Brev:
Råd til pseudotvillinger
Kære Helen.
Beklager hvis dette bliver en lang smøre, men jeg tænker at det er mest relevant at du får alle informationer med:-)
Jeg håber at du kan hjælpe med lidt råd ang vores peusotvillinger, mere specifikt den ældste. Jeg kan desværre ikke finde så meget litteratur omkring pseudotvillinger.
Vores to drenge er født med 15,5 måneds mellemrum. A er for nylig fyldt 2 år og V er snart 10 måneder. De udvikler sig begge alderssvarende og er nogle glade, energiske drenge:-)
Vi har de seneste uger mærket nogle reaktioner fra A og jeg håber at du kan hjælpe med at afdække om det er helt normale reaktioner og evt komme med nogle råd.
A er en meget kærlig og mild dreng, som har enormt meget brug for kram og nærhed. Han er glad, energisk og udvikler sig rigtig godt, både motorisk, sprogligt og socialt. Han har altid været god til at komme til os (eller andre voksne, han føler sig tryg ved) og sige til, hvis han enten har brug for et kram eller hvis han er ked af det.
De sidste uger har vi oplevet et par episoder hvor han græder i stilhed og ikke opsøger en voksen og det gør så ondt langt inde i mit hjerte hver gang.
Første episode var hos genboen, hvor min mand og børnene var på besøg. A begyndte at lege med genboens børn og min mand antog at han var godt i gang med en leg, da han pludselig kunne høre A snøfte. A sad lige så stille med ansigtet gemt væk, mens tårerne løb ned af kinderne. Der havde ikke været en episode, hvor et af de andre børn havde gjort ham noget. Derfor tolker vi det som om at han af en eller anden grund var utryg i situationen, men ikke kom og sagde det. Min mand satte sig ned med ham og de talte lidt om hvorfor han var ked af det. Bagefter gav A udtryk for at nu ville han gerne lege med de andre børn. Derefter var han glad resten af tiden.
I sidste uge var der så en episode mere, denne gang i vuggestuen. Pga sommerferie var der ingen af hans normale pædagoger. Han kender alle pædagogerne i institutionen, men han elsker sine egne pædagoger og ved bestemt godt hvem han hører til. Jeg afleverede ham i favnen på en anden pædagog, som satte sig med ham. Derefter vinkede vi farvel og han virkede ok. Da jeg senere hentede ham, fortalte en af hans egne pædagoger at han havde stået ved hegnet og kigget ud mod parkeringspladsen. Da hun kom hen til ham stod han helt stille med tårerne trillende ned af kinderne. Hun havde sat sig ned og talt med ham, han havde fået en stor krammer og han var blevet glad igen. Han havde været i fantastisk humør resten af dagen.
Jeg vil lige nævne at han går i en absolut fantastisk vuggestue med meget kompetent personale. De har rigtig meget fokus på børnenes trivsel og er i ...
... god dialog med os forældre. Hans pædagoger ser A for den han er og ved at han er en meget følsom dreng. De sørger altid for at støtte ham i nye situationer og hjælpe ham til at finde modet til at kaste sig ud i nye ting. Jeg tror derfor ikke at han reagerer over for vuggestuen – det var bare uheldigt at der ikke lige var en af yndlingspædagogerne til stede i går.
Som sagt, så er A en meget følsom dreng, der har brug for meget nærhed. Han har altid været meget “mors dreng” og har også altid været vant til at jeg er her – jeg har været på barsel stort set siden han blev født.
Jeg føler at han først nu er ved at blive bevidst om at han skal dele mig med lillebror – kan det passe?
Han er begyndt at sige ting som “mor må ikke holde V, far skal holde V”, eller at jeg er “A's mor, ikke V's mor”. Han siger stort set altid kun disse ting når der er andre voksne hjemme, f.eks. far eller bedsteforældre. Når jeg er alene med drengene er A enormt nem og meget forstående overfor at jeg skal skifte bleer på dem begge, hjælpe begge med tøj, mad osv.
Det er meget tydeligt at A har ramt selvstændighedsalderen. Han siger nej til alt og råber “miiin” hver gang lillebror rører hans legetøj. Vi ser egentlig kun dette som et sundhedstegn, da A ellers har været lidt for eftergivende, når andre børn tog noget fra ham.
Egentlig vil jeg gerne høre hvad du tænker om de situationer hvor han bliver ked af det i stilhed og ikke kommer til de voksne? Er det noget vi skal være ekstra opmærksomme på eller er det normalt for et lidt følsomt barn i den alder?
Det gør så ondt når han græder i stilhed – jeg vil næsten hellere have at han er sur og kaster med legetøjet. Vi ønsker at støtte A, så han måske også kan blive lidt mere robust og selv sige mere til og fra. Hvordan kan vi hjælpe ham til at det?
Det allersværeste ved at være mor til pseudotvillinger, har været at være der “nok” for dem begge. Hver gang jeg har fokus på den ene, får jeg dårlig samvittighed overfor den anden. Det er virkelig en svær balance, specielt fordi de begge søger meget nærhed, kram og tid med mor. Hvis jeg står med en grædende lillebror, må jeg nogle gange bede A om at vente, når han kommer til mig. På den anden side skal de begge også lære at man skal vente en gang imellem, men ind imellem føler jeg at jeg hele tiden må sige “ikke nu”, eller “lidt senere”.
Jeg vil gerne være der nok for dem begge og samtidig støtte dem i at få et godt indbyrdes forhold. Har du nogle gode råd til forældre til pseudotvillinger eller kan du anbefale nogle bøger jeg kan læse?
Jeg håber at du kan finde hoved og hale i mit brev og kan forstå hvad jeg søger svar på.
Mange hilsener
Katrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to