Svar: Fødevareintolerance hos mor

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen tilbage - dejligt at du har fået lyst til at skrive igen og stort tillykke med, at du nu er gravid i 5. måned - hvor dejligt!

Det er en rigtig fin problemstilling du rejser - hvordan skal man give sit barn et "normalt forhold til mad", hvis der er mad man som forældre f.eks. ikke tåler...

Børn bruger os som et spejl - de gør mere det vi gør, end de vi siger. Man siger at 55 % af vores kommunikation er knyttet til vores kropssprog, 38% til måden vi siger tingene på, og 7% har med vores ord at gøre. Det betyder, at vi som forældre derfor skal være meget opmærksomme på, hvad det er vi signalerer med vores kropssprog, vores handlinger, for børnene lægger rigtig meget mærke til disse ting.

Jeres dreng er naturligt igang med at undersøge verden. Han er igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer - hvad gør det, jeg gør ved andre og hvad gør andre ved mig. Det betyder, at han nogle gange naturligt vil afprøve nogle ting, for at finde ud af, hvordan du reagerer på dette.

Han er også igang med at udvikle empati og viser stor omsorg overfor dig, når han f.eks. vil sørge for, at du får et stykke kage. Det samme, når han tilbyder dig at smage hans fiskefilet. Der er intet ondt i det, han gør det i bedste mening og han er for lille til at forstå, hvorfor du ikke spiser hvede...

Som jeg læser dit brev, så spiser din mand hvede og som familier spiser I normalt, sundt og varieret. Der er dog visse fødevarer, som du vælger fra - og det skal du naturligvis kunne gøre, fuldstændig ligesom hvis du ikke tålte mælk, havde sukkersyge eller andet. Så ville der også være visse fødevarer, som du ikke kunne spise - men hvor din mand og jeres børn fint kunne spise det uden problemer.

Jeg tænker, at det er vigtigt ikke at gøre det for problematisk, at der er visse fødevarer, som du vælger fra. Det er vigtigt, at jeres måltider generelt er varierede og giver mulighed for naturlige til- og fravalg, så I ikke spiser for ensidigt. Netop fordi det at I kan vælge til og fra mellem forskellige fødevarer på bordet gør, at du så nogle gange vælger noget andet end de andre - ligesom jeres dreng også kan vælge noget fra en gang imellem.

Det lyder rigtig fint, at du i "kagesituationen" har sagt, at du hellere ville have frugt og bær og ikke noget kage. Det er fint at sige tingene på denne måde. Du behøver ikke forklare ham på nuværende tidspunkt, at du ikke tåler hvede, at du får ondt i maven eller lignende - det er vigtigt, at han ikke bliver unødigt bekymret for dig. Hvis han bliver bange for at mad kan gøre dig syg, så kan han naturligvis godt udvikle en ekstra omsorg for at skulle holde øje med, hvad du spiser, om det er mad som du kan spise osv. Altså en opmærksomhed og en bekymring som han slet ikke skal have og derfor skånes for.

Men hen af vejen i takt med at han bliver ældre, så kan du ...

---

---

... naturligvis godt forklare ham, hvorfor du ikke spiser brød, spiser din fiskefilet uden panering osv. På en stille og rolig og naturlig måde, som ikke gør ham unødigt bekymret, bare informeret :)

Derudover tænker jeg, at vi jo er forskellige - mor, far, storebror og den lille ny som er på vej, I er alle sammen forskellige. Og børn spejler sig i os, men det oplever naturligt også vores forskellighed. Så i jeres familie, vil jeres dreng have nogle ligheder med mor og andre ligheder med sin far - og det kan I godt snakke om og sætte ord på. Så det ikke kun er det med maden, som er forskelligt, men at I måske også har forskellige interesser, kan forskellige ting osv. så det at man nogle gange handler forskelligt er naturligt.

I en alder af 3-4 år bliver det mere og mere vigtigt for barnet at føle sig som en del af familien, deltage i måltiderne, snakke med ved bordet osv. Børn i den alder har rigtig meget brug for at føle fællesskab - og igen er din dreng allerede igang med at vise dette, når han vil hjælpe dig ved kagebordet... Børn i denne alder vil ofte også begynde at vise mere og mere behov for at bestemme selv - og de kan faktisk nogle gange godt føle, at det er os voksne, som bestemmer det hele. Og derfor kan det være godt f.eks. i hverdagen nogle gange at lade ham bestemme nogle ting og sætte ord på dette - så når du så nogle gange bestemmer andre ting (at du f.eks. ikke har lyst til at spise af hans fiskefilet, så er det okay at sige nej). Så det på den måde bliver lidt mere synligt i hverdagen, at I bestemmer forskellige ting.

Og så skal du naturligvis nogle gange vurdere, om du skal forklare en masse, blot sige pænt nej tak - han kan jo også sagtens lære, at det er okay at sige nej på en pæn måde og at man ikke skal presse nogen, der siger nej tak... Eller om du skal vælge den løsning du valgte - at tage en bid af hans fiskefilet, selvom du så ved, at du får ondt i maven...:(

---

---

Med den alder han har, vil det også være rigtig godt at tage ham med i køkkenet og lade ham være med til at lave mad. Det vil kunne øge hans interesse for at spise mere og gøre ham mere parat til at spise, når det så er spisetid - og samtidig vil det være en naturlig måde at tale med ham om, hvad I hver især godt kan lide at spise og hvad I ikke spiser...

Jeg tænker at tiden arbejder for jer, fordi du på sigt vil kunne forklare ham mere og han vil kunne begynde at forstå, hvad det handler om - uden at det bliver sygeligt gjort eller på anden måde gjort problematisk...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :) Jeg har lavet to billedebøger "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind". Det var måske en idé at læse højt for ham, og en måde netop at tale om forskellige fødevarer, hvad I kan lide, og hvad I spiser - og gøre ham lidt interesseret i mad :)

Glæder mig til at følge jeres lille familie igen.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---