Svar: Mor- og far syg/ trivsel

---

Hej med dig

Tak for dit brev og ærlige tanker :)

Det er rigtig svært at aflevere sin dreng - og han så er ked af det. Det er rigtig svært at sige farvel til et barn som protesterer og græder. Der er jo ikke noget du hellere vil end at han skal have det godt, også selvom du ikke er der til at tage dig af ham...

Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor han reagerer som han gør. Du nævner, at det gik godt i starten, men at det slet ikke går nu... Det kan handle om rigtig mange ting og her kommer lidt valgmuligheder:

Måske var alt nyt og spændende, da han startede i institutionen, og han blev måske helt "paf" over alt det ny og sagde derfor ikke noget. Nu er det blevet hverdag, og han finder ud af, at han skal af sted hver dag. Og det er naturligt hårdt for ham.

Du har tidligere fortalt, at han har været syg med skoldkopper... Det betyder at perioden mellem 1. februar, hvor han startede og nu, hvor vi nærmer os 1. juni har været afbrudt for ham. Han har ikke have en stabil hverdag, har måske ikke kunne knytte sig til en fast pædagog og er derfor ikke blevet helt tryg ved at skulle afleveres der...

I er også flyttet, og hans hverdag har ændret sig. I har boet et midlertidigt sted - gør I stadig det eller er I flyttet ind, hvor I skal bo? Uanset hvad, så skal han hjemme forholde sig til en ny base - og det kan naturligt godt være svært for ham at skulle forholde sig til flere nye verdener på en gang...

I forhold til hans alder, så gennemgår han også en svær udvikling lige nu - netop i 13-15 måneders alderen vil man ofte opleve at børn klynger sig lidt ekstra. Han vil have ekstra brug for fysisk kontakt og nærhed, brug for at se dig, mærke dig osv. for at fornemme, at du ikke forsvinder fra ham. Man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han vil op, og når han så kommer op til dig, så vil han ned igen. Han har altså på en gang brug for at mærke dig, have dig tæt på fysisk, og samtidig også brug for at skubbe dig væk og prøve selv. Og det kan gøre det svært, når han skal sove, fordi han på den ene side kan have brug for dig, brug for at mærke dig, men på den anden side også kan virke frustreret over, at du er der...

Amning kan spille ind. Du har tidligere skrevet, at du ammer ham mere end du lige umiddelbart ønsker, og det kan naturligvis også gøre, at han kan savne dig særligt, fordi du jo er den eneste som kan give ham brystet og den nærhed - ligesom det kan gøre, at han så netop søger dig ekstra for at få dette...

Du spørger om du bare skal aflevere ham, gøre det kort, ikke lade afleveringen trække ud - og mit svar er både og. Det afhænger helt af situationen. Som udgangspunkt er det vigtigt og godt, hvis du kan aflevere ham i favnen på en pædagog. Når du direkte overgiver ham i armene på en anden, så signalerer du "nu går mor, og pædagogen passer på dig". Du viser ham, at du har tillid til, at pædagogen tager sig af ham, at du er tryg ved det, så det kan han også være. Og når du går, så kan pædagogen hjælpe ham med at vinke farvel og hjælpe ham videre i dagen, så han ikke siger farvel alene.

Hvis du bliver hængende i institutionen, så er der en risiko for, at han bliver usikker på stedet. Hvis han mærker, at du har svært ved at gå, så vil han kunne opfatte dette, som om at du ikke er tryg ved at han skal være der - og så vil han naturligt protestere mod at være der.

Små børn der endnu ikke har så meget verbalt sprog er meget afhængige af vores kropssprog og de signaler, som vi sender. Hvis du er stresset, utryg ved at aflevere ham, bliver ked af det osv. så vil det naturligt påvirke ham, så vil han spejle sig i det. Derfor er det vigtigt, at du bevarer roen og hjælper ham med skiftet så godt som muligt :)

Når det så er sagt, så er det netop vigtigt, at du er rolig ved stedet og at han ved, at du er glad for at være der - så derfor kan det være godt, at du bruger lidt tid sammen med ham, så han oplever, at du ...

---

---

... netop snakker med de andre børn og voksne, griner og hygger sammen med dem - fordi det vil være med til at gøre, at han så også bliver tryg ved stedet. Derfor kan det nogle gange være en god idé at møde ind lidt tidligere, så der er tid til at I sidder lidt i institutionen sammen og møder den nye verden sammen og efter dette, vil han måske være parat til at sige farvel - men som sagt, det afhænger meget af, hvilke signaler du sender... Nogle gange kan det være bedre, at du bruger lidt ekstra tid i institutionen, når du henter ham, så det er der han oplever, at du er glad for stedet, glad for de andre børn og voksne...

Han har brug for genkendelighed, ro og faste rutiner - allerede når I hjemme står op og starter dagen. Jo mere genkendelighed, jo mere tryghed for ham. Det er vigtigt, at han ved, hvad der skal ske og via jeres rutiner forberedes på at skulle i vuggestue.

Det er vigtigt, at du lige nu giver ham den ekstra nærhed og fysiske kontakt, som han viser behov for. Jeg plejer at sige, at hans mor-depot skal fyldes ekstra op, så han har noget at tære af, når han ikke er sammen med dig. Det er rigtig godt, at han også laver ting sammen med sin far og det lyder som om, at de to er rigtig fint knyttet til hinanden. Jeres dreng kan sagtens bruge far, når mor ikke er der - men når du kommer hjem, så har han brug for at mærke dig meget tæt på...

Og det er her vigtigt, at du ikke skubber ham væk, men at du lige giver ham et knus, lader ham mærke dig og så samtidig forsøger at hjælpe ham lidt videre igen, så han ikke kun kan være hos dig :) Så du f.eks. lige bukker dig ned til ham, giver ham et knus og et kys og så siger f.eks. "hvor dejligt skat, dejligt knus - hvor er legetøjsbilen henne? Kan du finde bilen?" eller lignende, så han på den måde hjælpes videre og finder ud af at det er okay at lege videre, selvom mor kommer hjem :)

---

---

Jeres dreng er stadig så lille, at han faktisk ikke ved, hvor du er, når han ikke kan se dig. Når du er ude af syne, kan han godt føle, at du forsvinder. Når han ser at du går, så føler han sig forladt og alene - og det er derfor vigtigt, at der netop er far, bedsteforældre, eller en sød pædagog, som tager sig af ham og viser ham, at han ikke er ladt alene, at det er okay... Han er stadig så lille, at han ikke kan forholde sig til tid, så han ved ikke om du er væk i 3 minutter, i 3 timer eller i 3 dage, han mærker bare at du er væk - og derfor bliver han ked af det...

Det kan være en god idé at lave lidt gemmeleg med ham og på den måde øve lidt adskillelse med ham - dog med det in mente, at han jo lige nu er meget adskilt fra jer om dagen i forvejen, så det skal ikke forværre hans følelse af adskillelse, men derimod give ham et indryk af, at I aldrig er forsvundet helt. Du kan f.eks. lede efter far sammen med ham "skal vi finde far, hvor er far henne?" og far kan lede efter mor på samme måde. På den måde kan han blive bevidst om, at hjemmet har flere rum og selvom mor ikke er i stuen, så kan hun måske godt være ude i køkkenet... I kan også sige lidt lyde, snakke med ham på afstand osv. så han på den måde hører, at I er der og lærer, at han kan gå efter lyden og derfor finde er... Så han lærer, at I ikke er fuldstændig forsvundet.

Nogle gange kan det være en god idé at lave et lille fotoalbum med billeder af dig, far, ham selv, bedsteforældrene osv. måske med nogle af de ting, I har derhjemme og som han kender og føler tryghed ved. Når han så passes af bedsteforældrene eller er i vuggestue, så kan han have fotoalbummet med, og hvis han savner jer, så kan de kikke på billederne sammen med ham og betrygge ham i, at I kommer igen, at I ikke er forsvundet.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Jeg vil også anbefale dig bogen "Ha en god dag, skat", som jeg har lavet sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker. Den handler om, hvordan vi sikrer vores børn en god hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---