Svar: Søvn - aftenputningen

---

Kære lidt frustrerede forældre

Tak for jeres brev :)

Det er, som du håber på, tale om en lidt svær periode lige nu, men... det betyder dog ikke, at I ikke kan forsøge at hjælpe jeres datter lidt på vej, så hun ikke skal bruge en time på at falde i søvn hver aften. Det er rigtig hårdt, hvis I skal sidde hos hende så længe, og det forstår jeg fuldt ud, hvis I ikke kan holde til i længden.

Udviklingsmæssigt, så sker der meget med hende nu. Netop i 13-15 måneders alderen vil mange børn har en urolig periode både motorisk og mentalt. Det handler om, at hun nu går mere og mere rundt og oplever verden langt større og på den anden måde end tidligere. Ligesom børn i 8-10 måneders alderen går igennem separationsfasen, så har børn i 13-15 måneders alderen en slags separation-gentilnærmelses-fase. Det viser sig ofte ved, at hun på den ene side gerne vil op, klynger sig lidt ekstra til jer, har ekstra brug for at mærke, at I er der - men lige så snart hun er oppe, så vil hun ofte også gerne ned og skubber jer væk. Og det kan være svært at vurdere, hvornår og hvor meget I skal være der for hende...

Derudover, så går mange børn i jeres datters alder fra at sove 2 til kun 1 lur dagligt. Og der er her ofte tale om en overgangsperiode, så hun nogle dage trives godt med to lure, og andre dage går det fint med kun en lur. Hun har brug for ca. 13.5 times søvn i døgnet, og det vil ofte være rigtig fint fordelt, hvis hun sover ca. 11 timer om natten og 2.5 time samlet i løbet af dagen.

Det er rigtig fint, at vuggestuen i en periode, har givet hende to lure, fordi hun her har virket ekstra træt og haft behov for det. Og det er rigtig fint, at det hjemme fungerer med kun en lur. Sådan er man nødt til at gøre en overgang, men spørgsmålet er, om ikke den overgang så småt skal til at slutte hos jer. I beskriver jo en pige, som oftere og oftere har svært ved at sove sin anden lur, hvorved eftermiddagen bliver for lang for hende, og det lyder som om, at hun ender med at blive overtræt - og derfor får sværere ved at falde i søvn om aftenen. Samtidig er der dage, hvor hun sover to lure, og det lyder som om, at det også spiller ind på hendes puttetidspunkt om aftenen - samtidig med, at hun så begynder at vågne tidligere og tidligere om morgenen...

Det er rigtig fint, at I er opmærksomme på, at hun ikke bør sove efter kl 16. Derudover tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis I kan tale med vuggestuen om, hvorvidt det er muligt at tilbyde jeres datter en længere middagslur midt på dagen nu. Jeg har fuld forståelse for, at hun kan virke træt og have brug for søvnen, og som udgangspunkt skal børn også puttes, når de er trætte, men hos jer betyder den lange formiddagslur, at hun så ikke sover resten af dagen, og det er også synd for hende. Så er det bedre at aktivere hende lidt ekstra om formiddagen og så give hende en god lur midt på dagen.

Det vil naturligt være sværere for vuggestuen at holde hende aktiv om formiddagen, hvis hun har startet dagen allerede kl 05 fremfor kl 07... Derfor vil det være godt, hvis I kan forsøge at springe formiddagsluren over en af de dage, hvor hun ikke starter dagen for tidligt. Det kan ofte også være for hårdt for hende, hvis hun fra den ene dag skal puttes et par timer senere, end hun normalt bliver. Derfor kan det være nødvendigt gradvist at putte ...

---

---

... hende senere, så i stedet for at hun puttes kl 09, så puttes hun 9.30, 10, 10.30 osv. indtil I rammer et puttetidspunkt, der kan få dagen til at hænge sammen for hende. Det er aldrig et spørgsmål om at fjerne søvn fra hende, men derimod et spørgsmål om at hjælpe hende til en rytme, som sikrer, at hun netop får sin søvn og dette på tidspunkter, som kan fungere for både hende og jer.

I har den fordel, at hun allerede hjemme er begyndt at sove en lur dagligt, og at hun umiddelbart trives med dette. Det vil være rigtig dejligt, hvis I sammen med vuggestuen kan arbejde på, at hun også der sover f.eks. fra kl 12-14.30. Så får hun den søvn, som hun har behov for, sover samtidig med de andre børn, der sover til middag, de behøver ikke kæmpe med at få hende til at sove 2. lur og søvnen sikrer, at eftermiddagen ikke bliver for lang for hende. Og så kan hun puttes om aftenen ca kl 20, alt efter hvornår I regner med at dagen skal begynde.

Det kan også være nødvendigt, at I en periode putter hende senere om aftenen, så hvis hun først sover kl 21, så kan det være nødvendigt at putte hende kl 21. Hvis I bruger en time hver aften på at sidde der, og hun hopper rundt, leger, smider sin bamse ud af sengen, I tager den, giver hende den, lægger hende ned, putter hende med dynen, I sætter jer igen, hun rejser sig igen, I beder hende lægge sig, hun smider sutten... osv. osv. så lærer hun, at det er sådan ritualet om aftenen er - det kan gøre, at tiden trækker mere og mere ud. Derfor er det vigtigt, at hun ikke puttes, før hun med sikkerhed er så træt, at hun kan sove inden for 15 minutter, så hun lærer, at det er sådan putteritualet er.

---

---

Det kan også nogle gange være nødvendigt at I går. Det lyder som om, at hun forventer at I skal lege og hoppe rundt om aftenen, når hun er i sin seng - og at hun ser jeres tilstedeværelse som en mulighed for dette. Hvis hun tror, at det at I sidder der betyder underholdning og leg, så kan det være en god idé at gå, fordi I med jeres kropssprog signalerer, at det ikke er legetid, men sovetid. I mener faktisk, at hun skal sove.

Hvis hun hygger sig og er glad. Hvis det hjælper hende at koble fra og komme af med lidt overskudsenergi, hvis hun kan tumle rundt, lege med sin bamse osv. før hun skal sove, så må hun gerne det - og det behøver I ikke sidde og kikke på. Så kan I gå ind til hende, når I fornemmer, at det er sovetid, og hun lige har brug for jeres nærhed, for at kunne overgive sig til søvnen.

Det er aldrig et spørgsmål om, at hun skal blive ked af det, føle sig forladt og alene. Så hvis hun bliver ked af det, når I går, så skal I naturligvis gå tilbage til hende, trøste og berolige - og I skal aldrig være væk i længere tid end at hun oplever, at I kommer tilbage. Det er godt, hvis hun ikke når at blive ked af det, før I viser jer igen. Når I går, så er det ikke fordi hun skal græde - men fordi hun skal lære, at det er okay at være i sin seng, og at I ikke forsvinder fra hende. Og ofte behøver I kun gå 2-3 gange, så forstår hun godt, at det er sovetid og vil være parat til at lægge sig, hvor I så sætter jer hos hende, læser en historie, synger en godnatsang, holder lidt i hånden eller lignende, hvorved hun så falder i søvn. Jeg kalder dette for se-til-metoden :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---