Svar: Våd af sved og gråd om natten - 15 mdr.
Kære Malene
Tak for dit brev :)
Det er meget normalt, at små børn sveder - men jeg vil gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)
Hvis han er en fysisk stor dreng, så vil han ofte have tendens til at svede lidt mere, end hvis han var fysisk mindre.. Jeg ved ikke, hvad han vejer, men det kan spille ind.
Bader I ham om aftenen? Nogle gange kan det være en god idé at forlænge tiden mellem badet og putningen, så der går ca 1 time fra han har været i bad og til han puttes. Det er nemlig sådan, at det varme bad vil få kropstemperaturen til at stige, men derefter sker der et fald i kropstemperatur, og det er dette fald i temperatur, som får vores krop til at fornemme behov for søvn. Det er derfor vigtigt, at hans krop får tid til at køle ned efter et bad, ellers ligger han og sveder rigtig meget under dynen, fordi kropstemperaturen naturligt er forhøjet...
Du skal naturligvis også medtænke, om han sveder fordi han har for meget tøj på, at der er for varmt i rummet eller om hans dyne er for tyk og for varm... måske har han brug for en "sommerdyne", hvis han lige nu ligger med en "vinterdyne"...
Rumtemperaturen bør være ca 18 grader, det er ofte en god sovetemperatur. Du kan med fordel også lade vinduet stå på klem og holde gardinerne for, før han puttes, så rummet er fyldt med frisk kølig luft og solen holdt ude. Og når han så puttes, så skal du lukke for vinduet og sikre, at han ikke får træk.
Det kan også være madrassen i hans seng, som er lavet i et materiale, som gør det svært for ham at komme af med varmen. Nogle gange kan det hjælpe at skifte madras, andre gange kan det være en idé at komme en rullemadras på madrassen, fordi den så er lavet i noget materiale, som kroppen bedre kan ånde igennem...
Med hensyn til gråden om natten, så lyder det som om, at han er begyndt at drømme rigtig meget og det kan sagtens hænge sammen med den store udvikling, som han går igennem lige nu.
I 13-15 måneders alderen oplever man ofte at børn klynger sig lidt mere, de vil gerne op, sidde på skødet eller bæres på arm, - og ofte sidder de kun kortvarigt, så vil de ned igen - igen kun kortvarigt, så vil de atter op. Han har altså lige nu både brug for at mærke dig, have dig helt tæt på fysisk og vil samtidig også prøve at skubbe dig væk, prøv selv. Det giver lidt udfordringer i løbet af dagen, hvor det kan være svært at finde ud af, hvordan I helt præcist skal hjælpe ham - og det kan også påvirke hans nattesøvn, hvor han kan have brug for at mærke jer tæt på, for at kunne sove og samtidig også kan skubbe jer væk og virke irriteret, hvis I forsøger at hjælpe ham for meget...
Går han i vuggestue eller dagpleje? Det vil naturligt også spille ind. Alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes, når han sover, og det betyder igen ekstra stor drømmeaktivitet og dermed mange lyde, gråd, skrig, nogle gange latter og pludren om natten. Og nogle lyde skal I naturligvis reagere på, I skal trøste og berolige ham, være der for ham. Andre gange vil det være okay lige at trække tiden lidt og se om han af sig selv finder videre i søvnen...
Han ligger aldersmæssige lige på grænsen til at kunne forstå, hvor du går hen, når han ikke kan se dig. De fleste børn er 16 måneder, før de begynder at få lidt hjernemæssig ...
... bevidsthed om, at vi ikke er forsvundet, selvom de ikke kan se os - så nogle gange vil han naturligt blive oprigtigt ked af det, når du går, andre gange vil det gå bedre og han vil begynde at forstå, at du kommer igen, at du ikke er forsvundet. Og også dette kan man godt mærke om natten.
Det vil være rigtig godt, hvis I i løbet af dagen kan give ham så meget fysisk kontakt og nærhed som muligt. Jeg plejer at sige, at hans "mor-depot" skal fyldes op, så han har noget at tære af, når I ikke er sammen. Det er derfor vigtigt at du lige nu prioriterer at sidde lidt mere med ham, nusser, krammer, kæler, putter osv. så han mærker, at du er der for ham.
Og det samme også om natten. Han kan i denne alder godt drømme om adskillelse og derfor vil han godt kunne have brug for at putte sig ind til dig, - både når han skal overgive sig til søvnen og også når han vågner om natten - ligesom han kan vågne og græde om natten, fordi han drømmer, at du bliver væk... Her vil det hjælpe ham, at du tager ham op og putter med ham, fordi han så mærker, at du netop er der, at du ikke er forsvundet fra ham :) Det kan godt være derfor, at han netop har brug for at komme op og ikke kan beroliges tilstrækkeligt i sin seng :)
Det er som du skriver en periode og det går derfor over igen. Det vil dog være godt, hvis I kan holde fast i nogle af de gode rutiner, som I allerede har. At han f.eks. stadig puttes i egen seng, når han skal sove, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Og at I ikke begynder at lade ham falde i søvn i jeres seng - for så bliver det sværere at vænne ham til egen seng igen.. Han bliver mere og mere bevidst og vil naturligt foretrække at sove hos jer, så hvis I gerne vil holde fast i, at han kan sove i egen seng på eget værelse, så er det godt at bibeholde dette nu... samtidig med, at I så naturligt give ham den ekstra nærhed og fysiske kontakt, som han lige nu har behov for.
Med hensyn til æbler og pærer med skræl, så afhænger det lidt af den frugtsort du køber - for nogle frugter har meget sej skræl, og det bør derfor skæres af. Og så afhænger det af, hvor godt din dreng tygger og bearbejder føden.
De fleste børn vil, når de er omkring 18 måneder, være ret gode til at tygge og kan i den alder ofte også spise grovere brød med kerner - og netop tygge kernerne, så de ikke kommer "hele igennem systemet". Derfor kan de i den alder ofte også begynde at kapere visse former for skræl på frugtbåde... Det er fordi skrællen kan sætte sig fast i halsen, at du bør skrælle frugten, så det må komme an på en prøve og som sagt afhænge af, hvor god han er til at tygge... Hvis du er i tvivl, så vent et par måneder og se, hvordan det så går - det er bedre, at han tilbydes frugtbåde uden skræl og bliver tryg ved at spise og glad for at spise, end at han oplever at få det galt i halsen og det at spise så pludselig bliver forbundet med noget, som ikke er rart :)
Hele nødder, rå hele gulerødder og lignende kræver, at man er ret god til at tygge, så her vil mange børn faktisk ikke være klar før 3 års alderen... Der er en risiko for, at barnet får bidt et stykke gulerod af, eller får slugt en nød helt, og det kan være meget farligt. Hakkede nødder og fint revet gulerod må han dog gerne få...
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.









