Annonce

Annonce

Svar: Gråd og dårlig søvn


15. juni 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til Johannes

Tak for dit brev, velkommen til og tillykke med den lille dreng :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der er ud fra din beskrivelse flere ting, som kan spille ind hos jer - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge...

Du fortæller, at han har været indlagt med nyrebækkenbetændelse og efterfølgende bliver behandlet for refluks. Det er naturligt en overvejelse værd, om refluksen irriterer ham, påvirker hans søvn. Børn med refluks sover ofte dårligt. Når børn gylper meget eller har tilbageløb af mælk i spiserøret vil de have svært ved at ligge ned. De bliver vækket af gylp og mælk, der kører op og ned fra mavesæk til spiserør og luftrør, hvilket gør ondt og er meget ubehageligt.

Det vil være rigtig godt, hvis du derfor kan elevere hans hovedgærde, der hvor han sover, så han ligger højere med hovedet. Han er for lille til en hovedpude, men du kan lægge en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op under hovedet.

Du fortæller, at du ammer med brik - og det er også en overvejelse, som du er nødt til at have med dig. Nogle børn trives rigtig godt med brikken og får al den mælk, som de har behov for - men andre børn har svært ved at arbejde tilstrækkeligt med brystet og får for meget "vandholdig mælk" og for lidt af den "federe mælk". Den fede mælk er vigtig for at give ro i maven og sikre en længere søvn. Derfor kan ammebrikken nogle gange spille ind og det kan være et forsøg værd, om du undervejs i amningen kan fjerne brikken, få ham til at die direkte ved brystet i håb om, at han så "tømmer" dit bryst bedre og måske derefter vil sove bedre.

Derudover fortæller du også, at han sover dårligere og dårligere, og du skriver: "Hver gang han skal sove er det med gråd inden, medmindre han falder i søvn ved brystet". Det er vigtigt, at du ved at det er okay at han falder i søvn med brystet, når han ikke er mere end 12 uger gammel. Det er helt naturligt, at han har brug for din tryghed, nærhed, tætte kontakt og det er netop vigtigt at mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Og han må gerne falde i søvn med brystet og flyttes over i sin seng eller barnevogn derefter, eller du kan med fordel lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen og så lade ham falde i søvn der - blot du sikrer dig, at han ikke kan trille ned af din seng.

Når jeg læser dit brev, så får jeg lidt på fornemmelsen, at du måske arbejder lidt for meget på at han skal falde i søvn selv - og det måske netop er dette, som gør at han bliver ked af det og græder... På sigt vil det naturligvis være godt, hvis han kan slippe brystet og blive puttet før han sover helt - men hvis han lige nu vil være i stand til at sove, falde i søvn på en tryg måde og sove mere sammenhængende, fordi du ammer ham i søvn, så skal du naturligvis gøre dette. Det betyder ikke, at han ikke kan lære at sove uden bryst senere hen.

Det du skal have fokus på er, at han forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart og at du lige nu forsøger at hjælpe ham med at sove lidt længere lure i løbet af dagen, så han stille og roligt får påvirket sit indre ur til at fornemme dette behov. Og her er det langt bedre at du ammer ham og han så er tryg, end at du kæmper med søvnen, at han bliver for ked af det og dermed får sværere ved at sove på sigt...

Det er også helt okay at du putter ham i barnevognen og triller ham en tur. Det vil være rigtig godt, ...


Annonce

... hvis du kan forsøge at arbejde på en rytme, hvor han hjælpes til at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og at du netop ved at trille ham holder ham sovende, så du på den måde igen får hans indre ur givet fornemmelsen af behov for en længere middagslur...

Og hen af vejen kan du så vænne ham til ikke at skulle være i bevægelse, vænne ham til ikke at skulle trilles med. Men lige nu lyder det som om, at det vil være nødvendigt, netop for at hjælpe ham til mere rytme og længere dagslure.

Det er naturligt at børn i 3-4 måneders alderen begynder at powernappe mere i løbet af dagen og har svært ved at sove længere lure. Han er så gammel nu, at han interesserer sig mere for verden, omgivelserne, og begynder at følge med øjnene, skelne mere bevidst mellem om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller hos en fremmed osv. Denne lyst til at opleve verden gør at han ikke sove så længe af gangen...

Samtidig vil hans øgede opmærksomhed på verden også kunne gøre, at han begynder at slatspise lidt - og han spiser hos dig, så bliver han optaget af andre ting. Han dier, slipper brystet, tager fat og dier igen, men slipper igen og det er pludselig sjovere at smile og pludre med dig, kikke efter far, der kommer ind i stuen osv. Og det betyder, at han i denne alder kan få lidt tendens til både at slatspise og slatsove lidt hele dagen igennem. Og her er det rigtig godt, hvis du kan hjælpe ham - både med at spise lidt mere i dagtimerne og også ved at hjælpe ham til længere lure og lidt mere rytme. Det kan du gøre ved f.eks. at amme ham, skifte ham, amme ham igen og først derefter putte ham. Nogle gange putte ham i tremmesengen, andre gange lægge dig med ham og amme ham i din seng, atter andre gange ved at trille ham en lang tur, som sikrer, at han holdes sovende i lidt længere tid :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skriver, at han er begyndt at afvise brystet og nogle gange skriger, når du lægger ham til. Du skal naturligvis her overveje, hvad det handler om - det kan skyldes mange forskellige ting - han kan være irriteret på ammebrikken, han kan have behov for at mælkeproduktionen sættes op, så mælken løber lettere, du kan være ved at få menstruation eller lignende, hvilket kan ændre smagen af din mælk, måske er du begyndt at konditionstræne, løbetræne eller lignende - det kan også påvirke din mælk. Han kan protestere fordi han har refluks og det gør ondt at drikke, når mælken kører op og ned, han kan føle sig presset mod brystet... der kan være rigtig mange årsager til, at han nogle gange afviser brystet som han gør...

Du fortæller, at du/I generelt har haft en hård start med dårlig opstart på amningen. Da det er første gang du skriver til mig, så kan jeg ikke ud fra dit brev vide, hvor meget du har kæmpet for amningen og hvad det betyder for dig - men du kan naturligvis også overveje, om du vil begynde at supplere med en flaske. At give modermælkserstatning har også sine fordele - det kan nogle gange mætte mere end modermælk, du ved præcist, hvor meget han har drukket, du kan give ham "tykkere mælk", som ligger tungere i maven og som måske vil hjælpe i forhold til hans refluks, du kan give ham flasken, hvor du ønsker han skal falde i søvn, så han ikke behøver flytte fra din favn og ned i f.eks. seng.. Og far kan give flasken, så du kan finde ro og overskud...

Jeg håber, at du kan bruge lidt af mine tanker videre - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie fremover :)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce