Svar: Overgang til grød/vælling
Kære Cecilie, Viktors mor
Tak for dit brev :) Det er rigtig fint du skriver, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og fortælle lidt om, hvordan det er med introduktion af skemad og vælling.
Det anbefales, at du ikke starter med grød eller mos, før Viktor er 4 måneder, det vil sige tidligst 17 uger. Og at du begynder, når han er senest 26 uger/ 6 måneder. Det er altså for tidligt at starte nu, og der er tid nok til at ramme det rette tidspunkt. Så vidt jeg husker, så er din dreng også født lidt før tid, og det betyder, at der måske skal korrigeres lidt, så han bør starte lidt senere endnu...
Han skal både være fysisk og mentalt parat. At være fysisk parat betyder, at han skal kunne holde hovedet selv, han skal dreje hovedet bevidst efter skeen og han skal åbne munden bevidst, når du nærmer dig med en ske. Prøv at lægge mærke til, hvordan han spiser sine d-dråber af skeen, det kan give dig en idé om, hvorvidt han kan finde ud af teknikken :)
Hans mave skal også fungere, og han vil måske begynde at savle mere, som tegn på at der sker nogle enzymændringer i hans spyt. Det er også vigtigt, at hans mave fungerer, og at du har indtryk af, at han fint vil kunne kapere at få lidt fastere føde ned i maven.
Mentalt skal han vise interesse for mad. Når du sidder og spiser eller drikker noget, og han sidder på dit skød, så vil han følge din mad med øjnene, måske forsøge at række ud efter den...
Et signal kan også være at han begynder at spise mere hyppigt, og i første omgang er det vigtigt, at du lægger ham hyppigere til brystet. Jo hyppigere han dier hos dig, jo mere mælk producerer du, det giver derfor mere mælk at amme ham hver 2 time i stedet for hver 4 time, og han kan fysisk godt være ved at være så stor, at han har behov for at få sat din mælkeproduktion op. Du kan prøve at lægge ham til brystet af to omgange mellem hver lur, f.eks. ved at amme ham fra det ene bryst, skifte ham og derefter tilbyde ham modsatte bryst, før hans skal sove. Og når han så vågner, så kan du starte med at amme fra det bryst, hvor han stoppede sidst, lade ham spise godt der, skifte ham og derefter tilbyde modsatte bryst, før han puttes igen.
Du kan også med fordel amme ham om natten, fordi du om natten producerer ekstra af det mælkestimulerende hormon prolaktin, så natamning er fortsat vigtig for at opretholde og også øge din mælkeproduktion :)
Når ...
... det er sagt, så er det dog naturligt, at du ikke længere har samme brystspænding som I begyndelsen. Det behøver ikke betyde, at der ikke længere er mælk nok, og det betyder bestemt ikke, at næringen ikke er god. Næringsindholdet tilpasser sig hele tiden din dreng alder, så måden mælken er sammensat på nu, passer til en dreng på 3-4 måneder, så han får de næringsstoffer, som han har behov for.
Når det bliver tid til skemad, så kan du starte med grød af f.eks. majsmel, boghvedemel eller hirsemel og senere kan du udvide med hirse- boghvede eller quinoaflager, som giver en mere fnugget konsistens... Jeg anbefaler ofte, at man starter til frokost, og det kan være fint netop at starte med grød, og når det fungerer godt med skemaden til frokost, så kan du starte op med grøntsagsmos til aften.
Du skal give meget lidt i starten. Der skal kun være tale om smagsprøver, så han stille og roligt vænner sig til det. Sammen med skemaden gives vand af kop (eller snapseglas). Det vil sige, at du giver måske 3-4 skefulde og stille og roligt øger du så mængden, og når han kan spise f.eks. ½-¾ dl. skemad, så vil det være godt at tilbyde 2 gange dagligt. Det er bedre at tilbyde ¾ dl. skemad to gange dagligt end at tilbyde 1.5 dl på en gang.
Grøden kan du lave selv eller du kan købe grød, der skal blandes op med vand. Det anbefales ikke, at give vælling fra 4 måneder, men grøden kan godt i begyndelsen laves så tyndt, at det næsten virker som vælling, hvis han bedre kan spise den på den måde. Vælling er dog ikke noget han behøver at få, men hvis du gerne vil give vælling, så gives det først fra 6 måneder, og det gives normalt som erstatning for amning. Altså som alternativ til amning/flaske med modermælkserstatning. Hvis du vil supplere din amning med andet end skemad, så anbefales det dog, at du supplerer med mme...
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står ny revideret udgave på forsiden. I den finder du dagsplaner, opskrifter og jeg guider dig igennem fra de første smagsprøver til I er fuldt igang med familiemaden. Der er også et fødevareleksikon, hvor du kan slå op, hvis I skal have noget at spise, og du er i tvivl om, hvorvidt din dreng må få det og hvordan. Bogen går fra 4-18 måneder :)
Håber du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.