Svar: Problemer med at overgive sig til søvnen

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at mit sidste svar hjalp dig lidt videre :)

Det er nok begrænset, hvor tidligt du kan putte din datter, men jeg forstår godt, hvis du gerne vil forsøge at afkorte puttetiden, så det ikke tager 40 minutter for hende at falde i søvn - eller måske snarere at du skal sidde hos hende i 40 minutter, for det er lang tid at bruge på putning om aftenen, hvor du også har andre praktiske ting, som du skal have klaret. Som jeg læser dit brev, så sidder du hos hende om aftenen, når hun skal sove, og det er naturligt dette som frustrerer dig - og måske dette, som faktisk gør, at hun nogle gange vågner op. Hun er lige ved at sove, men kikker så efter dig og begynder så at synge, lege eller lignende, som om at din tilstedeværelse forstyrrer hende mere end det hjælper hende...

Har du prøvet at gå fra hende og lade hende ligge? Hvad sker der så? Hvis hun bliver ked af det, så skal du naturligvis ikke gå, men nogle børn kan godt have glæde af at ligge og tumle lidt rundt i deres seng, komme af med lidt overskudsenergi, før de skal sove. Og hun må gerne være i sin seng, ligge og pludre, synge, gumle på sin sut, lege med sin bamse osv. før hun er klar til at sove. Hun må gerne bruge 20-30 minutter i sengen, før hun kan overgive sig til søvnen, hvis hun i øvrigt er glad og tryg ved at være der - og det behøver du ikke sidde og vente på.

Vælger du at gå fra hende, så er det dog vigtigt, at du er kortvarigt væk, så hun hele tiden er tryg ved at være i sengen og ikke føler sig alene. Det er ikke meningen, at hun skal begynde at blive ked af det. Det er vigtigt, at hun stadig er glad for at komme i seng og forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Derfor skal du gå tilbage til hende, selvom hun ikke græder eller kalder på dig, så du viser hende, at du stadig er der for hende, og at hun trygt kan lægge sig til at sove, og du skal naturligvis sætte dig hos hende, holde i hånden, læse en godnathistorie, synge en godnatsang, hvis og når der er behov for dette, så hun får din hjælp til at overgive sig til søvnen, når hun er parat.

Du kan også bruge det, som jeg kalder strygetøj metoden. Din datter har en alder nu, hvor hun bliver mere og mere bevidst om, at når hun er puttet i seng, så sidder mor og de ældre søskende i stuen og hygger. Hun får en fornemmelse af, at når hun skal sove, så foregår der noget dejligt, som hun ikke er en del af - og som hun naturligt gerne vil være en del af. Måske har hun endda oplevet et par gange at komme med tilbage i stuen og her har hun set, at der er slikskål på bordet eller lignende og er naturligt blevet bekræftet i, at der foregår noget rigtig hyggeligt, når hun skal sove....

Derfor er det vigtigt, at du nu signalerer, at når ...

---

---

... hun skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget hun går glip af, og hun kan lige så godt lægge sig til at sove, fordi det du laver er temmelig kedeligt... Og det er så her at strygetøj metoden kommer ind. Det går ud på, at du stiller dig på værelset eller lige uden for døren, og her står du så og stryger tøj og lægger tøj sammen. Det er vigtigt, at hun kan se dig fra sin seng. Det er vigtigt, at hun ikke behøver rejse sig for at se, at du er der, men netop kan ligge stille i sin seng og se dig, blive betrygget i, at du er der, uden at du sidder direkte hos hende.

Og når du så står og stryger og/eller lægger tøj sammen, så kan I pludre lidt sammen. Hun kan kalde på dig "moar?", og du kan svare "ja, jeg er lige her nat-nat" eller lignende. Så hun hører, at du er der for hende. Hvis hun rejse sig, så kan du sige f.eks. "læg dig ned skat, læg dig ned", så hun hører, hvad det er, du forventer af hende. Det er vigtigt, at hun selv lægger sig ned, fordi det gør, at hun så ofte bliver liggende. Hvis du igen og igen går hen og lægger hende ned, så kan det virke næsten som en fjeder, hvor hun rejser sig hver gang. At stå i nærheden og lave noget praktisk er altså beroligende og betryggende. Hun får følelsen af, at du ikke går fra hende, du er der, passer på hende osv. men laver kedelige ting, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove - og du sidder ikke og venter på at hun skal sove. Så når hun er lige ved at falde i søvn, så kan hun se, at du er igang med noget kedeligt...

---

---

Stille og roligt kan du så udvide denne metode ved, at du begynder at gå til og fra. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige noget mere tøj, så kommer jeg igen", du går, og kommer tilbage med en ny bluse i favnen. Det er trygt for hende, fordi det hele tiden bekræfter hende i, at I kun går kortvarigt, og samtidig stiller det ikke nogen krav til hende om, at hun skal sove. Det er derfor noget helt andet end at sige "nu går jeg og så skal du prøve at sove" - for så stritter hun naturligt imod. Hun skal derimod føle sig helt tryg ved, at du går lidt frem og tilbage. Du er kun kortvarigt væk og kommer tilbage, ligesom hun kan kalde på dig, hvis hun har brug for dig.

På den måde kan du arbejde på, at hun stille og roligt lærer at ligge i sin seng og falde i søvn uden at du behøver sidde hos hende i 40 minutter. Og hun må som sagt gerne bruge lidt tid i sengen før hun falder i søvn. Nogle børn (og voksne) sover meget hurtigt, når først hovedet lægges på puden, men rigtig mange har brug for lidt tid til at koble fra og slippe dagen - og det er helt okay at give hende denne tid, men det vil være fint, at du ikke underholder eller nødvendigvis er der imens...

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---