Brev:

Sprog og tilbageholdenhed

Kære Helen.

Jeg skriver til dig angående vores yngstesøn på 3 år og 7 måneder. Han er for det meste en dejlig, glad og kærlig dreng.

I august sidste år skrev jeg til angående hans sprogudvikling som vi var bekymrede for. Egentlig har vi været bekymrede for han sprog siden han var 2 år gammel.

Da han begyndte i august måned sidste år på hans nye afdeling i børnehaven - gav vi med det samme udtryk for at vi var bekymrede for hans sprog og at vi gerne ville have at de skulle være ekstra opmærksomme på det ift om vi evt skulle tage kontakt til PPT.
Vi spurgte ind til hans sprog månedtlig, men vi følte faktisk ikke at pædagogen og assistenterne på hans afdeling tog dette alvorligt. De sagde aldrig selv noget om det og de negligerede det også tit med ”ja, men han er jo ikke særlig gammel” og ” det skal nok komme”. Pædagogen sagde endda at ”jeg tror ikke på at der ville komme noget ud af at tage kontakt med PPT da han ikke forsinket nok i sin sprogudvikling”.

Da han havde været på afdelingen i 3 måneder uden at de tog initiativ med noget- så krævede vi at der skulle tages kontakt med PPT. Alle rundt omkring os både familie, børnehave og venner sagde konstant ”alle børn er jo forskellige” og ”det skal nok komme”. Særligt jeg var rigtig ked af det. Jeg følte at vi stod alene med bekymringen og at ingen tog det alvorlig eller støttede os.

Min hensigt med henvisningen til PPT var ikke at jeg absolout ville have sproglig hjælp i form af en estra ressource på hans afdeling. Nej, min hensigt var bare at jeg gerne ville vide om det var rigtigt eller ej at vores søn var forsinket i sin sprogudvikling.

De gik til slut med til at sende en henvisning og efter lang tids behandlingstid kom der en talepædagog observerede ham på hans afdeling og vi kom også ud til hendes på hendes kontor for at færdiggøre testen (Reynells sprogtest).

Testen viste at han var 1 år og 3 måneder forsinket i sin sprogforståelse, men taleforståelsen kunne ikke rigtig færdiggøres da vores søn ikke gad at samarbejde om at gøre testen færdig. Det skal siges at vores søn er en stille, tilbageholdende og forsigtig dreng. Det var som om at han opfattede at det var en test på den sidste del af testen og derfor blev han ked af det og ville ikke svare mere. Så logopæden stoppede og konkluderede at hun ville sende en anbefaling om at få en ressource på hans afdeling til ekstra sprogstimulering. Min følelse er at vores søn er endnu mere forsinket i sin tale end i sin forståelse. For jeg har faktisk altid følt at han har forstået meget mere end selve det han kan give udtryk for sprogligt.

Han fortæller aldrig hvordan hans dag har være når vi spørger ind til. Tilgengæld siger han i en flot og forståelig sætning ”ja, jeg klarede det mor” når han har mestret noget eller ”her bor vi mor” eller ”se der er en slæbebåd”.

Jeg var til samtale i dag på hans afdeling og den pædagogen sagde at vores søn er leger godt med de andre på afdelingen og at han virker tryg og veltilpas. Hun siger at han er meget selvstændig ved spisesituationen og at han er selvstændig her og smører selv sine madder og hælder ...

... mælk op til sig selv. Sådan er han også hjemme. Men sko og tøj kniber det med.

Det som nu bekymrer mig mest det er hans forsigtighed, tilbageholdenhed og manglende empati. Det sidstnævnte gjorde mig ked af det. Er det ikke farligt når børn ikke viser empati? Hun sagde at han ikke er den som går hen og trøster nogen hvis de er faldet eller er kede af det. Herhjemme smiler han tit hvis storebror græder eller har slået sig. Men i andre situationer kan han godt gå hen og hjælper hans storebror med ta komme op igen hvis han er faldet. Hvis han hører børn eller babyer græde i byen så vender han mundvigen nedad og ser trist ud og siger ”han/hun er ked af det”. Han bliver jo også ked af det hvis han selv har slået selv og kommer hen til en voksen og søger trøst.

Pædagogen siger at han heller ikke er særlig tryg i situationer hvor han bliver rost over noget som han har mestret- her bliver han tilbageholdende og holder sit smil/glæde lidt tilbage. Som om at han ikke synes om at være midtpunkt for opmærksomhed.

Jeg tror selv at hans tilbageholdenhed og forsigtighed spænder ben for andre punkter i hans udvikling blandt andet hans sprog- jeg ved ikke om det er rigtigt- men det er det jeg føler.

Er det hans selvværd/selvtillid som vi skal arbejde med? Og hvordan kan det være at han er sådan?

Jeg synes at vi har en dejlig hverdag med faste rutiner, vi skælder sjældent ud, men forklarer osv.

Både min mand og jeg har været stille og tilbageholdende som børn. Jeg kunne ikke lide at række hånden op i skolen og selv den dag idag kan jeg ikke lide at være i fokus i store forsamlinger feks ved at skulle holde tale eller snakke til en forsamling på job, jeg får de faktisk fysisk dårligt med hjertebanken m.m. Kan dette gå i arv? Vi har altid været opmærksomme på at vi ikke ville give dette videre og vi har taget dem med til teater, læsestund på bibliotek og andre arrangementer hvor der var andre børn. Min mand og jeg har ikke haft sprog/taleproblemer som børn.

Yderligere kan jeg sige om vores søn at han er bange for ukendte og høje lyde. Han søger hen til os voksne for at komem i tryghed hvis han hører høje eller ukendte lyde. Brandalarmer er han bange fordi at de har haft brandøvelser i børnehaven og han er bange for balloner fordi han ikke kan lide den lyd der kommer når man trækker luften ud af den samtidig med at man klemmer på spidsen.

Hvis vi møder folk på gaden eller andre pædagoger i børnehaven spørger ham om noget så svarer han ikke, han nikker højst eller ryster på hovedet for et nej. Han svarer kun folk han kender godt. Men selv på hans afdeling er der tidspunkter hvor han ikke reagerer når de spørger ham noget. Ikke altid men nogen gange, så går han bare rundt i sin egen verden.

For en god orden skyld sagde pædagogen at han var utrolig glad for at være ude og han er motorisk stærk og leger altså godt med de andre børn.

Han får en ekstra ressource på afdelingen fra august måned i år. Men hvad kan vi ellers gøre for vores søn? Er der andet vi kan gøre for at gøre ham tryg og hvile i sig selv og ikke at være utilpas med at være i fokus?

Hilsen

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar

22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar

10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar

9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Trodsalderen - 3 år, 6 mdr.

Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar

5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Tv om eftermiddagen

Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: