Svar: Overnatning ude første gang
Hej med dig
Tak for dit brev :)
I en alder af 14 måneder, vil det være fint, at I lader jeres datter passe den weekend, hvor I skal til bryllup - og da jeg ved fra dit tidligere brev, at I og hun har et nært forhold til fars forældre, og at de er en stor del af hendes hverdag, så vil det være oplagt, at det er dem, der passer hende.
Og jeg er faktisk ikke helt sikker på at en prøveweekend nødvendigvis gør nogen forskel. Der er så mange ting, der spiller ind på, hvordan en pasning lige kommer til at forløbe, og der er ingen garanti for, at en prøveweekend giver et billede af, hvad der sker den weekend, hvor det så "gælder"... Og da hun er så vant til at blive passet af farmor og bedstefar, så tænker jeg umiddelbart, at det nok ikke vil gøre den store forskel.. men hvis det kan give jer og farmor og bedstefar lidt mere ro i kroppen, så kan I naturligvis godt lade hende overnatte en enkelt nat for at prøve det af. Det skal så nok være 1-2 weekender før brylluppet.
I 10-12 måneders alderen passer det ofte med 2 amninger dagligt, som du også giver hende nu, og efter 1 års alderen vil det ofte være fint at trappe ned til en amning, som så kan fortsætte lige så længe både mor og barn er glade for det...
Og det er altid lettest at stoppe en amning, hvis både mor og barn er enige om det. Derfor må du forsøge at lægge mærke til din datters signaler og stille og roligt forsøge at erstatte brystet med et nyt ritual, som så må tage mere og mere over. I 12-18 måneders alderen vil mange børn f.eks. begynde bevidst at bruge en putteklud, puttebamse, slaskedukke eller lignende, og i takt med at du trapper amningen ud, så skal du sætte ...
... dette i stedet. Så bamse, klud osv. stille og roligt bliver en substitut for mor og dermed også for brystet.
Det vil f.eks. også være rigtig fint, hvis I allerede nu indfører en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual, og sammen med grøden kan hun få lidt mælk (MME) eller vand af en kop. Og stille og roligt kan grød og mælk af kop så også erstatte amningen før putning og sikrer, at hun er fyldt tilstrækkeligt op før natten.
Hvis det ikke lykkes for dig at stoppe amningen helt, før I skal til bryllup, så sker der ikke noget ved det. Så kan hun stadig få grød og mælk, som hun plejer, blive puttet med samme ritual, som hun kender og er tryg ved - men mors bryst vil mangle. Det er dog ikke sikkert, at hun vil savne dette, hvis hun har de andre ting, og det at du ikke er der, gør det naturligt lettere for hende at undvære det helt. Du skal medtænke, at hun jo om dagen også sover fint uden brystet, her er du der jo heller ikke, så hun kan godt sove uden, og hun er i stand til at blive puttet af andre - både far, farmor og vuggestuepersonale - og når hun kan om dagen, så kan hun også om aftenen - især når hun bliver 14 måneder...
Det burde altså godt kunne lade sig gøre at få det hele til at gå op i en højere enhed, og hvis det viser sig, at hun i 14 måneders alderen savner dig rigtig meget, så er der naturligt langt til Århus. Men hun vil være sammen med sin farmor og bedstefar, som hun kender rigtig godt, som elsker hende højt og som vil gøre deres bedste for hende, og det vil derfor ikke skade hende, at du og far ikke er der en enkelt nat :)
Håber dette giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig god weekend, når I kommer så langt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"






