Svar: Søskendejalousi - storebror 5 år, lillebror 1 år

---

Kære M

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres ældste dreng, alle dine tanker og måden du forsøger at håndtere hverdagen på :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Først - så har jeg ikke på fornemmelsen, at du gør noget forkert, og du lyder bestemt ikke til at være en "elendig mor", selvom du skriver, at du føler dig sådan :) Det lyder faktisk som om, at du ofte tackler situationerne fint, og det lyder også som om, at du i hverdagen forsøger at prioritere storebror, så han ikke føler sig overset.

Men det gør det ikke nødvendigvis lettere for storebror at acceptere lillebror, for en ting er, hvad man får at vide og man godt kan tænke i sit hovedet, noget andet er det man føler i sit hjerte...

Når du især synes at jalousien har taget til de sidste måneder, så er det højst sandsynligt fordi, lillebror jo fylder langt mere nu. Det var lettere at "glemme ham", eller "lade som om han ikke var der", da han var lille, spiste, pludrede og sov. Men i takt med at han er blevet ældre, mere bevidst og begynder at kommunikere mere bevidst, så fylder han også mere. Han kan gøre opmærksom på sig selv på en måde, som han ikke kunne før. Han smiler, charmer og bedsteforældre og andre synes han er fantastisk, når han siger rigtige ord, viser hvor stor han er, kan klappe kage eller vinke.

Motorisk fylder lillebror også mere nu. Han ligger ikke længere på et tæppe eller i sin lift, han er begyndt at kravle, rejser sig ved tingene, begynder at tage sine første skridt - og igen alt sammen noget som voksne bliver begejstret over, roser ham for, lægger mærke til og bemærker.. Den store motoriske udvikling gør også, at han nu kan få fat i storebrors ting, at han tager fat i storebror og forsøger at hive sig op at stå ved at holde i ham, at han igen og igen forsøger at få storebrors kontakt og opmærksomhed.. det er som du skriver naturligt stressende, når man kun er 5 år gammel...

Jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er sorgen over ikke længere at have mor og far for sig selv, det er vreden over, at være sat i denne situation, og det er angsten for at mor og far vil synes lidt bedre om lillebror... Det er stærke følelser og det er vigtigt, at være opmærksom på disse følelser. Man sammenligner det ofte med, hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, erklærede at hende elskede han og nu skulle hun bo hos jer. Hun ville være en rival til dig.. Du kunne tydeligt mærke, at hun skulle være der og at han holdt utroligt meget af hende, du kunne se, at de havde det sjovt, hyggede sig, de var fysisk tætte, kyssede og krammede, hun sov sammen med ham, men du måske lå på dit eget værelse osv. Og du skulle acceptere det uden problemer og være glad...

Hvilke følelser ville det vække i dig, hvordan ville du reagere?

Det er naturligt meget svært for storebror at skulle dele dig med lillebror, at acceptere at lillebror er en fast del af jeres familie. Han ved godt, og han kan sagtens mærke, at du forventer, at han skal være sød ved sin lillebror. Han ved det godt, han har hørt det mange gange, når du siger "Ikke så voldsomt", "pas nu lige på ham", "stop med at skubbe ham", "hold op med at hive i ham" osv. Og han forsøger at være sød ved ham, det er rigtig svært - og nogle ...

---

---

... gange, når du ikke ser det, så niver han ham eller skubber til ham eller slår ham, for han ser lillebror som en rival. Han har ikke lyst til at han skal være der, i hvert fald ikke altid...

Det er rigtig godt at du i hverdagen prioriterer storebror så meget du gør, så han oplever, at der stadig er plads til ham og plads til, at I to gør noget alene sammen. Det lyder meget fint, at I har sat dette i system, så I har et par timer for jer selv i weekenden. Det giver jer mulighed for at lave noget sammen, som man kan, når man er storebror, og som lillebror er for lille til, og det kan netop være en god idé at sætte lidt ord på dette. Prøv at sætte lidt ord på, hvad det er storebror kan, og hvorfor storebror er noget særligt, så han direkte hører, at ingen kan tage hans plads.

Det kan også være en god idé, hvis du kan vise ham billeder eller små videofilm eller lignende fra han var lille, så han kan se, at han var ligesom lillebror, så han hører, at I også syntes at han var charmerende, sjov og dejlig, da han var lille - men så I samtidig sætter ord på, hvor meget han har udviklet sig og hvor dejligt det er også at have en stor dreng, at have ham.

Og så tænker jeg, at det er vigtigt, at du sætter ord på, at det kan være okay at være træt af lillebror og okay at synes, at han er irriterende. At du gør det legalt at han ikke altid behøver synes at lillebror er noget særlig eller er sød. Du skal naturligvis forklare ham, at han ikke må slå ham og ikke være ond ved ham. At I har nogle regler i jeres hus, og I slår ikke hinanden. Men hvis han er træt af lillebror, så er det okay at komme hen og sige det til dig. Hvis storebror er træt af at lillebror tager hans legetøj eller skal lige hvor han er igang med at lege, så er det godt, hvis han siger det "flyt ham mor" eller lignende og så kommer du og tager lillebror væk....

---

---

Du skriver, at han altid kan gå på værelset og lukke døren, og det kan også være rigtig rart at have den mulighed. Det er dejligt på den måde at have et helle. Men det kan også være rart, at få lov til at lege med sine ting i nærheden af den øvrige familie, uden at skulle være bekymret for, om lillebror kommer og ødelægger legen...

Når du en gang imellem kan fornemme, at storebrors tålmodighed er ved at være brugt op og interessen for lillebror vender sig til irritation, så prøv om du nogle gange kan aflede storebror og få ham til at hjælpe dig med noget praktisk. I stedet for at du ender med at sige "hold nu op", "stop så", "pas nu på" osv. så sig f.eks. "jeg vil rigtig gerne have hjælp med maden, vil du ikke hjælpe med at skrælle gulerødder?" eller lignende. Så du får fjernet drengene fra hinanden, undgår at skælde ud og samtidig får givet storebror en vigtig rolle - at han er stor nok til at kunne hjælpe dig med maden. Og bagefter kan du jo sætte ord på netop dette "hvor er jeg bare glad for, at du kan hjælpe mig, hvad skulle jeg dog gøre uden dig" - mere direkte kan det næsten ikke siges :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og sender et stort knus med på vejen:)

Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den er der blandt andet et kapitel der handler om, hvordan vi giver vores børn et godt søskende forhold:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---