naturligt klynge sig ekstra til jer - hun kan ikke separere sig, uden at føle sig ekstra knyttet til, så derfor vil hun søge ekstra fysiske tryghed, nærhed, fysisk kontakt, og samtidig vil hun så skubbe jer væk. Hun vil afvise dine kærtegn, fjerne din hånd og nogle gange, når du tager hende op (fordi hun signalerer at hun har brug for at komme op), ja så går der ikke længe, så vil hun ned igen... Hun har på den ene side rigtig meget brug for jer, brug for at mærke jer, og på den anden side også brug for at prøve selv og bliver irriteret over, at I er der...

Derfor skal I forsøge at finde en balance, hvor I giver hende den tryghed, som hun viser behov for og samtidig også forsøger at lade hende komme videre i søvnen uden for meget kontakt... Og det er en rigtig svær balance at finde...

Nogle gange vil det være bedst at tage hende ud, fordi hun peger på døren og tydeligt gør opmærksom på, at det er det hun vil... så I går ud med hende, sætter jer i stuen, venter på at hun bliver mere parat og så går tilbage og putter hende igen... Andre gange kan det være bedre at lade hende falde i søvn i jeres seng, så hun er tryg ved at skulle sove og når I så selv går i seng, så flytter I hende over i egen seng, så hun stadig sover i den og ikke i jeres seng hele natten - og så starte forfra i egen seng, når denne periode er ovre og der atter er ro på....

Men hun bliver også mere og mere bevidst, og derfor er I nogle gange nødt til at holde fast i, at hun skal sove i egen seng - og at det kan hun godt nu. Det er trygt og helt okay at være på eget værelse og sove i egen seng.. Og som jeg læser dine breve, så er jeres plan egentlig at hun på sigt skal ud af soveværelset og på eget værelse? Har I plads til en større stol på hendes værelse? En gyngestol eller en lænestol? Det kan faktisk nogle gange være en idé, hvis I kan sætte jer med hende på værelset, så I på den måde holder fast i, at det er der putteritualet foregår, og det er værelset, som forbindes med at skulle sove (ikke soveværelset og ikke stuen). Og så sætte jer med hende på skødet, i favnen, puttekluden og bamsen hos sig, læse i en billedbog osv. Så ...

---

---

... hun starter med at være i favn og hjælpes til ro - og derefter så flytter I hende over i tremmesengen, lader bamsen og kluden følge med, står ved hende, måske læser lidt igen eller synger en godnatsang for hende...

Så hvis hun skal på eget værelse, så tænker jeg faktisk, at det kan være dette, I forsøger nu, så mor også kan flytte tilbage i soveværelset. Hjælpe jeres datter til ro på eget værelse ved at sidde med hende der, og putte hende i seng, når hun så virker parat - og her så vurdere, hvor meget fysisk kontakt hun har behov for, eller om det er fint at ligge der, uden at I rører ved hende, men stadig er der...

Hvis hun ikke skal på eget værelse, men fortsat sove i soveværelset, så lyder det som om, at I er nødt til at lade hende falde i søvn i dobbeltsengen, fordi hun lige nu er rigtigt ked af det, når I putter hende i tremmesengen og faktisk derfor bliver ked af at komme ind i soveværelset og dermed ked af at skulle sove... Så i stedet for at sidde med hende i en stol, så kan I evt. sætte jer med hende i dobbeltsengen og læse lidt for hende der, så det igen bliver hyggeligt at sove og så soveværelset forbindes med noget rart - og når hun så atter virker tryg ved søvnen, så putte hende i egen seng igen...

---

---

Man skal ikke holde fast i rutiner for rutinernes skyld. Hvis I mærker, at det bare slet ikke går og hun græder, protesterer og nærmest virker skræmt over at skulle ned i sin tremmeseng, så skal I ikke blive ved med at putte hende derned - så må I afbryde rutinerne og ritualerne og gøre det, som kan gøre hende tryg ved at sove igen, også hvis det betyder en ekstra amning eller at få lov til at falde i søvn i jeres seng. Men I skal samtidig være opmærksomme på, at hun bliver mere og mere bevidst og derfor overveje, hvilke rutiner I giver hende - ligesom I skal være opmærksomme på ikke at "blive hængende i amning og putning i jeres seng", men holde øje med, hvornår hun mon er parat til at I så prøver igen :)

Jeres datter har en tidlig søvnfase - hun står tidligt op, og sover derfor også sine lure tidligt i løbet af dagen. Da du går hjemme med hende og kan være nogenlunde fleksibel i forhold til hendes søvn - hendes rytme skal ikke passes ind i vuggestuens rytme - så kan du godt prøve om en lur sidst på eftermiddagen vil hjælpe hende. Hvis hun tydeligt er meget træt kl 16, så kan du godt prøve at lægge dig med hende der. I skal dog være opmærksomme på at søvn der ligger efter kl 16 godt kan æde af nattesøvnen, og det betyder, at hun så sandsynligvis vil skulle i seng noget senere, end hun kommer det lige nu, eller at hun måske reagerer ved at vågne midt om natten og have en længere vågenperiode der... Det sidste er naturligvis ikke ønskværdigt, men det gør jo ikke noget, hvis hun først går i seng kl 21, hvis hun så i øvrigt falder trygt i søvn, og det hele fungerer langt bedre for jer alle tre :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lid videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---