Annonce

Annonce

Svar: Lægger sig til at sove når maden kommer


4. maj 2017

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge :)

Når børn afviser flasken, så skyldes det ofte to ting:

- enten flaskesutten, at hun ikke kan finde ud af sutte på den
- eller smagen af erstatning, at hun ikke bryder sig om smagen

I har skiftet til en anden flaskesut, og det har også fungeret i en periode, så det burde ikke være problemet. Der sker dog ikke noget ved, at I forsøger med en anden erstatning, for at se om en anden smag kan give hende lidt fornyet interesse. hvis man ammer, så vil mælken hele tiden ændre smag efter, hvad kost moderen indtager. Og det er derfor ikke usandsynligt, at børn der får modermælkserstatning godt kan løbe lidt træt i smagen og kan have brug for lidt fornyelse...

Derudover så skal I naturligvis sikre jer, at spisetidspunktet er rigtigt - og hun lyder sulten. I fortæller, at hun er begyndt at melde sig selv, hun sutter på sin hånd og virker søgende - og det er et godt tegn. Det vil være rigtig fint, hvis hun spiser hver 3-4 time og I må gerne forsøge at hjælpe hende med til en rytme med nogenlunde faste spisetider, fordi det også er med til at give hende lidt fornemmelse af mæthed og sult og dermed være mere parat, når flasken kommer.

En skitseret rytme kunne se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre

Vågner, leger, aktiveres godt, pludres med osv.

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur

Vågner, leger, og må meget gerne komme i bad, som stimulerer hende rigtig godt både motorisk og mentalt.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Vågner, leger, pludrer, aktiveres igen

Flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften: Er ofte vågen og aktiv om aftenen. Mange børn har en længere vågenperiode om aftenen i denne alder og det er helt okay :)

Flaske og puttes til natten

Sen aften: Flaske og sover videre

Nat: Flaske og sover videre

Vær opmærksom på, om hun får tendens til at falde i søvn, når I sidder med hende - altså om det bliver lidt for tæt og hyggeligt, varmt og dejligt, så hun lulles i søvn hos jer og derfor ikke spiser. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god idé at I lægger hende ved siden af jer eller evt. putter hende i sengen nog giver hende flasken der, hvor I ønsker hun skal sove - fordi det bliver knap så tæt, som I jeres arme. I kan også prøve at give hende flasken i det jeg kalder "siddende på skrå" eller i den "siddende stilling" (se Helens bog om Amning & Flaske side 206-207), fordi det ikke bliver helt så tæt og samtidig gør, at hun måske bedre kan koncentrere sig om at spise. Nogle børn har også glæde af at få flaske imens de sidder i en skråstol eller ligger under deres aktivitetsstativ, og så er der også børn, som spiser bedst i søvne - og ...


Annonce

... hvis hun kan det, så er det helt okay. I skal ikke være bange for, at hun så ikke lærer at spise imens hun er vågen og det vigtigste er, at hun får sin mælk.

I bør også overveje brugen af sut. Det er vigtigt, at hendes suttebehov stilles på flasken og ikke på en narresut. Pas derfor på, at I ikke giver hende for meget sut imellem måltiderne og giv hende ikke sut, før hun skal spise. Det betyder, at I ikke bør holde hende hen eller trøste hende med en sut, imens hun bliver skiftet eller imens I venter på at flasken får den rigtige temperatur. Hvis hun har suttet på en sut før hun får flasken, så er der en risiko for, at hun har brug kræfter på netop at sutte på sutten og derfor er for træt til at tage rigtigt fra, når I så tilbyder flasken. Minimer derfor brugen af sut og især før hun skal spise.

Nogle gange kan det være en god idé at trække lidt mme op i en engangssprøjte f.eks. på 10 ml og så dryppe mme i munden på hende. Nogle børn kan suge stemplet i bund og drikker 10 ml uden problemer og I kan gentage processen et par gange. Når hun har fået smag for mælken og fornemmer, at det er spisetid, så kan I tilbyde hende flasken og så vil hun måske tage imod den og spise uden større problemer.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I skal naturligvis holde øje med hendes vandladninger. Det er vigtigt, at hun tisser godt og hendes urin er klar. Det kan godt være, at hun kan optage næringen fra mme rigtig godt, og at hun derfor ikke behøver sit fulde udregnede behov for at trives, men umiddelbart bør hun indtage mere end halvdelen af sit udregnede behov.

Med den alder hun har, vil jeg sige, at I skal regne med at hendes behov er ca. 150 ml pr kg hun vejer. Det betyder, at hvis hun f.eks. vejer 5.5 kg, så vil hendes døgnbehov være 825 ml. Fordelt på f.eks. 7 flasker, så giver det ca. 120 ml i hver flaske. Vejer hun mere, vil hendes døgnbehov naturligt være højere, vejer hun mindre, vil hendes behov være mindre...

I skal også sikre jer, at hendes mave fungerer. Hvis hun har tendens til forstoppelse, så kan det nedsætte hendes appetit betydeligt. Det er derfor vigtigt, at hun har gang i maven. Hendes afføring må ikke være hård, men skal være blød og hun bør have afføring en gang i døgnet. Hvis hun ikke har det, så bør I tilbyde hende afføringsmiddel f.eks. laktulose. Hun kan her få 1 ml pr kg hun vejer, gerne fordelt på to doser, så hun får morgen og aften. Det er naturligvis en forudsætning for afføring, at der også kommer mælk indenbords... Hvis hun stadig ikke tager nok mælk til sig, hvis hun har hård mave eller sparsom afføring, så synes jeg, at I skal kontakte jeres læge og få hende tjekket igennem. Det vil også være relevant at tale med lægen om, hvor lille en mængde mælk der er acceptabel, og lægge en plan for, hvordan I skal forholde jer, hvis hun så ikke indtager dette...

Håber I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce