Svar: Lægger sig til at sove når maden kommer
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge :)
Når børn afviser flasken, så skyldes det ofte to ting:
- enten flaskesutten, at hun ikke kan finde ud af sutte på den
- eller smagen af erstatning, at hun ikke bryder sig om smagen
I har skiftet til en anden flaskesut, og det har også fungeret i en periode, så det burde ikke være problemet. Der sker dog ikke noget ved, at I forsøger med en anden erstatning, for at se om en anden smag kan give hende lidt fornyet interesse. hvis man ammer, så vil mælken hele tiden ændre smag efter, hvad kost moderen indtager. Og det er derfor ikke usandsynligt, at børn der får modermælkserstatning godt kan løbe lidt træt i smagen og kan have brug for lidt fornyelse...
Derudover så skal I naturligvis sikre jer, at spisetidspunktet er rigtigt - og hun lyder sulten. I fortæller, at hun er begyndt at melde sig selv, hun sutter på sin hånd og virker søgende - og det er et godt tegn. Det vil være rigtig fint, hvis hun spiser hver 3-4 time og I må gerne forsøge at hjælpe hende med til en rytme med nogenlunde faste spisetider, fordi det også er med til at give hende lidt fornemmelse af mæthed og sult og dermed være mere parat, når flasken kommer.
En skitseret rytme kunne se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover videre
Vågner, leger, aktiveres godt, pludres med osv.
Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur
Vågner, leger, og må meget gerne komme i bad, som stimulerer hende rigtig godt både motorisk og mentalt.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Vågner, leger, pludrer, aktiveres igen
Flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften: Er ofte vågen og aktiv om aftenen. Mange børn har en længere vågenperiode om aftenen i denne alder og det er helt okay :)
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske og sover videre
Nat: Flaske og sover videre
Vær opmærksom på, om hun får tendens til at falde i søvn, når I sidder med hende - altså om det bliver lidt for tæt og hyggeligt, varmt og dejligt, så hun lulles i søvn hos jer og derfor ikke spiser. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god idé at I lægger hende ved siden af jer eller evt. putter hende i sengen nog giver hende flasken der, hvor I ønsker hun skal sove - fordi det bliver knap så tæt, som I jeres arme. I kan også prøve at give hende flasken i det jeg kalder "siddende på skrå" eller i den "siddende stilling" (se Helens bog om Amning & Flaske side 206-207), fordi det ikke bliver helt så tæt og samtidig gør, at hun måske bedre kan koncentrere sig om at spise. Nogle børn har også glæde af at få flaske imens de sidder i en skråstol eller ligger under deres aktivitetsstativ, og så er der også børn, som spiser bedst i søvne - og ...
... hvis hun kan det, så er det helt okay. I skal ikke være bange for, at hun så ikke lærer at spise imens hun er vågen og det vigtigste er, at hun får sin mælk.
I bør også overveje brugen af sut. Det er vigtigt, at hendes suttebehov stilles på flasken og ikke på en narresut. Pas derfor på, at I ikke giver hende for meget sut imellem måltiderne og giv hende ikke sut, før hun skal spise. Det betyder, at I ikke bør holde hende hen eller trøste hende med en sut, imens hun bliver skiftet eller imens I venter på at flasken får den rigtige temperatur. Hvis hun har suttet på en sut før hun får flasken, så er der en risiko for, at hun har brug kræfter på netop at sutte på sutten og derfor er for træt til at tage rigtigt fra, når I så tilbyder flasken. Minimer derfor brugen af sut og især før hun skal spise.
Nogle gange kan det være en god idé at trække lidt mme op i en engangssprøjte f.eks. på 10 ml og så dryppe mme i munden på hende. Nogle børn kan suge stemplet i bund og drikker 10 ml uden problemer og I kan gentage processen et par gange. Når hun har fået smag for mælken og fornemmer, at det er spisetid, så kan I tilbyde hende flasken og så vil hun måske tage imod den og spise uden større problemer.
I skal naturligvis holde øje med hendes vandladninger. Det er vigtigt, at hun tisser godt og hendes urin er klar. Det kan godt være, at hun kan optage næringen fra mme rigtig godt, og at hun derfor ikke behøver sit fulde udregnede behov for at trives, men umiddelbart bør hun indtage mere end halvdelen af sit udregnede behov.
Med den alder hun har, vil jeg sige, at I skal regne med at hendes behov er ca. 150 ml pr kg hun vejer. Det betyder, at hvis hun f.eks. vejer 5.5 kg, så vil hendes døgnbehov være 825 ml. Fordelt på f.eks. 7 flasker, så giver det ca. 120 ml i hver flaske. Vejer hun mere, vil hendes døgnbehov naturligt være højere, vejer hun mindre, vil hendes behov være mindre...
I skal også sikre jer, at hendes mave fungerer. Hvis hun har tendens til forstoppelse, så kan det nedsætte hendes appetit betydeligt. Det er derfor vigtigt, at hun har gang i maven. Hendes afføring må ikke være hård, men skal være blød og hun bør have afføring en gang i døgnet. Hvis hun ikke har det, så bør I tilbyde hende afføringsmiddel f.eks. laktulose. Hun kan her få 1 ml pr kg hun vejer, gerne fordelt på to doser, så hun får morgen og aften. Det er naturligvis en forudsætning for afføring, at der også kommer mælk indenbords... Hvis hun stadig ikke tager nok mælk til sig, hvis hun har hård mave eller sparsom afføring, så synes jeg, at I skal kontakte jeres læge og få hende tjekket igennem. Det vil også være relevant at tale med lægen om, hvor lille en mængde mælk der er acceptabel, og lægge en plan for, hvordan I skal forholde jer, hvis hun så ikke indtager dette...
Håber I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








