Svar: Min søn græder voldsomt, når han skal sove
Kære Nikoline
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu, som naturligt vil påvirke hans søvn og hans evne til at overgive sig til søvnen. Han udvikler sig motorisk, begynder at trille, han kan holde hovedet selv, drejer hovedet bevidst til siden for at følge med i, hvad der sker omkring ham. Han støtter let på benene, når I holder ham i armene, han øver sig i at bruge sig selv mere og mere fysisk. Han begynder også at kunne se længere, han bliver mere og mere bevidst nu og skelner tydeligt mellem om I her hjemme eller ude, om han er i favn hos mor/far eller en fremmede. Han er langt mere bevidst nu - han er en aktiv lille baby og ikke længere et spædbarn :)
Denne motoriske og mentale udvikling gør, at han nu begynder at opleve mere, få langt flere stimuli dagen igennem, og det kan gøre det svært for ham at koble fra, når han skal sove - og jeg tænker, at det er dette I oplever netop nu. Det er rigtig svært for ham at slippe dagen, det er svært at finde fysisk ro, men det er også svært at koble fra mentalt. Og det lyder ikke som om, at I gør noget forkert, tværtimod. Det er rigtig fint, at I putter ham - og han bør få flasken, som en fast del af sit putteritual. Det er vigtigt, at han får mælk lige før han skal sove. Det at sutte på flasken virker beroligende og vil hjælpe ham med at koble fra, ligesom det sikrer, at han kan sove et længere søvnstræk før han vågner igen.
Nogle gange kan det være en fordel at give ham flasken i favn, lade ham falde til ro i din favn (eller fars favn) og derefter flytte ham ned, hvor han skal sove. Stå ved ham, berolige ham med hænder, kærtegn, godnatsang osv. og på den måde lulle ham ind i søvnen. Andre gange kan det være en god idé at tilbyde ham flasken, der hvor I ønsker, at han skal falde i søvn - det kan være i tremmesengen eller det kan være i jeres bedsidebed, så I lærer ham at sove der. Det kan gøre skiftet fra favn og ned i sengen mindre voldsomt for ham, hvis han får flasken i sengen fra starten.
Det er helt okay, hvis han nogle gange ikke kan falde i søvn på egen hånd, men stadig har brug for jeres hjælp, nærhed og beroligende hænder. Det er helt naturligt, at han har brug for at mærke jer. Og hvis du kan få ham til at sove efter 2 minutter ved at tage ham op og på den måde berolige ham, så skal du naturligvis gøre det. Som jeg læser dit brev, så har han normalt ikke nogen problemer med at sove. Han falder fint i søvn om dagen og sover godt og sammenhængende, når han sover - og det er super, og præcis som det skal være. Når han græder om aftenen, så er det sandsynligvis fordi han der har ekstra svært ved at koble fra overfor dagen og alle oplevelserne, han kommer af med lidt overskudsenergi, det tager 2 minutter, og så sover han - han er ...
... parat til at blive puttet...
For det er naturligvis næste overvejelse - om det er fordi at I putter ham for tidligt. Men det tror jeg umiddelbart ikke. Han lyder til at have en tidlig søvnfase. Det betyder, at han starter dagen tidligt og sover tidligt hele dagen igennem, og derfor går han også tidligt i seng om aftenen. Og den rytme må han naturligvis gerne have, det lyder til at fungere for både ham og jer lige nu. Det kan dog godt ændre sig stille og roligt og I skal naturligvis være opmærksomme på, at hvis han fremadrettet græder i længere og længere tid om aftenen, så er det måske fordi hans rytme er ved at ændre sig og han skal sove senere.. men det lyder ikke til at være tilfældet lige nu. Og du fortæller, at han ofte sover ca. 10-11 timer om natten, og det lyder super.
Jeg synes ikke umiddelbart, at der er grund til at benytte barnevognen om aftenen lige nu, det er fint, hvis I vil forsøge at lære ham at sove i egen seng, så han kan det fremover. Nogen vælger dog at tage barnevognskassen og sætte den i tremmesengen, for at vænne ham til at sove i tremmesengen via barnevognskassen.. jeg tænker dog, at I måske med en flaske i sengen kan vænne ham direkte til hans seng. Det vil være rigtig fint at bruge hans bedside. Det giver jer mulighed for at være tæt på ham og gradvist kan I så øge den fysiske afstand mellem jer :)
Hvis du har på fornemmelsen, at han falder til ro, fordi han føler sig omsluttet af dine arme, så kan du forsøge at skabe denne ro ved at ligge tæt ved ham og berolige ham med dine hænder, og tyngen af dine hænder på hans krop. Prøv at samle hans arme og hænder med dine hænder foran på brystkassen, det kan nogle gange give ro, så han måske bedre kan overgive sig til søvnen. Du kan også vælge at putte ham i en sovepose. Der findes mange forskellige modeller til mange forskellige priser - voksipose, duniduo, slee-bee, drømmepose osv. De har den fordel, at de kan bruges overalt, både i barnevognen, i tremmesengen, når I besøger andre osv. Og det kan være med til at give ham en følelse af at være holdt, men det vil være af posen og ikke af jeres arme. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke bliver for varm, og hans påklædning skal justeres efter, hvorvidt han sover inde eller ude og efter vind og vejr :)
Du / I skal ikke være bange for at gøre noget forkert. I kan ikke give ham for meget tryghed og nærhed, det vigtigste er at han lige nu bliver tryg ved at sove og at I hjælper ham med at falde i søvn bedst muligt. Og det er helt okay, at han græder et par minutter, for at komme af med sin overskudsenergi og derefter så kan koble fra og sove godt. I er hos ham, beroliger ham og hjælper ham, og det er rigtig fint :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt











