Svar: Separationsfase 7 måneder?

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder bestemt som om, at jeres dreng er kommet i separationsfasen. Den strækker sig ofte over 7-10 måneders alderen, men kan naturligt godt komme lidt forskudt. Og ofte kommer den sammenhængende med, at barnet begynder at kravle og bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Så alt efter, hvor jeres dreng er rent motorisk, så kan dette også spille ind :)

At han er i separationsfasen betyder, at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra dig. Han øver sig i at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed og sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig, at du er der. Han kravler måske tilbage til dig, skal lige op og have et kram, mærke at du stadig er der, tankes op med lidt nærhed, og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.

Og for at kunne separere sig, så er man nødt til også at føle sig knyttet til - og derfor vil man ofte opleve at børn, i den periode hvor de øver sig i netop at adskille sig fra os rent fysisk, søger vores kontakt lidt ekstra. Derfor vil han lige nu, og i perioden der kommer fremover, godt kunne virke mere klyngende. Han vil helst opleve verden fra jeres favn og når I møder nogen, som han ikke kender, vil han sandsynligvis have det bedst med at sidde på jeres skød. Herfra vil han føle sig sikker og vil derfor have mere mod til at smile og charmere andre...

Nogle gange vil han også kikke på dig, forsøge at finde ud af, hvordan du reagerer. Hvis du ser rolig ud, smiler og signalerer, at alt er okay, så vil han naturligt tage det hele lidt mere roligt. Derfor er det rigtig fint, at I forsøger at kombinere favn, den ekstra tryghed og nærhed osv. med også at være ude, invitere gæster osv. så han ...

---

---

... naturligt lærer, at det er okay og ikke farligt. Og præcis som du skriver "så længe mor eller far er i nærheden, så er han glad".

Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du går hen, når du går. Når du går fra ham - blot ind i et andet værelse eller går på toilettet uden ham, så kan han blive rigtigt ked af det. Han kan heller ikke forholde sig til tid, så han ved ikke, om du er væk i 5 minutter eller i 5 timer - han mærker bare at du er væk Og når han så ser dig igen, så bliver han oprigtigt glad, rækker armene op mod dig, har brug for et knus, og er så parat til at bevæge sig lidt ud mod verden igen.

Prøv derfor om I i løbet af dagen kan finde balancen mellem at være der og også støtte ham i at kunne lidt selv. Når du går ud i køkkenet og dermed forsvinder ud af hans synsfelt, så tal til ham, så han hører, at du er der. Kik frem i døren og lad ham se dig og prøv med din stemme og mimik at lokke ham ud til dig, få ham til at bevæge sig ud mod dig, så han stille og roligt finder ud af, at han kan komme til dig, hvis han har brug for dig.

---

---

Prøv også i hverdagen at lede efter hinanden. Hvis far f.eks. har lavet mad og vil giv dig besked om at det er spisetid, så kan far tage sønnike på armen og sige "skal vi finde mor, hvor er mor henne?" og tage ham med ind i rummet, hvor du er. På den måde bliver han igen opmærksom på, at du ikke er forsvundet, selvom du ikke kan ses og får stille og roligt den erfaring med sig.

I må også gerne øve god dag og farvel - så når far tager på arbejde og du er hjemme, så vinker I farvel til far, så han ser at far kører. I kan også lege "borte-tit-leg" med ham, det er en god leg i denne alder :) Jo ældre han bliver, jo mere vil han naturligt kunne deltage, vil selv lære at vinke farvel osv. men I kan så småt godt begynde at øve det nu :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, dejligt at han trives så godt!

Rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---