Svar: Hun skriger om natten

---

Kære trætte og udkørte mor

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)

Jeg kan godt forstå, du ikke aner dine levende råd - for det er meget svært at gennemskue, hvad der sker hos jer og hvorfor din datter pludselig reagerer så voldsomt om aftenen.. men jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder ikke som om, at det er natteskræk. Det har hun haft en del af tidligere og du kender symptomerne. Og selvom hendes anfald opstår først på natten, så lyder hun vågen og ofte går hun selv ind til jer, hun søger jer.

Jeg synes også, det vil være en god idé at bibeholde middagsluren. Hun lyder til fortsat at have brug for det afbræk midt på dagen. Hun starter også dagen tidligt og det vil simpelthen være for hårdt for hende, hvis hun ikke kan sove til middag. Samtidig fortæller du at hun om dagen ofte falder hurtigt i søvn, så her har hun tydeligt brug for at sove og puttetidspunktet er rigtigt.

Det vil naturligt spille ind, at I er flyttet. Og det kunne meget vel være dette hun reagerer så voldsomt på. Især fordi det er sammenfaldende med, at hun nu er blevet 2.5 år gammel. Netop omkring 2.5 års alderen vil mange børn nemlig begynde at blive bange for mørke og f.eks. små dyr. De kan være voldsomt bange for en myre der kravler, en flue der summer eller lignende - og de bryder sig ikke om at ligge på et værelse, hvor der ikke er lys. De har ofte behov for en natlampe, der lyser svagt, men nok til at de kan orientere sig, når de vågner, ligesom de har glæde af at døren står åben, så de kan høre os voksne og fornemme, at de kan komme ud til os.

Børn har forskellige perioder i deres liv, i den udvikling de gennemgår, hvor de naturligt bliver bange for forskellige ting og en af disse perioder er altså faldet sammen med at I er flyttet. Det betyder, at hun har skulle forholde sig til en ny seng, nye putterutiner, et nyt værelse og dermed nye lyde, dufte, nye skygger osv. Og jeg tænker, at det måske er dette hun reagerer på...

Samtidig har hun så også en alder nu, hvor hun naturligt bliver mere og mere bevidst. Hun bryder sig ikke om at ligge på værelset, når hun kan høre at mor, far og bedsteforældrene sidder og hygger i stuen. Hun bryder sig naturligt ikke om følelsen af at være udenfor, men vil gerne føle sig som en del af det der foregår - og derfor vil hun kunne søge jer ekstra meget, når hun skal sove. Mange børn vil i denne alder rejse sig, stige ud af sengen, gå ind i stuen - hvor hun jo så netop bliver bekræftet i at I sidder og hygger jer og hun ikke er med i dette - og det gør så naturligt, at hun protesterer mere og mere mod søvnen.

I stedet for at I sidder hos hende, når hun skal sove, så kan I forsøge med stryge-tøj-metoden. Det går ud på, at I putter hende som I plejer med godnathistorie, kys og kram og hvor I så normalt ville sidde hos hende, så skal I nu stille jer i nærheden og lave noget praktisk som at stryge tøj eller lægge tøj sammen. I skal være på værelset eller lige uden for døren - hun skal kunne se jer. Hun skal ikke behøve rejse sig fra sin seng, for at sikre sig at I er der.

Og så står I der og stryger og lægger tøj sammen. Det vil betyde at I kan give hende masser af verbal kontakt og ...

---

---

... berolige hende med ord, men uden at I sidder dirkete hos hende. Hun lærer at det er okay at ligge i sin seng og at I er på afstand. Imens du står og stryger, kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.

Det at være i gang med noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Der er ikke noget hun går glip af. Hun får samtidig også en fornemmelse af, at I ikke bare sidder og venter på, at hun skal sove. Og det kan være rart for hende ikke at mærke dette "pres"...

Jeres datter kan kalde lidt "Moar", og du kan svare og reagere på hende "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører, at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi du ikke går fra hende, du er der, passer på hende, selvom hun stadig ligger for sig selv. En gang imellem går du hen til hende, kysser hende og putter hende med dynen igen og går så tilbage til dit stryge- og vasketøj.

Stille og roligt kan du så begynde at udnytte det at lave noget praktisk til at gå frem og tilbage med rent tøj. Det kan være du skal hente lidt tøj eller lægge lidt tøj på plads. Og du kan se "jeg henter lige en ren skjorte, så kommer jeg igen", og det gør du og kommer så tilbage. Det, at du har et formål med at gå fra hende, fjerner også et pres fra hende om at hun skal sove, samtidig med at hun lærer, at du kun er kortvarigt væk. På den måde kan hun gradvist blive mere og mere tryg ved at ligge i sin seng alene, fordi hun ved, at du kommer tilbage... Og stille og roligt kan du så udvide metoden mere og mere og f.eks. sige "jeg går lige ud og vasker op", og så hører hun, at du står og skramler med tallerkener eller lignende i køkknet og du er væk i længere tid, før du kikker ind til hende igen.

---

---

På den måde kan hun lære trygt at sove i egen seng vidende om, at mor og far er der - men uden at I behøver sidde og vente på at hun sover. Og det vil hjælpe hende til også at blive i egen seng om natten, hjælpe hende til at sove videre, når hun vågner sen aften.

Når det er sagt, så skal I dog også vurdere, hvor meget tryghed hun har behov for lige nu. For det dur heller ikke, at I skal bruge 1-1.5 time hver aften på at få hende til at sove, og når hun så endelig sover, så sover hun kortvarigt og er helt ude af den.. Det kan ingen af jer holde til. Hvis flytningen og det at bo hos bedsteforældrene lige nu betyder, at det er rigtig svært for hende at sove, så kan man nogle gange også lade hende falde i søvn på en madras på gulvet i stuen. Ikke fordi hun skal lære at sove der - men hvis hun kan sove i løbet af 15 minutter, fordi hun får lov til at sove der, hvor de voksne er, så er det bestemt givet godt ud. Og når I så går i seng, så kan I bære hende ind i egen seng, hvor hun så kan sove videre... Det vigtigste må lige nu være, at hun får sin søvn og så er det mindre vigtigt om det er i den nye seng eller på en madras på gulvet - I skal gøre det, som virker:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god St. Bededag til hele familien!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---