Svar: Træt af flaske!
Kære M
Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for de søde ord om min brevkasse, dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen.
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 flasker i døgnet, og jeg anbefaler at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. I 8-9 måneders alderen er det ofte fint med 3 flasker, som jeg så anbefaler ligger før middagslur, aften og sen aften...
Jeres datter lyder til at være god til at sove om natten, og hun springer normalt den tidlige morgenflaske over - og det er super dejligt. Det vil dog være rigtig godt, hvis du fortsat kan give hende en drømmeflaske sen aften. Det lyder som om at hun ofte accepterer den, hvis du giver flaske her - så den synes jeg I skal give hende fast fremover. Du kan give den før du selv går i seng, så slipper du for at blive vækket kl 02/03 - det kan være et forsøg værd... :)
Flaske før formiddagsluren skal hun ikke længere have, men det vil være godt, hvis I kan forsøge at bibeholde flaske før middagsluren, så hun får 3 flasker dagligt. Derudover vil det være rigtig godt, hvis du stadig bruger mme i hendes grød og mos, så hun også får ekstra mælk den vej igennem og så hendes mad stadig energiberiges det ekstra. Du må også meget gerne bruge mme på grøden, når du f.eks. giver hende grød om eftermiddagen. Hun kan også nogle gange tilbydes lidt frugtmos med mme, serveret som en gammeldagsfrugtgrød med mælk...
Hvis hun ikke vil have flasken før hun puttes til sin middagslur, så må du prøve at give hende mme af kop... Jeg synes også, det vil være en god idé, at du forsøger med kold mme - måske er det den lune mælk, som hun ikke har lyst til - det er jo også blevet varmere i vejret, og måske vil hun drikke sin flaske, hvis mælken er kold... bare en tanke:) Om aftenen kan hun stadig få lun mælk i flasken, som hun er vant til og accepterer.
Det er også rigtig fint, at der går tid mellem hendes frokost og flasken før hun puttes. Så sikrer du dig, at frokosten ikke mætter så meget, at hun af den grund afviser sin flaske. Det er derfor fint med frokost kl ca 12 og flaske kl ca 14...
Jeg tænker altså, at det vil være okay, hvis hun lige nu får 3 flasker og så må du derudover sikre hende ekstra mme via maden... Og så skal hun tilbydes masser af vand, så hendes væskebehov bliver dækket på den måde :) Du skal naturligvis holde øje med hendes bleer og sikre dig, at hun får væske nok.
Mit forslag til en dagsplan med 3 flasker ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød lavet med mme og vand af kop.
Formiddag 9: frisk blød frugt og bær, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke tilbydes flaske ...
... først
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller det kan være middagsretter fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur. Prøv med kold mme. Hvis hun ikke vil drikke flasken, så prøv med kop i stedet...
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød lavet med mme og frugtmos som topping, eller kan tilbydes frugtmos med mme, som en gammeldags frugtgrød med mælk.. Vand af kop.
Aften 18: Grøntsagmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere familiemaden, almindelige børnevenlige retter. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, brødskorper, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende, som hun selv kan gumle på. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23: Flaske og sover videre ... eller tilbydes flaske, når hun vågner af sig selv og beder om den - hvis du kan være sikker på, at hun gør det :)
Du skriver, at du om natten ofte giver hende sutten mange gange. Du skal her naturligt være opmærksom på, om hun kan have behov for en flaske en af gangene...
Derudover så vil det være rigtig godt, hvis du ikke per automatik giver hende sut i munden, hver gang du er inde for at hjælpe hende med stillingskift eller lignende. Det er vigtigt, at hun lærer at komme videre i søvnen uden at få sut i munden.. ellers kan hun få det, som jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn.
Vi vågner allesammen mange gange hver nat og her registrerer vi, at alt er, som da vi faldt i søvn, og hvis det er det, så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove igen.
Hvis du konsekvent giver din datter sut i munden, hver gang hun har disse små opvågninger i sin søvn, så udløser du et behov hos hende om, at sutten skal være i munden. Hun lærer, at hun ikke kan sove uden sin sut, og at hver gang hun vågner, så kommer du og giver hende sutten...
Når din datter sover godt, så slappes alle muskler i kroppen også kæbemusklen og sutten falder ud, det er helt naturligt. Men hvis du giver hende den, hver gang du er inde og hjælpe hende videre i søvnen, så lærer du hende, at hun ikke kan sove uden sutten i munden. Så begynder hun at vågne og registrere at sutte mangler, klynker og kan først sove videre, når du så kommer og giver hende den igen...
Derfor er det rigtig godt, hvis du nu kan forsøge at få hende videre i søvnen, uden at du giver hende sutten hver gang, men i stedet med dine kærtegn, nærhed, beroligende ord, stillingskift osv. hjælper hende videre...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











