Svar: Hårtab og kosttilskud
Hej med dig
Tak for dit brev - stort tillykke med den lille pige :) Og velkommen til!
Rigtig mange kvinder oplever hårtab efter graviditet og fødsel. Det skyldes hormonelle forandringer, og det vil derfor ændre sig igen. Ofte er det værst 3-4 måneder efter fødslen, og så bliver det stille og roligt bedre igen...
Det anbefales at kvinder, der ammer, spiser så varieret en kost som muligt, og hvis du ikke drikker mælk eller indtager mælkeprodukter, så bør du tage et tilskud kalcium 500 mg dagligt i ammeperioden.
Det anbefales også, at du spiser fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, fordi du derigennem blandt andet får vigtige fedtstoffer, D-vitamin og jod. Det anbefales, at du spiser mange forskellige slags fisk og variere mellem de fede fisketyper og de mere magre fisketyper. Du bør ikke spise mere end 100 gram om ugen, af de store rovfisk, på grund af deres indhold af kviksølv. Rovfisk er helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og tun.
Hvis du har mistet meget blod under fødslen kan din blodprocent godt være lav, og du kan derfor have glæde af at få et dagligt jerntilskud. Det vil din læge også kunne tale med dig om.
Nogle kvinder vil også gerne tage en multivitamintablet under ammeperioden, og hvis du f.eks. har været glad for et ekstra tilskud af forskellige vitaminer og mineraler, fiskeolie eller lignende under din graviditet, så må du gerne fortsætte med dette efter fødslen, og imens du ammer. Men generelt er anbefalingen, at du bør spise så sundt og varieret som muligt, og at du via kosten så vil være dækket ind.
B2 vitaminer er det vitamin som har betydning for bl.a hår, negle og hud. Det får du især via indmad (f.eks. leverpostej), men derudover via mejeriprodukter, og i mindre grad kød og kornprodukter, blad-grønt, bælgfrugter og ...
... fisk.
Med hensyn til Silica og Imedeen, så synes jeg ikke, at du skal tage dette, uden at du kontakter producenten først og så følge deres vejledning. Det er jo sådan, at de stoffer du indtager går i modermælken, og da barnets krop jo er betydeligt mindre end din, vil koncentrationen af forskellige stoffer virke meget voldsomt på et lille barn. Er man i tvivl er det derfor bedre at lade være med at indtage noget, når man ammer...
Det er vigtigt, at du tilbyder din datter D-vitamin - hun kan ikke få dette via modermælken, heller ikke selvom du indtager en vitaminpille, der indeholder D-vitamin. Hvis din datter får ondt i maven af Lactocare, så må du forsøge med et andet produkt, der findes forskellige muligheder på markedet :)
D-vitamin er vigtigt for hendes knogler, det er vigtigt for at forebygge engelsk syge, også kaldet Rakitis. Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet i deres vejledning Ernæring til Spædbørn og Småbørn 2017:
"Ved rakitis i spæd- og småbarnsalderen udvikler nogle af børnene kramper forårsaget af for lavt kalkindhold i blodet. Spædbørn og småbørn med rakitis, vægrer sig imod at støtte på benene som udtryk for bensmerter, de er ofte vækstretarderede, forsinkede i deres motoriske udvikling og udvikler en vraltende gang pga. nedsat muskelkraft. Endvidere ses de klassiske tegn på rakitis: hævede vækstzoner ved håndled, knæ- og ankelled, bløde og eftergivelige kranieknogler i de første levemåneder, forsinket lukning af fontaneller, forsinket tandfrembrud og varierende grader af deformering af benene, oftest som hjulbenethed".
Hvis din datter er født til tiden, så er anbefalingen at hun får 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin dagligt. Det gives som dråber fra hun er 2 uger til hun er 2 år.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie fremover:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











