Svar: Spise- og sovevaner - 6 mdr.
Kære Christina
Når børn pludselig ændrer lyst til at spise (få noget i munden) og samtidig begynder at vågne hyppigt, når de sover, så er det altid en god idé at være opmærksom på om det evt. kunne skyldes smerter. Det kan være smerter pga tandfrembrud eller smerter fra ørerne.
Hvis du er sikker på at der ikke er tale om dette, så kan der jo også være en sammenhæng imellem det manglende madintag i løbet af dagen og den hyppige opvågning om natten. Ofte hænger tingene jo sammen:o)
Du skriver at der er blevet ændret på hans kost således at han tidligere har fået hjemmelavet md, så industrielfremstillet mad og så igen hjemmelavet mad. Han kan naturligvis godt protestere mod dette. Der kan dog også være tale om at han har en alder nu, hvor han har behov for nye smagsoplevelser og det er vigtigt at han får lov til at deltage så meget som muligt selv.
Med den alder han har, må han jo meget gerne sidde med ved bordet (kortvarrigt) og der er rigtig mange madvarer som han gerne må smage. Brød kan han f.eks. selv sidde med og også gerne et stykke agurk og lignende (hvilket også kan hjælpe på ømme gummer) vil være godt at give ham i hånden, evt. sammen med skemaden. At få lov til selv at holde en ske kan også være en løsning.
Du skriver ikke hvor mange måltider han får i løbet af dagen eller hvordan jeres dagsplan ser ud. Umiddelbart lyder det dog okay at spise ca ved 18 tiden. Det kommer dog an på, hvad han i øvrigt får i løbet af dagen, hvor langt tid det er siden han sidst har sovet, altså hvor ...
... træt han er på det tidspunkt osv. Hvis han er mere oplagt til at spise når klokken er ca 17, så kan du med fordel give ham noget at spise der og så supplere med lidt til hånden i den høje stol, når I andre spiser. Ulempen er dog at han jo så ikke får samme mad som I andre, hvilket jo klart ville være en fordel fremover. Du må prøve at vurdere ud fra den rytme, som du tror passer jer bedst.
Jeg tænker at han med den alder han har og den måde du beskriver ham på godt kan tilbydes 3 måltider skemad dagligt. En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst/flaske
Formiddag: Grød med frugtmos
Frokost: grøntsagsmos med kød eller fisk samt bryst/flaske
Eftermiddag: Bryst/flaske
Sen eftermiddag: Bryst/flaske
AFten: Grøntsagsmos med kød/fisk, evt. frugtmos til dessert
Sen aften: bryst/flaske
Du kan naturligvis bytte rundt på måltiderne, så det passer ind i jeres rytme, men dette giver et ca. billede af hans behov.
Mad om natten har han ernæringsmæssigt ikke behov for længere og det vil derfor være en god idé at du prøver at undgå dette, evt. tilbyder vand i stedet. Samtidig er det også en god idé at du er lidt tilbageholdende med sutten, da I hurtigt kan komme ind i en vane med at han tilbydes sut, hver gang han græder om natten, hvorfor han vil vænne sig til at vågne hver gang sutten tabes og smågræde for at få den i munden igen. Man taler om 'vanebetinget afbrudt søvn'. Det er uhensigtsmæssigt for jer alle sammen.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







