Svar: Langvarig øjenkontakt

---

Kære du

Tak for dit brev - og hvor dejligt at du ser min brevkasse som et "frirum med plads til at stille mærkelige spørgsmål" - det er jo hele idéen, og jeg synes faktisk ikke, at dit spørgsmål er mærkeligt, tværtimod :)

Øjenkontakten med vores børn er vigtigt, og det betyder naturligt meget for dig, at du kan fornemme, at du har øjenkontakt med din dreng.

Øjenkontakten ændrer sig lidt hele tiden. De første uger vil barnet ikke kunne se så langt. Det nyfødte barn ser ofte bedst i en afstand af ca 30 cm. hvilket svarer til den afstand der er fra mors bryst og til mors ansigt, når du holder ham i din favn. Synet er den sans der udvikles sidst, og de første mange uger ser barnet ikke farver, men ser sort-hvid.

Stille og roligt begynder barnet at se sig mere omkring. Han vil være interesseret i dit ansigt og vil også begynde at kikke efter f.eks. en lysplet på væggen. Han vil kunne kikke på dig, ligge helt stille og følge dig og dine bevægelser med øjnene - uden at dreje sit hoved. Dette kalder man stille årvågenhed. Og han vil begynde at kikke mere rundt, komme med små lyde og begynde at pludre med dig - og så vil han kikke væk, fjerne blikket fra dig, fordi det er begrænset, hvor meget kontakt han kan kapere. Og når han så har fået en lille pause, så vil han være parat til at kikke efter dig igen.

I 5 ugers alderen begynder mange børn at interessere sig for kontraster, og det betyder, at han f.eks. kan være mere interesseret i at kikke på overgangen mellem dit hår og din pande, end at kikke dig direkte i øjnene hele tiden.

Og med den alder han har nu, hvor han er 2 måneder gammel, så vil han begynde at kunne se længere og længere. Når I har øjenkontakt, så vil du fornemme, at han kikker intenst, og han vil begynde at smile bevidst til dig. Han vil følge dig med øjenene, men han vil også blive mere og mere interesseret i verden omkring jer og han vil f.eks. blive interesseret i ting, der bevæger sig. Det kan være legetøj, som du bevæger, eller det kan være bladene på et træ, der bevæger sig i vinden. Det kan også være en solplet på væggen, der flytter sig. Igen vil han nogle gange kikke på dig og holde øjenkontakt med dig, men han vil også kunne blive fascineret af et billede på væggen bag dig og ...

---

---

... fjerner sig derfor fra den direkte øjenkontakt.

I 12-16 ugers alderen vil han begynde at få mere rumfornemmelse, og han begynder at skelne imellem, om han er hjemme eller ude, begynder at skelne imellem, om han er i din favn, i fars favn eller i mormors favn. Han vil i denne alder også kunne begynde at lade sig forstyrre, når han spiser, så han nogle gange slipper brystet og kikker efter andre ting..

Hans øjenkontakt ændrer sig derfor lidt hele tiden. Og det er helt naturligt, at hans øjne søger rundt omkring dig, at han kikker på omgivelserne, bliver fanget af andre ting. Og det er også helt naturligt, at han lige nu synes, det er spændende at kikke på mormor, for hun er noget nyt at kikke på, så når hun kommer ind af døren, så er det vigtigt for ham at undersøge hende, finde ud af, hvad hun er for en...

---

---

Du fortæller, at han får ros alle vegne, og du har også en fornemmelse af, at du fint kan trøste og berolige ham - ligesom du skriver, at din sundhedsplejerske ikke har givet nogen anmærkninger om øjenkontakten... Og det lyder rigtig fint alt sammen. MEN, når det er sagt, så kan jeg godt fornemme, at du er bekymret, og jeg synes, det er vigtigt at tage denne bekymring alvorligt. Derfor synes jeg, at du skal tale med din læge omkring det. Derudover kan du også sagtens bede din sundhedsplejerske om at komme forbi og give dig et ekstra besøg - sige til hende, at du er bekymret for hans øjenkontakt, være ærlig omkring, hvordan du har det.

Manglende øjenkontakt kan skyldes forskellige ting og nogle babyer viser sig f.eks. at have behov for briller... Derfor bør både sundhedsplejerske og læge se på hans øjne og prøve at være med til at vurdere, om han udvikler tilstrækkeligt syn. Hvis man mistænker, at der er noget galt med hans synsudvikling, så kan du få en henvisning til en øjenlæge. Jeg har mødt flere babyer med briller i 4 måneders alderen...:)

Øjenkontakt kan naturligt ikke vurderes via en brevkasse, og der er ikke noget i det, du skriver, som "får alarmklokkerne til at ringe". Men naturligvis skal din bekymring tages alvorligt, og du skal ikke gå rundt med en følelse af, at alle synes du er lidt pjattet...

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - og stort kram fra mig til dig:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---