Annonce

Annonce

Svar: Lege med mor eller lege selv?


12. juli 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kris

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng :)

Det lyder som om, at han er rigtig god igang med sin udvikling både grovmotorisk og finmotorisk - og det er rigtig dejligt, at han kravler hen til kassen med legeting, leger, studerer, undersøger.. og det er super flot, at han i en alder af 7 måneder, på egen hånd er i stand til at møffe sig derhen, sætte sig op og lege...

Jeg tænker, at det at han motorisk er så godt igang, måske gør det lidt lettere for ham at lege og underholde sig selv, hvor nogle af de andre børn i mødregruppen ikke selv kan endnu, og derfor har brug for at mor eller far hjælper dem mere... Og sådan er børn så forskellige, og det skal der naturligvis være plads til :)

Netop når man er i mødregrupper, så oplever man forskelligheden og det kan være ret sjovt at studere.. I 1980´erne kom den amerikanske psykolog og professo​r Howard Gardner med et nyt syn på intelliens og en ny beskrivelse af måden, børn lærer på. Han sagde blandt andet, at vi indeholder forskellige intelligenser f.eks.: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumeligt visuelle intelligens", "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

Hvis barnet f.eks. er logisk-matematisk intelligent, så interesserer det sig for detaljen og studerer til bunds. Det er f.eks. det barn, som ofte sidder og vender og drejer hvert eneste stykke legetøj igen og igen. Barnet som elsker at eksperimentere, eller som godt kan lide at bygge puslespil eller få små opgaver, som det skal regne ud...

Er barnet f.eks. kropsligt intelligent, så vil det have brug for at røre ved ting, afprøve ting. Barnet har brug for at finde løsninger ved at prøve sig frem og har svært ved at sidde stille. Disse børn virker derfor meget aktive og livlige og sidder sjældent stille, de lærer bedst, når de er i bevægelse, og de har en god evne til at koordinere deres bevægelser...

Hvis denne teori er rigtig, så er det naturligt, at nogle børn i mødregruppen sidder mere stille, hvor andre er mere i bevægelse. At nogle børn har brug for at blive guidet og vist hvordan, hvor andre har det fint med at forsøge sig frem på egen hånd.. Og derudover tænker jeg ...


Annonce

... også, at vi jo alle sammen har forskellig personlighed og dermed forskellig måde at være på :)

Du fortæller, at din dreng godt kan lege selv i 20-30 minutter af gangen, og det lyder rigtig fint og rigtig dejligt. Det er ikke noget problem, for du er jo i nærheden og reagerer på ham, når og hvis han har behov for dig. Og det lyder som om, at han er helt tryg ved, at du netop er i nærheden - det er super. Det lyder meget fint i forhold til hans alder.

Når det er sagt, så kan det dog godt ændre sig i løbet af den næste måned eller to... I takt med at han begynder at kravle, rejser sig ved tingene og bevæger sig mere og mere rundt i verden på egen hånd, så kommer separationsfasen. Han er igang.. men det kan godt give sig udtryk ved lidt usikkerhed på verden... Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede, og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre. Han kan derfor godt begynde at græde, hvis du går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen, eller du går på toilettet. Han kan også reagere, hvis I har gæster eller I besøger andre. Hvor han tidligere gerne har ville snakke med andre, og ikke har haft problemer med at kravle rundt, så vil han pludselig helst være på dit skød og møde verden fra din favn.. Det er helt normalt, det hører udviklingsspringet til...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis nogle af børnene i mødregruppen er lidt ældre end din dreng, kan det derfor også være dette som spiller ind, og som måske gør, at forældrene lige nu oplever deres børn mere klyngende og have svært ved at lege og underholde sig selv...

Og hvis nogle af børnene er yngre end ham, så kan det faktisk også spille ind. For i 6 måneders alderen vil mange børn også have svært ved at lege selv og underholde sig selv i længere tid - hvilket kan være meget frustrerende for mange forældre... Så igen er børn forskellige, og man oplever det rigtig meget, når mødregruppen mødes :)

Og når alt dette er sagt, så lyder det som sagt rigtig fint, at din dreng er i stand til at lege 20-30 minutter for sig selv med dig i nærheden. Det lyder ikke problematisk, men dejligt for jer begge :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce