Svar: Den ene testikel kan ikke mærkes
Kære Line
Tak for dit brev :)
Det kaldes retentio testis eller kryptorkisme, når der mangler en, eller begge sten mangler i pungen, og det er rigtig godt, at I er henvist videre, så han kan blive undersøgt:)
Kryptorkisme betyder at stenene/testiklerne ligger skjult, det vil sige, at de ikke kan påvises ved almindelig klinisk undersøgelse - det jeres læge har foretaget. Det kan være den ene sten eller begge sten.
Nogle drengebørn har det, der kaldes retraktile testes. Retraktil betyder "som kan trækkes tilbage". Det er sådan, at hos små drengebørn, vil der nogle gange udløses en refleks (kremasterrefleks), når man f.eks. tager bleen af dem eller stryger dem på inderlåret :) Det får musklerne til at trække sig sammen og får stenene til at trække sig op. Retraktile testes kræver normalt ikke behandling, men det anbefales, at man følger det årligt.
Nogle drengebørn har det, der kaldes ascenderende testis. Her er stenene lejret over pungen, og man kan ikke få stenene til at bevæge sig ved at udløse kremasterrefleksen. Ascenderende testis vil være behandlingskrævende. Det vil sige, at man normalt vil anbefale operation. Det er vigtigt, at få stenene ned i pungen, fordi det vil have ...
... betydning for normal fertilitet i voksenalderen.
Det er vigtigt at finde ud af, hvad der er tale om. Og det er derfor, at jeres dreng nu er henvist videre. På sygehuset vil lægen undersøge jeres dreng og ud fra undersøgelsen vil han/hun vurdere, om der bør laves en ultralydsundersøgelse. Lægen kan også vælge at ordinere en laparoskopi. Det er en kikkertundersøgelse af bughulen. Det foregår under bedøvelse, og det vil vise, hvor stenene sidder, og om kirurgisk behandling er nødvendig.
Jeres dreng kan altså godt have en sten/testikel, som bevæger sig op og ned, og som ikke på nuværende tidspunkt vil kræve operation. Han kan også have en sten/testikel, der sidder højt, og hvor man vil vælge at operere - derfor er det vigtigt, at han bliver undersøgt, så I kan få lagt en plan for, hvad der skal ske fremover :)
Det er således slet ikke sikkert, at jeres dreng skal opereres, men jeg kan godt forstå, hvis I bliver bekymrede for en evt. operation. Det er dog vigtigt, at I følger lægernes vejledning, så jeres dreng får den behandling, der er bedst for ham - ikke bare nu, men også på sigt :)
Stort knus med på vejen, og jeg vil meget gerne høre, hvordan det går jeg og hvad lægerne siger til det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte






