Annonce

Annonce

Svar: Fars pige - 6 mdr.


8. august 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Triste

Tak for dit brev :)

Selvom du synes, det er hårdt, så er det på mange måder rigtig dejligt, at jeres datter er så glad for sin far. Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

I er fælles om at være forældre, og jeg tænker, at I nok har været meget fælles om at være der for hende fra starten. Selvom det er dig, der holder barsel, og far går på arbejde, så har far stadig været med undervejs og været naturligt engageret. Han har været og er stadig en stor del af hendes hverdag - han skifter hendes ble, giver hende mad, putter hende, leger med hende, giver hende et bad, kører hende i barnevognen osv. Og de to har naturligt et bånd, netop fordi han fra starten har været med og har prioriteret at bruge tid sammen med hende, når han har været hjemme.

Og det er som udgangspunkt rigtig dejligt. Det er dejligt, at far forsøger at tage del i jeres datter på lige fod med dig... men naturligvis ikke godt, at det gør dig ked af det og giver dig en følelse af ikke at være god nok. For det er der på ingen måde tale om.

Jeres datter har to primære omsorgspersoner, som elsker hende højt, og hun har brug for jer begge to. Og du er stadig meget vigtig for hende, og hun ved, at hun har dig - hun har dig 24/7 - og far forsvinder jo en gang imellem, for at gå på arbejde. Så når han er hjemme, så er hun naturligt optaget af ham.

I giver hende også noget forskelligt, og det er ikke negativt, men skal ses som noget positivt. Måske leger far lidt mere med hende, lave sjove ansigter til hende, siger nogle sjove lyde, fjoller, tumler osv. på en anden måde end du gør - netop fordi han er far og er en anden end dig... Og det gør ham også spændende og interessant, men igen er det ikke ensbetydende med, at du ikke også er en god mor!

Følelsen af ikke at være god nok, hvad handler det om? Måske har du en opfattelse af, at mor skal være den bedste, at det ligesom ligger i ...


Annonce

... moderrollen, at du er bedst til at pusle hende, trøste hende, hjælpe hende... Måske bunder det i, at I har givet flaske, så du bærer rundt på en sorg over ikke at kunne amme jeres datter, og du føler, at det er gået ud over båndet mellem jer? Måske tænker du, at du som mor skal kunne det hele, og derfor gør det ondt at opleve, at far måske er "sjovere" end du er - at du måske er bedre til at trøste og berolige og far er bedre til at lege... måske er det noget helt andet, som spiller ind...

Det er rigtig godt, at jeres datter har jer begge, at I begge er der for hende :) Og det er helt naturligt, at jeres datter lige nu forsøger at løsrive sig mere fra dig. Det er vigtigt, at hun knytter sig til jer begge, hun har brug for vigtige voksne i sit liv, og mor og far er de vigtigste - og lige nu tænker jeg, at hun søger sin far, fordi hun har en alder, hvor hun naturligt begynder at studere verden, observere mere, kommunikerer mere og mere bevidst med sine omgivelser, leger mere osv. Og far naturligt derfor kommer mere og mere på banen...

At hun lige nu interesserer sig ekstra meget for far, hænger altså sammen med, at hun godt knyttet til dig, er parat til at vende sig mere ud mod verden, og hun vender sig så netop ud mod far, som hun er tryg ved. Hun afviser dig ikke, men knytter sig naturligt mere til far, så hun har jeg begge to og kan bruge jer begge ligeligt fremover :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I nogle perioder vil det være sådan, at hun foretrækker sin far, og i andre perioder vil hun foretrække sin mor. Børn vil på forskellige tidspunkter af deres liv løsrive sig fra os forældre, og i perioder knytte sig ekstra meget til os...

Så selvom det gør lidt ondt, så prøv om du kan se hendes tilknytning til far, som noget godt for jer alle tre, og prøv ikke at se det som et nederlag. Hun har stadig brug for sin mor og vil altid have det - igen kan tage din plads, for hun har kun en mor :)

Stort knus på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce