Svar: Aftenrutine - 4 mdr.
Kære Jeanne
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig fint, det du fortæller, og der er ikke nogen grund til, at du begynder at lave noget som. Som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer for både forældre og barn :)
Der sker nogle forskellige ting med søvnen i 4 måneders alderen. Søvnen ændrer sig rent fysiologisk og begynder at indeholde flere søvnstadier. Det betyder, at nogle børn får svært ved at komme videre i søvnen, ligesom de kan begynde at sove flere kortere dagslure. Børn i jeres datters alder, vil ofte også have en rytme, hvor de begynder at gå sent i seng. Det er f.eks. ikke unormalt, hvis hun begynder at sove en kort lur omkring kl 18-19 og derfor først er parat til at sove til natten, når klokken er 22. Det er ikke sikkert, at det sker hos jer, men så er du lidt forberedt, hvis du pludselig oplever, at hendes rytme forandres :)
Jeres datter lyder tryg ved at sove og falder rigtig fint i søvn med nusseklud, bryst, sut og godnatsang. Det lyder rigtig dejligt. Lige nu ligger hun i din seng og sover der, indtil du selv går i seng - og det er helt fint. Du skal blot sikre dig, at hun ikke kan trille ned af din seng og komme til skade. Og så er det fint, at du efter amningen sen aften putter hende i egen seng, så hun sover videre der.
Du må dog også gerne forsøge at putte hende i egen seng med det samme efter amningen om aftenen, så du ammer som du plejer, erstatter brystet med en sut, lader nussekluden følge med hende fra din favn og ned i sengen - og så sidder hos hende, beroliger med dine hænder, nærhed, kærtegn osv. ligesom du som nu kan sige "ssh-ssh" eller lignende og på den måde med det samme lære hende at sove i egen seng.
Det er ikke noget du skal gøre, men noget du kan gøre - og man kan sige, at du på den måde netop nogle gange kan vænne hende mere til egen seng, fordi hun flyttes halvsovende derover og dermed registrerer, at det er der hun puttes...
Hvorvidt du skal blive siddende hos hende eller gå fra hende afhænger helt af, hvordan hun reagerer. Det er vigtigt, at hun er tryg ved at sove og behovet for at have dig hos sig, kan godt variere i løbet af de ...
... næste måneder og år. I perioder, hvor hun udvikler sig meget både motorisk og mentalt, i perioder, hvor der sker ændringer i hverdagen, hvor hun f.eks. er syg, skal starte i dagpleje, vuggestue osv. så vil hun naturligt have ekstra behov for din nærhed - og vil have brug for at du sidder hos hende, for at hun kan falde i søvn.
Derfor kan man ikke sætte en alder på, hvornår du kan putte hende, sige godnat og gå ud. Det afhænger helt af, hvad der sker i hendes hverdag, hvor hun er i sin udvikling osv. Det er helt naturligt, at børn i perioder har brug for vores hjælp, når de skal overgive sig til søvnen... Selvom hun måske kan falde i søvn selv nu, så kan du derfor ikke være sikker på, at hun også vil kunne det, når hun er 6 måneder eller 8 måneder...
Det er som udgangspunkt godt med et nogenlunde fast ritual, fordi det er genkendeligt og dermed tryg - og hos jer vil det f.eks. være lettere at flytte hende til egen seng, netop fordi hun har sin nusseklud, beroligende ord, kærtegn og godnatsang. Alt kan altså være som det plejer, eneste forskel er, at hun ligger i sengen og ikke i mors seng. Og det samme, når og hvis I flytter hende på eget værelse på eet tidspunkt, så kan ritualet bibeholdes og være præcis det samme, som hun er vant til, men sengen vil stå et nyt sted.
Det er som udgangspunkt også en god idé at lade amning foregå der, hvor hun skal sove og ikke i stuen. Det at skulle gå i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra dig, og det er naturligt svært for små børn. Hvis du ammer i stuen og derefter går til værelset, så er der en risiko for at hun oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer detved at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation. Nogle gange kan man også risikere, at hun vågner for meget op, når du flytter hende og derfor får sværere ved så at finde roen og falde i søvn... Så som udgangspunkt er det en god idé at lade putteritualet foregår der, hvor hun skal sove.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke!
Rigtig god pinse :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











