Svar: Modermælkserstatning og afføring - 4 mdr.
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Nej - din datter behøver ikke have afføring en gang i døgnet, når hun kun får flaske en gang dagligt og derudover ammes fuldt. Anbefalingen om afføring dagligt, når barnet får modermælkserstatning gælder, hvis barnet ernæres fuldt med mme og ikke som hos jer, ammes størstedelen af tiden.
Du skal lægge mærke til, om din datters afføring ændrer sig i konsistens, så hun begynder at få hårdere mave, og dermed sværere ved at komme af med afføringen. Hendes afføring bør ikke blive hård eller knoldet, modellervoks-agtig, men skal stadig være grødet og let for hende at komme af med. Hvis hun begynder at få hård mave og ondt i maven, så kan det være en idé at skifte til en anden type erstatning.
Der findes her forskellige muligheder. Nestle laver blandet andet NAN H.A, der er en delvist hydrolyceret erstatning, hvilket blandt andet kan have god effekt på træge maver. De laver også NAN Sencilac, der indeholder Lactobacillus Reuteri, der er mælkesyrebakterier, som også kan have god effekt på maven.
Semper laver blandt andet Allemin Syrnet (den grønne) og Allomin Syrnet SensiPro (den gule). At erstatningerne er ...
... syrnet betyder, at de indeholder citronsyre, der kan hjælpe netop mod forstoppelse, og derudover indeholder SensiPro, også mælkesyrebakterien Lactobacillus Reuteri.
Semper laver også Semperdråber. Det er Lactobacillus Reuteri i stor mængde - 5 dråber indeholder mindst 100 millioner lactobacillus Reuteri mælkesyrebakterier.. Nogen vælger derfor også at supplerer med dråberne for at se om det kan være med til at give ro i mave og tarm...
Du må gerne hjælpe hende af med luften i løbet af dagen ved at give hende lidt mavemassage, cykle med benene osv. så du på den måde hjælper hende til lidt ro i maven. Med den alder hun har nu, vil det være oplagt at begynde med de gamle børnesange som lille Peter edderkop eller hjulene på bussen - og det vil være oplagt at du synger disse imens du bevæger hendes ben :) Gør det til en hyggestund :)
Det er dejligt, at hun trives med supplement på flaske om aftenen. Det lyder til at det fungerer rigtig godt, og det giver også far mulighed for at komme lidt på banen, hvor du måske kan være lidt sammen med storebror - og i det hele taget lyder det som om, at familien trives :) Dejligt!
Fortsat god sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








