Svar: Svær at putte - knap 2 år
Kære Iben
Tak for dit brev og fine beskrivelse,- og velkommen til :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og jeg vil faktisk tage udgangspunkt i det du slutter med at skrive "det er som om det er blevet en vane at hun ligger i en time før hun begynder at lægge sig til at sove"... for jeg tænker, at det er her problemet er.
Du fortæller, at du ofte putter hende omkring kl 19.15 og herefter bruger du så ofte en time eller halvanden time på at få hende til at sove. Det er rigtig fint, at hun nu har lært at være i sin seng og er tryg ved at ligge i sengen - men hun er ikke parat til at sove, når du putter hende... Og det du har lært hende er netop, at putningen, at det ritual I har, går ud på, at hun skal ligge i sin seng, og at du går frem og tilbage igenog igen, at hun græder, kalder, ender med at hyle - og når du så stiller dig hos hende, så sover hun endelig i løbet af få minutter... Hun har altså lært, at det er sådan putning foregår. Det er det ritual hun har...
Og for at lære hende, at hun faktisk skal falde i søvn inden for ca 15 minutter, så er det nødvendigt, at du ikke putter hende, før hun tydeligt er så træt, at hun kan sove inden for dette tidsrum, og at du så her netop sætter dig hos hende, læser en historie, taler lidt om dagen eller hvad du nu vil indføre som putteritual, så hun mærker, at du er der og at hun trygt kan lægge sig til at sove.
Og det betyder altså, at hvis hun ikke sover før klokken er 20.30, så skal hun ikke puttes før kl 20.30...
Du skal forestille dig, at der kører et søvntog, det vil sige et tog der kommer fyldt op med alle hendes søvnhormoner - og at det drejer sig om at springe på toget, når det holder ved perron. Kommer du for sent til et tog, så er du nødt til at vente på atl næste søvntog kommer forbi, kommer du for tidligt til et tog, så må du på samme måde vente på at toget kommer… Og det er frustrerende at vente, uanset om det er for tidligt eller for sent.... Og hendes søvntog kommer ikke kl 19.15.. men langt senere.
Hvornår søvntoget kommer afhænger af hendes dagsrytme. Det har således betydning, hvad tid hun står op om morgenen og det er her rigtig vigtigt, at I har et fast stå op tidspunkt, som hun følger - uanset om det er hverdag eller weekend, om hun skal i dagpleje eller være hjemme, om hun er hos mor eller hos far. Jo mere ens dagen kan starte, jo bedre er det, for det er med til at sætte rytmen for resten af dagen.
Det har også betydning, hvornår hun sover til middag, samt hvor lang middagsluren er. Det har altså noget at sige, om hun sover 1.5 time, 2 timer, 2.5 time til ...
... middag eller måske mere...
Samlet vil hun have behov for ca 13 timers søvn i døgnet nu. Det betyder, at hvis hun står op kl ca 07 og sover ca. 2.5 times middagslur, så vil hun skulle puttes kl 20.30, der hvor hun lige nu faktisk ofte falder i søvn... Sover hun kortere dagssøvn eller står hun tidligere op, så kan det godt være at hendes puttetidspunkt er kl 20 eller tidligere, her må du forsøge at regne dig lidt frem til, hvad der passer til hende nu :)
Når du har udregnet hendes behov og ved, hvad puttetidspunkt der normalt vil passe til hende, så vil det være rigtig godt, at du sætter dig hos hende, giver hende den ro, som hun viser behov for, putter hende med en dukke, bamse, sutteklud eller lignende, så hun har en substitut for dig. Det vil også være rigtig godt, at du i en periode giver hende et bad om aftenen og meget gerne afslutter badet med en godnatgrød, som ligger godt i maven, gerne sammen med lidt lun mælk af en kop. Det er bedre, at du bruger 15 minutter på sengekanten, giver hende roen og hjælper hende med at overgive sig til søvnen, end at du går frem og tilbage i 1-1.5 time og det hele så ender i gråd og fortvivlelse og alle blot bliver mere og mere frustrererede...
En aftenrutine kunne derfor se således ud:
Aften 18: I spiser aftensmad sammen, almindelige børnevenlige retter, Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød f.eks. kl 20. Det kan være en grovere grød som f.eks. havregrød. Det kan også være havregryn med mælk og lidt sukker, hvis hun bedre kan lide dette. Mælk af kop, evt. lunet, hvis hun kan lide det...
Får derefter børstet tænder og bliver så puttet i seng, og du sætter dig og læser en bog for hende, taler lidt om dagen, synger en godnatsang osv. og hun falder så trygt i søvn i egen seng - som du jo så fint har lært og hende og sagtens kan holde fast i :)
Du er altså lige nu nødt til at putte hende så sent hver aften, at du med sikkerhed ved, at hun vil sove rimeligt hurtigt. Du skal samtidig holde fast i dagsrytmen, sikre, at hun ikke begynder at sove længere om morgenen og ikke begynder at forlænge sin middagslur - det er ikke søvnen om dagen, som skal forlænges, hvis søvnen skal forlænges...
Og så forsøge at skabe et ritual, som hjælper hende til at sove inden for ca. 15 minutter, så hun netop får denne erfaring med sig. Så hun nu gradvist lærer, at det er sådan det foregår, når hun skal sove. Det er det ritual, I kan arbejde med fremover.
Jeg håber, at du her er hjulpet lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











